Er du fagligt dygtig, har du lyst til at virke i og bidrage til inkluderende læringsmiljøer og vil du indgå i forpligtende kollegiale læringsfællesskaber, så er Møn Skole stedet for dig.
Vi søger en lærer til specialundervisning i udskolingen og undervisning i almendelen på mellemtrinnet på vores afdeling i Stege med opstart pr. 1/1-2025. Du er kompetent til at undervise i dansk, historie, håndværk og design og idræt.
I Vordingborg kommune har vi et eksplicit børnesyn:
Alle børn og unge gør, hvad de kan og handler som de gør, fordi det giver mening.
Alle børn og unge lykkes med noget.
Alle børn og unge:
Børnesynet motiverer vores møde med eleverne og vores didaktik og pædagogik i undervisningen og i SFO’en.
På Møn Skole vil du få en plads i en organisation i bevægelse, en ambitiøs, lydhør og dialogisk indstillet ledelse samt gode fysiske rammer; god plads til undervisningen inde som ude, eget kontor i fælles forberedelsesrum og mulighed for at arbejde digitalt i alle klasseværelser.
Vi forventer, at du er indstillet på at arbejde med afsæt i det fælles børnesyn, og at du kan indgå og bidrage i et professionelt læringsfællesskab, der til stadighed vil arbejde undersøgende og forbedrende med elevernes faglige progression samt deres sociale og personlige udvikling. Teamsamarbejde er højt prioriteret på Møn skole, og det opfattes som omdrejningspunktet for undervisningens tilrettelæggelse og arbejdet med elevgruppen. Vi er optaget af at udvikle motiverende undervisning og trivsels- og fællesskabsfremmende pædagogiske aktiviteter.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsleder i Stege Allan Znötze Mikkelsen på tlf.: 24 79 24 05 eller ved skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen, tlf.: 23 80 40 70. Oplysninger om Møn Skole kan ses på https://vordingborg.dk/moen-skole.
Løn i forhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 16/12 2024. Relevante uddannelsesdokumenter bedes vedhæftet ansøgningen og tilfredsstillende straffe- eller børneattest forventes. Ansættelsessamtaler vil foregå d. 18/12 2024 på Stege afdeling, Birkevænget 2, 4780 Stege.
Med venlig hilsen
Dorthea Ryhl Pedersen
Skoleleder Møn Skole
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir