Har du gode samarbejdsevner og gennemslagskraft?
Kan du overskue komplekse sammenhænge og løse konflikter?
Kan du arbejde helhedsorienteret og er du skarp i at prioritere opgaver?
Motiveres du af ledelsesfaget og brænder du for at sikre sikker og stabil drift?
Vil du være med til at sætte dit præg på den videre udvikling af Plejecenter Kastaniehaven?
Hvis du kan sige ja til overstående, så vil vi meget gerne modtage din ansøgning, som assisterende centerleder hos os
Vi søger nemlig efter dig, med viljen og lysten til at bidrage med og til overstående, på Plejecenter Kastaniehaven Om jobbet
Vi søger en selvstændig assisterende leder med en sundhedsfaglig grunduddannelse, gerne med ledelseserfaring og relevant lederuddannelse.
Den assisterende leder samarbejder med planlægger og centerleder omkring vagtplanlægning, og bruger dette som et centralt værktøj i den daglige drift og budgetstyring. Den assisterende leder og centerleder sætter i fællesskab rammer for det gode borger- og arbejdsliv, for at sikre den gode faglige udvikling. Derudover, er der et tæt samarbejde omkring ledelsesopgaverne på Kastaniehaven, hvor opgaver delegeres fra centerleder til assisterende leder.
Den assisterende leder er rollemodel og leder med vilje:
https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/ledelse-med-vilje/Vi ønsker tiltrædelser i stillingen pr. 1. januar 2025 eller efter aftale, alt efter hvad der er muligt for dig. Vi forventer, at du
- har lyst og evne til at arbejde ud fra vores mål og værdier og tænke helhedsorienteret
- har flair, evne og erfaring med at arbejde med administrative opgaver som arbejdsplanlægning, arbejdstidsregler og overenskomst for en stor personalegruppe
- har evne og lyst til at arbejde på vores plejecenter, hvor brug af IT er en stor del af hverdagen. Vi ser gerne, at du har kendskab til KMD-Nexus og KMD-OPUS vagtplan
- kan bidrage til og arbejde kontinuerligt med vedligeholdelse af et godt arbejdsmiljø og være medansvarlig på at sikre et godt tværfagligt samarbejde
- har lyst og evne til at være medansvarlig for at sætte retning og fastholde medarbejderne i forhold til rammer og retning
- selvstændigt kan planlægge din arbejdsdag og er i stand til at mestre en dag, der kan være præget af uforudsigelighed, og hvor du skal bevare overblikket over komplekse sammenhænge
- kan være tovholder på mulige innovationsprojekter, udviklingsprojekter og/eller undervisning i samarbejde med centerleder og medarbejdere
- Har en anerkendende og motiverende kommunikation med beboere, borgere, pårørende, medarbejdere, samarbejdspartnere og andre gæster af Kastaniehaven
Om os
Plejecenter Kastaniehaven er beliggende i Give og består af 77 lejligheder, som er fordelt i 4 huse, heraf er en boenhed et demensafsnit. Derudover har vi en centerbygning, hvor der foregår mange forskelligartede aktiviteter og arrangementer. Vi har et tæt og givende samarbejde i lokalområdet og med det frivillige liv i og omkring Kastaniehaven.
Vores ønsker er, at Kastaniehaven skal være mødested og center med plads til gode fællesskaber, som knytter mennesker sammen.
Vores mission er at gøre en forskel i vores beboers hverdagsliv og værne om stjernestunder, der udvikler, glæder og fornøjer, og som er med til at sætte en ny og bedre dagsorden i ældreplejen og i det faglige landskab.
Vi er et tværfagligt team på omkring 95 fastansatte medarbejdere, som består af blandt andet sygeplejersker, 1 fysioterapeut, ergoterapeuter, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter, pædagoger og ernæringsassistenter.
Vi modtager også elever fra flere sundhedsfaglige uddannelser.
Vi tilbyder dig
Et spændende og udfordrende lederjob, hvor du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samskabelse er i fokus, når vi sammen med vores beboere og pårørende, skaber gode vilkår og rammer omkring livet, der leves på Kastaniehaven.
Du får en professionel arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse på egen arbejdshverdag, og hvor det tværfaglige samarbejde og den rehabiliterende tilgang vægtes højt.
Vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger i tilrettelæggelsen af din introduktion til jobbet, som planlægges i et samarbejde med centerleder.
Du er hver dag med til at gøre en forskel for medarbejderne, vores beboere, frivillige, gæster af Kastaniehaven og for øvrige samarbejdspartnere.
Du tilbydes et lederjob, hvor der er mulighed for udvikling og hvor du er medansvarlig for at sætte retning og løse ledelsesopgaverne i samarbejde med centerleder.
I Vejle Kommune tilbyder vi en ansættelse med vilje – viljen til at gøre en forskel for livet i Vejle Kommune:
https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/ansat-med-vilje-vejle-kommunes-personalepolitik/Vi har søsat et VækstKULTUR-forløb i februar 2023 ved Affectum, som du bliver en del af. Dette har vi gjort, fordi vi vil det gode samarbejde omkring vores beboere og fordi vi vil sikre god trivsel blandt medarbejderne.
Vi er optagede af, at livet leves hele livet, og du er hver dag med til at gøre en forskel for vores beboere.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Ansøgningsfrist
Send os en ansøgning med ønsket om at blive en del af Kastaniehaven senest 20. november 2024.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den 26. eller 27. november 2024.
Vi glæder os til at møde dig.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere om Kastaniehaven, som er en del af Senior, Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune, så er du meget velkommen til at orientere dig på hjemmesiden
https://kastaniehaven.vejle.dk/Du er også meget velkommen til at kontakte centerleder Carina Skærlund på 21 58 09 33 ved spørgsmål. Vi viser også gerne vores plejecenter frem, efter aftale.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.