Hos Uddannelse, Børn og Familie søger vi en administrativ medarbejder til en fuldtidsstilling pr. 1. marts 2025 eller snarest herefter.
I Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune, arbejder vi med at skabe de bedste betingelser for børn og unges udvikling og trivsel.
Vi består af tre afdelinger: Dagtilbud og Skole, PPR og Sundhedsfremme samt Børn, Unge og Familieindsatser.
Du bliver en del af det administrative og konsultative team omkring direktør og chefgruppe, primært for afdelingen for Skoler og Dagtilbud, med reference til direktøren.
Dine nye nærmeste kollegaer bliver 5 konsulenter og 5 administrative medarbejdere, med hvem du deler mange af dine opgaver i et tæt samarbejde.
Arbejdsopgaverne spænder vidt og indebærer bl.a.:
• Administration af skriftlige og telefoniske borgerhenvendelser
• Generelle administrative opgaver
• Regnskab og økonomi
• Modtagelse og håndtering af skriftlige klager samt anmodninger om aktindsigt i samarbejde med flere kolleger
Din arbejdsplads er på Assens Rådhus.
Du har stor fleksibilitet til at tilrettelægge eget arbejde og har mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.
Vi har travlt i perioder, men lægger samtidigt vægt på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
• Du har interesse for børn- og ungeområdet og har måske administrativ erfaring
• Du kan både arbejde med egne opgaver og være aktiv medspiller på tværs i dit team af kollegaer
• Du er god til at have overblik og arbejde struktureret og systematisk
• Du værdsætter det gode, tætte kollegaskab, hvor åbenhed og gensidig tillid er nøglefaktorer
• Du er lærenem og har flair for IT, hvor det kan være en fordel, hvis du allerede har kendskab til IT-systemer som Microsoft Office pakken, KMD-systemer og Acadre
• Du er kontoruddannet eller har tilsvarende kompetencegivende uddannelse/-er
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med reference til direktøren for området.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest herefter.
Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Du er velkommen til at kontakte direktør Jan Præstholm på tlf. 28 72 52 48, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 20. Februar 2025 og vi forventer at afholde samtaler den 25. Februar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir