1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejen
UDLØBET

Vejen Kommune - Teknik - Miljø

Medarbejder til styrkelse af udtagningen af lavbundsjorder, etablering af vådområder m.m.

Fuldtid

Tidsbegrænset

Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen, Danmark

SE PÅ KORT
Vejen Kommune
ID: 2688728
|
Indrykket for 100 dage siden

Vil du være med til at speede udtagningen af lavbundsjorder op? Kan du bevare overblikket og sikre fremdrift og er du struktur-nisse? Så er det måske dig vi søger.

Vejen Kommune søger en medarbejder til at sekretariatsbetjene VOS’erne, facilitere udtagningen af lavbundsjorder og kapacitetsopbygge i de to vandoplandsstyregrupper = VOS Vadehavet og VOS Vidå/Kruså. 

Hvad er en VOS?

VOS står for VandOplandsStyregruppe. De to VOS’er har ansvaret for hele oplandet til Vadehavet og hedder henholdsvis VOS Vadehavet og VOS Vidå/Kruså. De to styregrupper består af en politiker fra hver kommune og en repræsentant fra Naturstyrelsen. VOS’erne sekretariatsbetjenes i dag af de respektive formandskommuner, henholdsvis Vejen og Aabenraa.

Deres opgave er at koordinere udtagning af landbrugsarealer til lavbunds- og kvælstof-vådområdeprojekter. VOS’erne skal sikre fremdrift i opgaven i forhold til det indsatsbehov, der står i de statslige Vandområdeplaner.

I Vadehavets oplandskommuner er der medarbejdere, der arbejder med at gennemføre selve projekterne. De er organiseret i teknikergrupper, som hjælpes ad om opgaverne og erfaringsudveksler.

Hvad skal du lave?

Du skal overtage opgaven for de to medarbejdere, der i dag er sekretærer for de to VOS’er. Du skal følge op på fremdriften i projekterne i de enkelte kommuner og Naturstyrelsen, du skal indkalde VOS’erne til møder og stå for alt det praktiske. De to nuværende sekretærer hjælper dig selvfølgelig på vej. 

Derudover skal du facilitere samarbejdet mellem de tekniske medarbejdere i kommunerne, Naturstyrelsens medarbejdere og landbrugets udtagningskonsulenter med henblik på at identificere og skabe lodsejeropbakning til forundersøgelser og realisering af projekter. Der skal afholdes workshops og kurser for medarbejdere. Der skal holdes forskellige arrangementer for lodsejere, hvor de kan høre mere om fordele og ulemper ved at deltage i lavbunds- og vådområdeprojekter. Og så skal du styre økonomien i sekretariatet.

Alt det praktiske:

Stillingen er en fuldtidsstilling, som indtil videre er for en 2-årig periode. Når man læser i Aftale om et Grønt Danmark, som er resultatet af Den Grønne Trepart, er der ingen tvivl om, at opgaven bliver mere omfattende og strækker sig ud over 2030. Der kommer i hvert fald en masse opgaver i forbindelse med Den Grønne Trepart, som VOS’erne skal være med til at gennemføre.

Du får base på Vejen Kommunes rådhus og får opgaver i hele Vadehavets opland – særligt i Tønder, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Esbjerg, Vejen, Billund og Varde. Rådhuset i Vejen er bygget i 2019. Her er åbne kontormiljøer, gode formelle og uformelle møde- og samlingspunkter og i det hele taget et godt miljø. Arbejdspladsen byder på computer, telefon og adgang til booking af arbejdsbil samt en dejlig kantine og ikke mindst gode kolleger.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant faglig uddannelse (kandidat i natur, miljø- eller ressource-management, jordbrugsteknolog, cand.tech.soc. eller måske noget helt andet?) Det vigtigste er, at du har indsigt i det faglige område eller er indstillet på at lære mere om det.
  • Er struktureret og har styr på detaljerne.
  • Har lyst til at arbejde med regneark, lister og styring af økonomi
  • Har gode kommunikationsevner og har lyst til at tale med mange forskellige mennesker.
  • Ved noget om at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Både kan arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs af organisationer og fagområder.
  • Har et godt humør og en positiv indstilling til dine omgivelser.

Hvem er vi?

I Vejen Kommune vil du blive en del af Team Natur & Vandmiljø, og du vil komme til at arbejde sammen med projektgruppen, som er dem, der gennemfører lavbunds- og vådområdeprojekterne. Projektgruppen består af fire medarbejdere (en naturgeograf, en ingeniør, en biolog og en skov- og landskabsingeniør). 

Teamet er en del af Teknik & Miljø i Vejen Kommune, der består af cirka 90 medarbejdere. Derudover vil du skulle arbejde tæt sammen med de to nuværende sekretærer for VOS’erne (begge agronomer) og alle projektmedarbejdere i de andre kommuner. Du vil selvfølgelig også få nogle vigtige samarbejdsparter i Naturstyrelsens lokale enheder, som også arbejder med udtagning af lavbundsjorder samt med landbrugets udtagningskonsulenter, der generelt arbejder for at fremme de kollektive virkemidler.

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfristen er den 8. september 2024.

Samtaler forventes afholdt 18. september 2024.

Ansættelse 1. november 2024 – eller efter aftale

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte leder af Natur & Miljø i Vejen Kommune, Sally Huntingford på 79 96 62 72 eller agronom i Byg, Natur & Miljø i Aabenraa, Søren Byskov på 73 76 78 28.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Syddanmark
Sekretær
Vejen
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Vejen

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    EUROFINS MILJØ A/S

    Udadvendt akademiker med naturvidenskabelig baggrund

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Gravsgade 50, 6760 Ribe, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Dokken 16B, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 44 dage siden

Søg efter andre job