Vi søger to byggesagsbehandlere, der kan fuldende vores stærke byggesagsteam og udføre byggesagsbehandling af høj kvalitet. Du vil indgå i Byggesagsteamet i Center for Plan og Miljø, hvor vi tilbyder et alsidigt og fleksibelt job i et godt arbejdsklima.
Hvidovre udvikler sig
Hvidovre Kommune har igennem flere år forkortet sagsbehandlingstiderne ved at arbejde smart og bygge et stærkt og godt hold op. Vi deler et ønske om at skabe en endnu bedre by, hvor vi griber mulig¬hederne, bygger videre på de opnåede erfaringer og tænker nyt i vores håndtering af byggesagerne. Vi vil være ambitiøse og gode samarbejdspart¬nere for dem, der ønsker at etablere sig i Hvidovre. Måden vi gør det på er ved at give plads til hinanden og være gode sammen.
Vi oplever i disse år, at flere og flere ønsker at bo og drive virksomhed i Hvidovre. Mange virksomheder vil gerne udvide, der kommer nye til og der er gang i byudviklingen i kommunen. Det skaber travlhed i byggeriet både i bolig- og erhvervsområderne. Der er altså en masse spændende opgaver til dig og resten af holdet i Byggesagsteamet.
Hvis du vil være en del af denne spændende udvikling og sætte præg på retningen inden for byggesagsområdet i et tæt samarbejde med dine kolleger, så send os din ansøgning.
Om stillingerne og opgaverne
Stillingerne er tilknyttet byggesagsteamet i Center for Plan og Miljø. Teamet består af ni byggesagsbehandlere, tre administrative medarbejdere og en leder. Byggesagsteamet behandler byggesager vedrørende erhvervsbyggeri, etagebyggeri, rækkehuse, enfamiliehuse samt kolonihavesager. Udover byggesager beskæftiger vi os også med lokalplansdispensationer, matrikelsager samt øvrige administrative byggesager og forespørgsler. Vi har hele tiden ambitionen om at levere den bedste service. Det gør vi ved at arbejde sammen på tværs af hele centeret, så både plan- og miljøforhold indgår i sagsbehandlingen. Vi har fokus på oplæring i funktionen, hvis der er behov for det i lyset af dine kompetencer.
Vi forventer at du
Ud over kendskab til regelgrundlaget inden for byggesagsbehandling ser vi gerne, at du også har et godt kendskab til offentlighedsloven og forvaltningsloven mv.
Vi forventer desuden, at du har:
Vi tilbyder
Der er ca. 45 ansatte i Center for Plan og Miljø. Vi er organiseret i fire teams: Byg, Plan, Gis & Data og Klima & Miljø. Vi sidder på samme adresse og har i det daglige et tæt samarbejde på kryds og tværs. Vi har én centerchef og én leder af hvert team.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er to fuldtidsstillinger med ansættelse snarest muligt. Ansættelserne sker i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025
Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 12 og eventuelt 2. samtale i uge 13.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Byg i Center for Plan og Miljø, Mette Justesen på tlf.: 9137 0448. Har du faglige spørgsmål til byggesagsbehandlingen er du velkommen til at kontakte Dina Jabbar på tlf.: 2543 8123 eller Ina Kira Sidor på tlf. 3639 3522.
Du kan læse mere om Hvidovre Kommune på www.hvidovre.dk, og du kan læse vores boligpolitik her: https://hvidovre.dk/Politik/Politikker-og-strategier.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir