1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Kolding
UDLØBET

Kolding Kommune - Plejehjemmet Kirsebærhaven

En arbejdsplads i hjemlige rammer og med fagligheden i fokus!

Fuldtid

Permanent

Kirsebærvej 4, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
Kolding kommune
ID: 2697493
|
Indrykket for 90 dage siden

Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at søg stillingen som SSA i aftenvagt.

Vi søger en uddannet SSA til en fast stilling i aftenvagt på Plejehjemmet Kirsebærhaven.

 

Dine – måske – nye kollegaer ønsker sig en kollega, der kan se sig selv i denne beskrivelse. Det kan vi nemlig selv.

  • Du er en teamplayer, der tror på at vi lykkedes bedst når vi gør det sammen.
  • Du ser tværfaglighed og plads til forskellighed som en styrke.
  • Du har humor og lyst til at være med i vores til tider lidt skøre snakke i pauserne.
  • Du tør byde ind med dine faglige perspektiver til gavn for beboerne og vores alles faglige udvikling. Vi behøver ikke være enige, men vi respekterer hinanden og taler os frem til en fælles løsning.
  • Hvis du er god i køkkenet, og endnu bedre, deler bagværket med dine kollegaer, er det bestemt ikke en ulempe.


Det siger kollegaerne om at arbejde på Kirsebærhaven og hvorfor du skal søge en stilling hos os

”Kirsebærhaven er den bedste arbejdsplads i Kolding Kommune. Vi har de perfekte rammer, der ligger ud mod skov og eng. Vi har borgeren i centrum og dagligt fokus på at fremme trivslen hos vores dejlige beboere. Vi tror på at det levede liv, fortsat skal leves, også selvom man er flyttet på plejehjem. Kom og bliv en del af vores dygtige team, hvor tværfagligheden og vores forskellighed, er vores største styrke. Vi glæder os til at introducerer netop dig til Kirsebærhaven.”
Thomas, Social- og sundhedshjælper

 

”Kirsebærhavene er en arbejdsplads hvor der er plads til mangfoldighed. Fagligheden er i fokus og den høje faglige kvalitet er med til at skabe trivsel for beboerne.
På Kirsebærhaven er alle lige meget værd og alles tilstedeværelse og opgaver er vigtigt, så helheden trives.
Når vi bliver set og anerkendt, ved vi at der lægges vægt på det vi yder og står for, og det bliver vi her på Kirsebærhaven.
Det at plejehjem er opdelt i små bo-enheder, er med til at skabe et godt overblik i hverdagen. De beboere der er i det hus man arbejder i, er inden for ens rækkevidde og det er med at til skabe ro for personalet. Når beboerne træder ud af deres lejligheder, kommer de lige ud i fællesskabet. Et fællesskab der bliver lagt vægt på, for når beboerne trives, trives vi.
Jeg arbejder på Kirsebærhaven fordi det er en arbejdsplads der giver mig glæde og lysten til at komme på arbejde hver dag.”

Sussi S., Social- og sundhedsassistent

 

”Vores arbejdsplads er superskøn, og jeg føler mig som en ligeværdig medarbejder. Vi har en rigtig høj faglighed, og der er muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi hjælper hinanden for at give vores beboere en dejlig hverdag, og vores ledere lytter til vores synspunkter. Jeg føler mig hørt og taget alvorligt. Jeg er meget glad for min arbejdsplads, og glade medarbejdere giver attraktive arbejdspladser.”

Ramin, Social- og sundhedsassistent

 

”Det er godt at være på Kirsebærhaven fordi ledelsen er tæt på og der bliver lyttet til både medarbejdere og beboere. Der laves mange aktiviteter sammen med beboerne i alle vagtlag og der er mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Der er desuden mulighed for blandet vagter, hvilket fremmer samarbejde mellem dag- og aftenvagt.”

Sussi W. – Social- og sundhedsassistent

 

 

Ledelsens ønskeliste til vores nye medarbejder

  • Du kan sætte borgeren i centrum og holde fokus på borgerens plan, også selvom den ikke er identisk med din plan.
  • Du er ærlig og tør byde ind med dine faglige refleksioner.
  • Du har en høj faglighed og tør tage initiativ og ansvar og sætte dig selv og din faglighed i spil. For os er høj faglighed også at man tør sige højt når noget er svært eller du har lavet en fejl. Vi tror nemlig på, at det er der vi sammen kan skabe læring.
  • Du kan og tør stille nysgerrige spørgsmål til både ledelse og kollegaer og er i stand til at reflektere i fællesskab.
  • Du møder beboere, kollegaer og pårørende med et smil og en positiv indstilling.
  • Du er fleksibel og har mod på at bruge din faglighed der hvor opgaven kalder på det.

 

Som ledelse har vi fokus på, at udvikle i fællesskab. Vi er sammen om ansvaret for det gode arbejdsmiljø, og vi lægger vægt på at alle bidrager ved at tænke Kirsebærhaven som en helhed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af grupperne. Vi arbejder med vores værdier; mod, nærvær og sammenhold både i forhold til hinanden og i relation til vores borgere og deres pårørende.

Vi tror på åbenhed og ærlighed og vi handler på de ting vi ser og hører.
Vi er alle mennesker og vi laver alle fejl. Når det sker har vi fokus på at lære af vores fejl og i fællesskab lave en plan for hvordan vi sikrer at det ikke sker igen.

 

Alt det andet, du måske også vil vide om Kirsebærhaven

Plejehjemmet Kirsebærhaven ligger i Bramdrupdam med udsigt til åbne marker, skov, heste og får på fold. Der er plads til 66 borgere fordelt på 9 leve-bo miljøer/huse. Vi har sansehave, et stort fælleshus med opholdsrum samt lokaler, hvor administrationen er fysisk placeret.
Kirsebærhaven ledes af et stærkt ledelsesteamet, som består af en plejehjemsleder og to gruppeledere. Vi er cirka 80 fastansatte SSH/SSA/pædagoger, tre sygeplejersker og en vagttilrettelægger.
Vi arbejder med tidlig opsporing af begyndende sygdom(TOBS) for at kvalificere vores sundhedsfaglige observationer, og supervision og borgerkonferencer er en naturlig del af vores udvikling og sparring.
Du bliver ansat på seniorområdet, som er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med en klar vision; Selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Vi udvikler vores plejehjem ud fra borgerens centrum sammen med medarbejdere, der er stolte af deres arbejde på ældreområdet, og hvor deres arbejdsglæde smitter af på både borgere og pårørende.

Det er vigtigt, at du inddrager Kolding Kommunes vision, Selvværd og sammenhæng, i dit arbejde.
Vi har 5 leveregler, som afspejler visionen:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er borgerens plan/aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå borgeren i møde 

​Du kan læse mere om visionen Selvværd og Sammenhæng her

Flere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Tina Mikkelsen på tlf. 23 88 45 32, mail: [email protected] eller gruppeleder Anne T. Hansen på tlf. 21 24 79 36, mail: [email protected] for at høre mere om stillingen, og hvem vi er. 

​Vi glæder os til at høre fra dig! 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast stilling som SSA i aftenvagt med arbejde hver 2. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen.

Du kan enten ansøge elektronisk her på siden, ved at bruge knappen ”søg stillingen", eller du kan komme forbi med dit CV og få en rundvisning og en kop kaffe, samt en uforpligtende snak. Her kan du selvfølgelig møde ledelsen, men du kan også få en snak med en af dine – måske – kommende kollegaer. Det kan være en fordel at ringe eller skrive til os for at lave en aftale først, men du må også droppe ind fra gaden.

Ansøgningsfrist er d. 15.09.2024.
Samtaler: Vi forventer at afholde samtaler den 26.09.24, men indkalder løbende, så skynd dig at søge!
Stillingen ønskes besat senest d. 1. november 2024 eller snarest derefter.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

SSA
Kolding
SSA
Syddanmark
Sundhed
Kolding
Sundhed
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    OLIVIA DANMARK A/S

    SSA eller SYGEPLEJERSKE til børneordning hos livsglad lille pige i trekants-området

    Fuldtid

    6580 Vamdrup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Vesterløkke 10, 6091 Bjert, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Vi søger flere nye kollegaer da vi har mulighed for opnormering. Vi arbejder med implementering af med-ledende teams og søger social og sundhedsassistenter til blandede vagter. Center for midlertidigt... Læs mere
    Kolding kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Tingvej 1A, 6040 Egtved, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi søger en engageret og kompetent medarbejder til vores socialpsykiatriske døgntilbud 'Boligerne ved Sønderåen' centralt beliggende i Vejle. Her arbejder vi med voksne, der har brug for støtte til ps... Læs mere
    Vejle Kommune
    Kolding kommune

    Deltid

    Centervej 7, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Center for Botilbud søger en fagligt ambitiøs og struktureret Social- og Sundhedsassistent, der vil bidrage ind i den sundhedsfaglige indsats på et specialiseret døgntilbud til voksne med betydelig og... Læs mere
    Kolding kommune
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

SSA
Kolding
SSA
Syddanmark
Sundhed
Kolding
Sundhed
Syddanmark