1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde
UDLØBET

Roskilde Kommune - Biblioteker og Borgerservice

Barselsvikariat ved Roskilde Bibliotekerne: Vi søger opsøgende og udadvendt bibliotekar til understøttelse af en stærk læsekultur

Fuldtid

Permanent

Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Roskilde Kommune
ID: 2593710
|
Indrykket for 207 dage siden

På Roskilde Bibliotekerne arbejder vi målrettet med at skabe en stærk læsekultur og på at nå ud til nye borgere og målgrupper, som ikke allerede benytter bibliotekernes mange tilbud.

Vi leder efter en barselsvikar, der brænder for arbejdet med mennesker og for at opbygge nye læseindsatser og læsefællesskaber blandt borgere, hvor læsning ikke er et naturligt tilvalg.

Du vil få en vigtig rolle i arbejdet med at kvalificere og rammesætte projekter, som skal understøtte et stærkt civilsamfund på Roskilde Bibliotekerne, og bruge læsekultur og fællesskaber som led i arbejdet med at forebygge og bekæmpe ensomhed og mistrivsel.

Derudover skal du være med til at afprøve og udbrede kompetencer og viden om at arbejde med bl.a. frivillige og partnerskaber og med civilsamfundsaktører gennem nye indsatser med læsekultur som omdrejningspunkt.

Du skal være med til at bringe biblioteket ud af vores bygninger. Arbejde i partnerskaber på tværs af forvaltninger og være opsøgende i forhold til tværgående samarbejder og borgerinddragelse, så vi kan forankre læseglæden hos de borgere, der ikke kommer naturligt på vores folkebiblioteker.

Du skal kunne

  • arbejde kreativt, strategisk og handlekraftigt med udviklingen af forskellige læseindsatser målrettet unge (+15 år) og voksne med fokus på de ikke allerede læsende
  • arbejde med læsning som greb i forebyggelse af ensomhed og mistrivsel bl.a. ved at indgå i og opdyrke relationer og partnerskaber.
  • arbejde med borgerinddragelse og motivering af civilsamfundet og etablere og drive frivillige indsatser med læseambassadører, bogvenner mv.
  • arbejde med behovsafdækning, borgerkontakt og formater til specifikke målgrupper i partnerskab med andre som fx lokale foreninger, sundhedsforvaltningen og boligselskaber
  • navigere i en politisk styret organisation og arbejde med et område med stor politisk bevågenhed
  • trives med at arbejde forskellige steder i kommunen alt efter målgruppe og partnerskab og mindre ved skrivebordet
  • yde borgerbetjening og udføre daglige arbejdsopgaver i bibliotekerne. Du skal regne med gennemsnitligt to ugentlige udlånsvagter

Din profil

  • Bibliotekar D.B., cand.scient.bibl. eller anden lang videregående uddannelse 
  • Du er udadvendt, imødekommende, opsøgende og god til at skabe nye relationer
  • Du har overblik og kan samarbejde i grupper med mange fagligheder
  • Du er struktureret og giver ikke op, selv om der er udfordringer
  • Du er god til at få ideer og føre dem ud i livet sammen med kolleger, borgere og samarbejdspartnere
  • Du er interesseret i og har erfaringer med samskabelse og inddragelse af civilsamfundet
  • Du har en stærk tro på, at folkebiblioteket gør en positiv forskel i borgernes liv og du har ideer til, hvordan dette sker og formår at føre dem ud i livet med udgangspunkt i at skabe en stærk læsekultur   

Det praktiske
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på 37 timer. I arbejdstiden indgår en ugentlig aftenvagt og weekendvagt hver 4. uge. Vi holder åbent om søndagen i vinterhalvåret. Der vil forekomme aftenmøder samt afvikling af aften- og weekendarrangementer.

Ansøgningsfristen er 31.05.24. Første samtale forventes afholdt den 14. juni og anden samtale den 18. juni. Ansættelsen forventes at være fra 01.08.2024 eller umiddelbart herefter. 

Du kan få mere at vide om stillingen af Leder af Læring og Medborgerskab, Anette Øster, telefon 2890 4586 eller e-mail [email protected] 

Fortæl os lidt om dig selv og din motivation for at søge stillingen. Du må gerne overraske os.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Om din nye arbejdsplads
I Roskilde Kommune bliver du en del af Kultur, Bibliotek & Idræt, der samler en række kultur- og idrætsinstitutioner. Vi arbejder med at administrere og udvikle stærke rammer, aktiviteter og sammenhæng i og for kultur- og idrætslivet og sikre et markant og mangfoldigt liv af kultur, idræt, musik, læsning og fællesskab drevet frem af både kommunal forvaltning, institutioner, foreninger og civilsamfundets ildsjæle. Du vil have din daglige gang hos Roskilde Bibliotekerne, som også inkluderer Borgerservice, Kreativt hus for børn og Roskilde Arkiverne, og som er en markant og synlig aktør på kulturområdet i Roskilde Kommune. Vores mål er at være det skabende og inspirerende omdrejningspunkt for alle borgeres møde med læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed. Du finder os i hjertet af Roskilde by og på fem centrale steder i lokalområderne. Vores bogbus har holdepladser i hele kommunen. Udover at fungere som folkebibliotek er vi et af Danmarks seks centralbiblioteker. Vi har årligt i omegnen af 650.000 besøgende på vores fysiske lokaliteter og endnu flere besøgende på vores hjemmeside.

Vi sætter pris på ærlighed, transparens og sammenhæng mellem tale og handling. Vi skaber resultater til gavn for borgerne i Roskilde Kommune, tager ansvar og er toneangivende regionalt, nationalt og internationalt. Vi går op i et sundt og godt arbejdsmiljø, tillid under ansvar og at vi arbejder og udvikler i fælleskab.

Læs mere på http://www.roskildebib.dk  

Vi forventer ikke, at du skriver om personlige forhold i din ansøgning, med mindre de direkte beskæftiger sig med din faglighed eller kompetencer i relation til stillingen. Vi forventer heller ikke, at du sætter et billede på dit CV.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bibliotekar
Sjælland
Bibliotekar
Roskilde
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Coop Danmark A/S
    Nyt job

    Kvickly

    Souschef, Kvickly Hyrdehøj

    Fuldtid

    Hyrdehøj Bygade 6A, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed? Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største de... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Roskilde Kommune

    Deltid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Kemiske processer i jord og grundvand, geologi og bæredygtig jordhåndtering. Er det nogen af de emner som interesserer dig, så er du måske Roskilde Kommunes nye studentermedhjælper. Da den ene af vore... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job