Brænder du for sagsbehandling af nye risikovirksomheder, energiparker og spektakulære byggerier i den del af Danmark, hvor den grønne omstilling har allermest fart på? Brænder du for generel brandforebyggelse og brandsyn i et område med fuld fart på erhvervslivet og mange spændende sager og vil du endda samtidigt arbejde sammen med landets bedste kollegaer, så er det måske dig vi lige står og mangler…Udviklingen i Midt- og Vestjylland går stærkt og vi udvider derfor medarbejdsstaben. Vi søger dig, der med erfaring og høj faglighed, kan bidrage til brandforebyggelse og sagsbehandling af de mest komplekse sager indenfor industri- og risikovirksomheder. Du bliver en del af en velfungerende afdeling, hvor alle hjælper til med at løfte opgaven. Der er højt til loftet, stor frihed, let til grin og fagligheden er i højsædet samtidig med, at der findes gode og pragmatiske løsninger på komplekse problemstillinger. Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med vores 3 ejerkommuners byggesagsafdelinger.
Brand & Redning MidtVest som arbejdsplads
Brand & Redning MidtVest er et fælleskommunalt ejet §60 selskab. Selskabet er ejet af Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande Kommuner i fællesskab. Selskabet varetager de beredskabsopgaver, som tidligere lå i kommunerne.
Som medarbejder i Brand & Redning MidtVest bliver du en del af en dynamisk organisation med 28 fastansatte, 250 deltidsansatte brandfolk og 50 frivillige. Beredskabet dækker 3.548 km2 og ca. 189.000 indbyggere.
Om jobbet
Hos Brand & Redning MidtVest, er vi drevet af lysten til at gøre en forskel. Det er vigtigt, at du i dit mindset er indstillet på at løfte i flok og træde til, når det gælder.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Udføre en faglig kompetent sagsbehandling inden for beredskabslovens rammer.
- Medvirke til et godt og givende samarbejde med byggemyndighederne i de tre ejerkommuner.
- Medvirke til et godt samarbejde med kommunale institutioner, rådgivere, virksomheder og borgere ifm. med sagsbehandling.
- I samarbejde med både eksterne og interne samarbejdspartnere udføre sagsbehandling af redningsberedskabets indsatsmuligheder og operative bindinger.
- Deltage i gennemførelsen af brandsyn i god dialog og samarbejde med den driftsansvarlige.
- Give faglig vejledning i beredskabsfaglige spørgsmål.
- Have udsyn mod kommunerne med fokus på samarbejde og værdiskabelse for ejerkommunerne.
- Deltagelse i arbejdsgrupper og netværk samt udarbejdelse af relevante høringssvar.
Hvad tilbyder vi?
- Hos Brand & Redning MidtVest arbejder vi hver dag på at skabe en mangfoldig arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til humor.
- Du kan se frem til et alsidigt og varieret job, hvor du selv i høj grad er med til at påvirke arbejdsdagen med mulighed for flextid og hjemmearbejde i et vist omfang.
- Du kommer til at arbejde i et område af Danmark i stor vækst med mange spændende og spektakulære byggerier, store energiparker, nye risikovirksomheder, PtX anlæg, Biogasanlæg, Brintanlæg og meget andet.
- Du kan få en bred opgaveportefølje med mange eksterne samarbejdspartnere.
- Du får helt sikker et stærkt kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som fx bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende og/eller har et solidt kendskab til sagsbehandling på beredskabsområdet. Du har bestået Beredskabsstyrelsens brandtekniske grunduddannelse og brandtekniske videreuddannelse, eller du er villig til at gennemføre disse. Du har erfaring med myndighedsarbejde, gerne fra et beredskab eller en kommunal forvaltning.
Vi forventer os desuden, at:
- Du er udpræget samarbejdsorienteret og tillidsvækkende i din facon
- Du er grundig med øje for detaljen, samtidig med at du har overblik og kan prioritere i opgaverne.
- Du er velformuleret i såvel skrift som tale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter principperne om ”Ny Løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er et krav, at du kan fremvise straffeattest og kan opnå sikkerhedsgodkendelse ”Hemmelig” og opretholde denne under hele ansættelsen.
Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Beredskabsdirektør Kim Bjerg Wemmelund på telefon 20 42 35 11. Du kan desuden læse mere om
Brand & Redning MidtVest på vores hjemmesideCV og ansøgning:
Vi opfordrer enhver kvalificeret til at søge jobbet. Dit CV og ansøgning skal fremsendes elektronisk.
Husk at vedlægge dokumentation for uddannelser, tidligere ansættelser samt eventuelle referencer. Ansøgningsfristen er mandag den 19. august 2024 kl. 12.00.
Første samtale afholdes onsdag den 26. august 2024 og evt. anden samtale onsdag den 28. august 2024.
Kandidater der går videre til anden samtale skal være indstillet på at udfylde en profiltest.
Se vores privalivspolitik for jobansøgere på vores hjemmesideAnsøgningen behandles af Herning Kommune.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 19. august 2024