Skovly er et nyoprettet kommunalt STU-tilbud, centralt placeret i smukke omgivelser tæt ved skov og strand på Borgmester Andersens Vej. Efter sommerferien byder vi velkommen til 5-10 unge mennesker i alderen 16-25 år, som er i målgruppen for en STU. Vi søger derfor en engageret medarbejder med en relevant faglig uddannelse, som kan være med til at sætte kursen og finde den rette vej sammen med os, så vi bliver klar til at modtage det første hold elever efter sommerferien til august.
Om stillingen
Vi leder efter en medarbejder med en relevant uddannelse og erfaring inden for undervisning og/eller pædagogik, særligt inden for det specialpædagogiske område. Du ser muligheder og trives i et miljø, hvor vi bygger tilbuddet op, mens vi kører. Det er således vigtigt, at du trives i en dynamisk proces, hvor vi sammen udvikler og justerer rammerne for det faglige indhold. Det er en fordel, hvis du har erfaring med STU-arbejde og samarbejde med unge med særlige behov. Vi vægter en menneskelig og mentaliserende tilgang højt og ønsker at se bag om adfærden og tilpasse vores handlinger herefter i mødet med eleverne. Vi har brug for, at du som kollega tænker kreativt, tør afprøve nye tilgange og ser potentialet i både eleverne og tilbuddet som helhed.
I opstarten vil du arbejde tæt sammen med en pædagogisk faglig koordinator, både i forhold til planlægning, rammesætning og i arbejdet i hverdagen med eleverne.
Stillingen vil være tæt koblet sammen med vores Ungehus på matriklen, som er et særligt tilrettelagt fritidstilbud for unge mellem 13-18 år, åbent i tidsrummet kl. 13-19. Der kan derfor forventes arbejdsdage eller -tider om eftermiddagen/aftenen (til kl. 19), særligt i opstarten frem til august, hvor STU-eleverne starter.
Vi tilbyder
Dine ansvarsområder vil inkludere:
Vi forventer, at du:
Ansættelsen lyder på 37 timer pr. uge fra d. 1. juni 2025 og er efter gældende overenskomst. Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne, men særligt i opstarten vil der også være eftermiddags-/aftentimer i Ungehuset. Der vil være brug for, at du har gyldigt kørekort kategori B.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder Mette Drost Christensen på tlf. 29 16 74 30 i hverdagene mellem kl. 8-16 eller på mail: [email protected] eller teamkoordinator Simon Uldal på tlf. 26 33 64 56.
Ansøgningsfristen er d. 20/4-2025. Samtalerne forventes afholdt fredag d. 25/04-2025. Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir