Har du lyst til at arbejde med børn, der har særlig brug for støtte i skolen?
Vi søger flere pædagogmedhjælpere der har lyst til at bidrage til at børnene i vores specialskole har den bedste skolegang.
Opgaverne:
Konkret vil du få til opgave at støtte og guide i undervisningen samt at arbejde pædagogisk for, at barnet oplever succesoplevelser, udvikler sine interesser og føler sig som en del af fællesskabet og generelt trives i skolen.
Om arbejdsstedet:
Horisonten er en nystartet specialskole, som samler kommunens specialundervisningstilbud og Horisonten består af en hovedskole på Esrum og en afdeling i Ramløse, Tisvilde/Vejby og Græsted. På hovedskolen i Esrum vil der være 60-70 elever fordelt grupper med 8 børn i hver og 25 kollegaer, som er lærere, pædagoger og medhjælpere. Børnene i Esrum vil have forskellige former for vanskeligheder indenfor opmærksomhed, impulsivitet, sanseindtryk, angst, ængstelighed, social isolation samt tilknytningsudfordringer og gennemgribende socioemotionelle vanskeligheder.
Om dig:
- Du kan godt lide at være sammen med børn
- Brænder for at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov
- Du møder omverdenen positivt og tålmodigt og tror på at barnet gør det så godt de kan
- Du lyst til at udvikle din viden om special pædagogik og didaktik.
- Du er god til at danne relationer
- Du tager udgangspunkt i børns ressourcer og potentialer
- Du kan bevare roen og fremstå som en tydelig, troværdig og nærværende voksen
- Du er optaget af at skabe udvikling og læring for det enkelte barn
Det praktiske
Der er flere pædagogmedhjælperstillinger – alle på 37 timer ugentligt.
Har du behov for yderligere oplysninger, kan du kontakte konsulent Ida Schultz på telefon 72 49 76 67 for at høre mere om stillingen.
Ansættelse i fast fuldtidsstilling med start 5. august 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Arbejdsstedet vil primært være på hovedskolen i Esrum.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 16. juni 2024, vi afholder samtaler i uge 25.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Ansøgningsfrist: 16. juni 2024