I Børnehuset Haarby søger vi en pædagog til vores fantastiske vuggestueteam.
Stillingen er på 36 timer om ugen og med tiltrædelse 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt.
I Børnehuset Haarby vil vi kendes på at favne alle i inkluderende fællesskaber og legemiljøer.
Vi har inspirerende miljøer ude og inde, som indbyder til at udforske, fordybe sig og gå på opdagelse.
Vi har mod på forandringer, vægter fagligheden højt, og arbejder for at sikre en høj kvalitet for alle børn.
Vi arbejder i små og store fællesskaber – vi inspirerer hinanden, griber hinandens idéer og videreudvikler i fællesskab. Tanker og erfaringer deles og er med til at skabe udvikling og et tæt sammenhold.
I vuggestuen sættes der retning ud fra et årshjul og traditioner.
Der er stort fokus på at styrke børnenes sanser – og på, at de kan mestrer det sociale samspil med vennerne og de mange små færdigheder, der gør dem selvhjulpne.
Der synges ofte i løbet af den genkendelige hverdag, der leges i mindre grupper i de små læringsmiljøer ude og inde.
Vi bruger nærmiljøet omkring os – vi cykler med børnene i ladcyklerne eller går ture, hvor børnene kan mærke og opleve det, vi har omkring os.
Vi søger en pædagog, som har et sundt fagligt fundament, en kreativ tilgang til leg og læring og et hjerte, der banker for børns trivsel, udvikling og dannelse.
Din evne til at reflektere, at skabe stærke relationer og betydningsfulde mødeøjeblikke – og dit engagement i at bidrage til et positivt læringsmiljø vil gøre dig til en værdsat del af vores børnehus.
Hvorfor skal du arbejde hos os?
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte områdeleder Lisbeth Hyrup Hansen; tlf. 51 33 29 35 eller på mail [email protected].
Du kan også se meget om os på vores hjemmeside.
Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier
Ansøgningsfristen er den 18. september 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 39.
Vi glæder os til at lære dig at kende og udforske, hvordan du kan være med til at skabe vores børns fremtid i Børnehuset Haarby.
Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir