Vi søger en matematiklærer til en af vores grupper med elever i 8. og 9.klasse. I gruppen vil du arbejde tæt sammen med den anden lærer samt de to pædagoger i teamet om den samlede kerneopgave - at udvikle vores elever menneskeligt og fagligt og hjælpe dem med at komme videre i livet. Vores elever har typisk diagnoser indenfor autismespetrumforstyrrelser samt evt. følgediagnoser
Du skal have linjefag eller lignende kompetencer i matematik og derudover gerne idræt, samfundsfag mm.
Til stillingen skal du:
Vi tilbyder:
Gruppeordningens K-klasser har 74 elever gående i skole- og fritidstilbud. Opgaven varetages af en tværfaglig personalegruppe på 36 lærere og pædagoger.
Vi organiserer os i grupper med 8-9 elever og 4 medarbejdere i teamet omkring en gruppe. Vores pædagogiske tilgang er inspireret af TEACHH og low arousal.
Eleverne i K-klasserne er primært diagnosticeret indenfor autismespektret med enkelte følgediagnoser som angst, OCD eller ADHD og er, som udgangspunkt, normaltbegavede.
Frydenhøjskolen en almen folkeskole med gode fysiske rammer beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0. til 9.klassetrin i almenskolen samt elever fra 0. til 10.klasse i vores gruppeordning for elever inden for autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.
På Frydenhøjskolen er ikke mange dage ens. Vi har elever fra alle samfundslag og med mange forskellige kulturelle baggrunde. Frydenhøjskolen ligger i Avedøre, som har en høj andel af socialt belastede familier, hvilket også viser sig i elevsammensætningen. Der er en del børn med både sociale og faglige udfordringer, som til tider kan gribe ind i hverdagen og kræve overblik og fleksibilitet i forhold til undervisningen.
Når hverdagen er hektisk, er det vigtigt, at arbejdspladsen skaber en god og tryg ramme som fundament for trivsel og læring hos både elever og medarbejdere. Derfor arbejder vi bevidst med hele tiden at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Det sker bl.a. gennem stor inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver. Derudover vil vi i det kommende år begynde at arbejde med co-teaching som en metode til at styrke vores inklusionsopgave og sikre et endnu større samarbejde om den faglige udvikling blandt vores medarbejdere.
Vi er solidt forankret i vores værdigrundlag, som er baseret på vores tre kernebegreber - nysgerrighed, fællesskab og udsyn.
Har du lyst til at være en del af vores arbejdsplads med 720 elever og 135 fastansatte medarbejdere, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Ansøgningsfristen er d. 5.juni og samtaler afholdes d. 10. juni om eftermiddagen.
Ansættelse pr. 1. august 2024.
For yderligere oplysninger kan du kontakte:
Faglig leder for gruppeordningen Peter Hatting Creutzberg tlf.: 6191 6926
Skoleleder Gerhard Grubb Waaentz tlf. 2613 5721
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir