Vintervagt / maskinførerPark & Vej, Kerteminde KommunePark & Vej søger en medarbejder til vejområdet. Stillingen er på 37 timer om ugen med mødested på Kohaven 8, Kerteminde.
I vintertiden vil du være én af vores fire vintervagter, som døgnet rundt følger vejrsituationen og selvstændigt afgør hvornår og hvordan vinterberedskabet sættes i gang. Erfaring med vintertjenste og en personlig robusthed er derfor afgørende for at kunne løse opgaven.
Hvis du er en god maskinfører, har du en god bund for at kunne lave løse afdelingens øvrige mangeartede opgaver, som:
- Håndudlægning af asfalt
- Belægningsarbejder
- Rabat- og hegnsklipning
- Ukrudtsbekæmpelse
- Ad hoc serviceopgaver
Du får 30 engagerede og fagligt stolte kollegaer og kommer til at indgå i en fri og effektiv arbejdsplads med godt humør. Vi lægger vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med en anerkendende kultur. Driftskort og kvalitetsbeskrivelser sætter rammen for vores arbejde, men din faglighed kommer i spil, når de konkrete opgaver skal prioriteres og løses.
Vi forventer at du:- har erfaring med vintertjenste
- har kørekort B, samt BE og gerne C
- er almindelig bruger af pc og smartphone
- har en positiv tilgang og er god til at samarbejde
- tager ansvar og viser initiativ
Vi tilbyderEn arbejdsplads der lægger vægt på høj faglighed, et åbent og engageret miljø, hvor ansvar og tillid kendetegner hverdagen. Park & Vej er en helhedsorienteret driftsafdeling.
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Arbejdstid mandag - torsdag 7:00-15:00 og fredag 7:00-14:30 med mulighed for fleks.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Park & Vej er en del af
Park, Trafik & Havne, der er forankret i afdelingen
Teknik, Klima - & Byudvikling.
Yderligere oplysningerHvis du ønsker flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Asbjørn Nyholt, driftsleder Park & Vej 2365 8987 /
[email protected] eller Jørgen Hansen, fagkoordinator Vej 2936 5593 /
[email protected].