1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Solrød

Solrød Kommune

Jurist med kompetencer og interesse inden for miljø og det tekniske område

Fuldtid

Permanent

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

SE PÅ KORT
Solrød Kommune
ID: 2793172
|
Indrykket for 6 dage siden

Har du lyst til at gøre en forskel i en mindre kommune, hvor du både kan arbejde med en mangfoldighed af juridiske opgaver,  og har rig mulighed for faglig og personlig udvikling?

Så kan vi tilbyde et afvekslende og spændende job på en dynamisk arbejdsplads med en masse gode kolleger.

Vi søger en ny kollega, som har erfaring med og/eller interesse indenfor miljøret og det tekniske område til Sekretariatet for By og Bæredygtighed.

 

Vi tilbyder dig

Hos os får du en plads i et velfungerende center med masser af godt humør og rum til personlig og faglig udvikling. Vi kan tilbyde en alsidig hverdag med mange forskellige former for opgaver, hvor ikke to dage er ens. Du får rig mulighed for både at trække på dine erfaringer, lære nye ting og sparre med dine kolleger og ledelsen.

I Center for By og Bæredygtighed får du mange dygtige og engagerede kollegaer, som er specialister inden for deres faglighed. Her hos os planlægger og prioriterer vi, at der skal være balance mellem arbejds- og privatliv, så du har mulighed for at have en velfungerende dagligdag. 

Derudover tilbyder vi flextid mandag til torsdag og "Fleksibel fredag", som betyder, at du hver fredag selv bestemmer, om du vil arbejde på rådhuset, hjemme eller holde flexfri. Herudover er der mulighed for en ekstra hjemmearbejdsdag om ugen.

 

Dine opgaver

Stillingen dækker et stort område, og vi ved godt, at du ikke har kompetencer inden for det hele. Vi er dog mange kompetente kollegaer og en erfaren ledelse, som du får et tæt samarbejde med. Ligesom vi i Sekretariatet hjælper hinanden og har en tæt koordinering af de daglige opgaver. Der vil der også være mulighed for at gøre brug af en bred vifte af eksterne rådgivere til sparing og vidensdeling.

Din opgave bliver at rådgive og hjælpe ledelsen og medarbejdere i juridiske spørgsmål og blandt andet arbejde med:

  • Overordnede juridiske spørgsmål og retning på sager
  • Understøtte det faglige grundlag og hjælpe kollegaer i komplicerede sager 
  • Backup på håndtering af klagesager i samarbejde med sekretariatets konsulent
  • Aktindsigtsager i samarbejde med sekretariatets studentermedhjælper
  • Deltage i VVM projektgruppen
  • Understøtte udarbejdelsen af politiske sager hvis de indeholder juridiske vinkler
  • Implementering af ny lovgivning i centeret og eksempelvis intern undervisning
  • Koordinering af eksterne juridiske rådgivere
  • Sekretær for hegnsynet

 

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har nogle års erfaring og godt styr på de grundlæggende forvaltningsretlige regler
  • Gerne har kendskab til arbejdet i den offentlige sektor
  • Har erfaring inden for det tekniske område
  • Er en holdspiller med gode formidlingsevner, så dit budskab kommer ud på en praksisnær måde
  • Er løsningsorienteret og innovativ, men på samme tid stålfast, når juraen kræver det
  • Har gode samarbejdsevner med kolleger, samarbejdspartnerne og ikke mindst borgerne
  • Er struktureret og med gode analytiske evner
  • Er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger

 

Om os

Center for By og Bæredygtighed er der 84 medarbejdere. Centeret består af fire afdelinger: Byudvikling, Natur og Klima, Drift og Anlæg samt Sekretariatet.

Du bliver en del af Sekretariatet med 13 kolleger, som sammen skaber god trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Sekretariatet fungerer som en stab, der hjælper alle de andre i Center for By og Bæredygtighed. Vi har mange forskellige opgaver såsom administrative opgaver, personale, økonomi, forsikringer, geoinformatik, boligselskaber, forpagtninger, køb og salg, politiske betjeninger, betjening af ledergruppe og direktion, klagesager, projektgrupper m.m. 

 

Løn

Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer i forhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Indplacering vil som udgangspunkt ske inden for rammen af specialkonsulent eller chefkonsulent afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Vi forestiller os et lønniveau på maksimum 645.000 kr. årligt eksklusiv pension, p.t. 18,78 procent, 1. april 2025 stiger pensionen til 21 procent.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte leder af sekretariatet Jette Pedersen på tlf. 56 18 23 16, hvis du vil vide mere. 

Hvis du har lyst til at se arbejdspladsen og dine måske fremtidige kolleger, er du meget velkommen til at besøge os, så giver vi gerne en kop kaffe og fortæller mere om stillingen.

 

Ansættelsesforløb

Ansøgningsfristen er søndag den 12. januar 2025. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatuddannelsen.

Samtaler afholdes onsdag den 15. januar 2025.

Fredag den 17. januar er reserveret til 2. samtale. 

Vi forventer ansættelse pr. 1. marts 2025.

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Sjælland
Jurist
Solrød
Jura og retsvæsen
Sjælland
Jura og retsvæsen
Solrød

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Specialkonsulent med juridiske kompetencer søges til praksisområdet i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Kalundborgvej 59, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Farimagsvej 51A, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 3, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være en del af et jobcenter med en stærk faglighed og med borgeren i centrum? Har du en juridisk profil med kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet? Og er du som person samarbejds... Læs mere
    Kalundborg kommune
Søg efter andre job