Kolding Kommunes Center for Rusmiddelbehandling og Socialt Udsatte
søger Bostøttemedarbejder (housing First medarbejder) Vi søger en Socialfaglig eller Sundhedsfaglig til en fast stilling på 37timer ved Forsorgshjemmet Overmarksgården
Arbejdssted: Forsorgshjemmet Overmarksgården, Dyrehavevej 175, 6000 Kolding, hvor du vil have kontor, samt ude ved borger i egen lejlighed.
Arbejdstid: Stillingen vil hovedsageligt være i dagtimer på hverdage. Der arbejdes i Bostøtten med selvtilrettelæggelse af arbejdstiden, da der kan forekomme arbejde på skæve tidspunkter i mødet med borgeren.
Ansættelsestidspunkt: 01.08.2024 eller snarest derefter.
Hvem er vi?
Bostøtten hører under Kolding Kommunes Center for Rusmiddelbehandling og Socialt Udsatte og er et tilbud efter servicelovens §110 til borgere der ønsker støtte i egen bolig efter ophold på et forsorgshjem.
Der arbejdes i Bostøtten ud fra Housing First som er en målrettet og evidensbaseret arbejdsmetode, hvor vi benytter Critical Time Intervention (CTI) og Intensiv Case Management (ICM) samt M-ACT
Borgernes behov for støtte er meget forskelligt men fælles for opgaverne er, at planlægningen af støtten foregår i et tæt samarbejde mellem borgeren og Bostøttemedarbejderen.
Der kan læses mere om Housing First og metoder på dette link. https://socialstyrelsen.dk/voksne/hjemloshed/housing-first
Som Bostøttemedarbejder vil dine opgaver bl.a. være:
Støtte borger i at etablere sig i egen boligen og holde denne.
Støtte til at læse og forstå post.
Støtte til overblik og forståelse af økonomi.
Støtte til at kontakte myndigheder og andre relevante parter.
Støtte til fysisk og psykisk sundhed.
Støtte til at danne netværk.
Støtte til uddannelse og arbejde.
For at gøre vores tilgang konkret arbejder vi ud fra vores vision ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”. Det er en vision, som alle medarbejdere opfylder ved at have en adfærd, der afspejler de fem leveregler:
Du er klar til at møde borger og samarbejdspartner i et ligeværdigt samarbejde. Du stiller nysgerrige spørgsmål frem for at give svar på forhånd og kan bevare et overblik og samtidig have fokus på små udviklingszoner. Det kræver, at du som den fagprofessionelle er nysgerrig og klar til at tænke i nye løsninger. For at dette kan lykkes skal du være god til at danne relationer med mange forskellige mennesker, du skal kunne skubbe på og sige fra, og så skal fokus på etik være i højsæde.
Der kan læses mere omkring ”Selvværd og Sammenhæng” på dette link https://www.kolding.dk/politik/politikker-og-strategier/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng/
I Bostøtten arbejder vi ud fra den systemiske og narrative tænkning. Vi indgår i et tværfagligt samarbejde med fokus på borgeren.
Vi er p.t. 2 kolleger der kendetegnes ved en høj fleksibilitet og ansvar for hinanden og arbejdspladsen. Vi har lyst til at dygtiggøre os med kurser og uddannelse. Vi prioriterer kollegial sparring, supervision og faglig refleksion. Som nyansat tildeles du en mentor, som giver dig følgeskab, oplæring og sparring i opgaveløsningen.
Kvalifikationer:
Vi forventer at du har en socialfaglig uddannelse på bachelorniveau, som Pædagog, Socialrådgiver eller Sundhedsfaglig som eks. Sygeplejerske. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med målgruppen eller dele af målgruppens udfordringer. Du skal være god til at etablerer en kontakt til borgerne og være kreativ i samarbejdet med dem. Du skal kunne arbejde målrettet og struktureret, men samtidig kunne tænke ud af boksen og se muligheder.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved at kontakte afdelingsleder Brian Larsen på e-mail [email protected] eller telefon 21267128
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg" og vedhæft din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Ansøgningsfrist: 3. juni 2024 kl. 24.00
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Venlig hilsen
Brian Larsen
Afdelingsleder
21267128
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir