Kunne du tænke dig at være en del af et team, hvor trivsel, rummelighed, fællesskab og faglighed bliver vægtet højt, og hvor du vil få en høj grad af medbestemmelse og indflydelse, så læs endelig videre.
Vi søger en dygtig, engageret og relationskompetent pædagog til vores SFO2 og skole. Har du også erfaring med SFO-klub og trivselsopgaver i skoledelen ville det være plus.
Om osPå Høje Kolstrup Skole har vi et motto:
Her danner vi hele mennesker. Vi skaber sammen en inkluderende folkeskole, hvor elevernes medbestemmelse er central. Vi er kendt for rummelighed, trivsel, fællesskaber og faglighed, og vi forener teori og praksis for at danne hele mennesker. Vi tror på, at det respektfulde samarbejde mellem elever, forældre og personaler er med til at kendetegne den skole, vi er stolte af.
Vi mener, at respekten for andre, for skolen og SFO'en, og de der færdes på skolen, er vigtige forudsætninger for, at skolen fungerer.
Høje Kolstrup Skole, der ligger i den nordlige del af Aabenraa by, er en velfungerende skole med en sund økonomi, hvor trivsel, samarbejde, faglighed og tydelige værdier vægtes højt. Skolen har et godt omdømme, og er det naturlige skolevalg på Høje Kolstrup.
Vi har 421 elever og 45 pædagogiske medarbejdere. Skolen er et- til tosporet og fordelt på tre faser; indskoling og SFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling (7.-9. klasse).
Vores SFO har ca. 120 børn fordelt på 2 områder og dertil en SFO-klub med 30 børn/unge.
Høje Kolstrup Skoles beliggenhed i grønne områder og lige op af en stor spændende skov giver masser af muligheder for at inddrage naturen i undervisningen. Skolen er stærkt funderet i lokalområdet og har et tæt samarbejde med de lokale institutioner, og ligesom vi har gode idrætsfaciliteter.
Vi forventer, at du- er uddannet pædagog med klare pædagogiske holdninger
- er en omsorgsfuld og engageret person, der har mod på at indgå i dynamiske teams omkring børnenes hverdag
- har et positivt menneskesyn
- kan inspirere, motivere og skabe arbejdsglæde og være med til at præge din arbejdsplads i positiv retning
- har erfaring med indsatser omkring inklusion
- har lyst til at arbejde med udvikling vores SFO2 og AKT-team
- kan bidrage til det gode samarbejde med forældre, børn og kolleger
Til gengæld kan vi tilbyde- at blive en del af en skole og en SFO, hvor der er stort engagement og vilje til at skabe de bedst mulige rammer for vores elever og den bedste arbejdsplads for alle medarbejdere.
- et arbejde med glade, positive og motiverede børn.
- gode udviklingsorienterede kolleger i skole og SFO, der står sammen om fælles beslutninger, strategier og målsætninger.
- engagerede forældre, der vil deres børn al det bedste.
- en nærværende ledelse, der både tør udfordre hinanden og den enkelte medarbejder, og hvor omgangsformen er præget af lydhørhed, nysgerrighed, anerkendelse – og humor.
Hvis du vil vide mereYderligere oplysninger kan fås hos skoleleder John Skovby på 21477296 eller send en mail på
[email protected] og/eller afdelingsleder Lone Stadsholt på 21326939 eller send en mail på
[email protected].
Kom gerne på besøg og få en rundvisning samt en kop kaffe.
Vi vil meget gerne præsentere skolen, fortælle noget om hvem vi er og vi er nysgerrige på, hvad du særligt er optaget af.
AnsøgningAnsøgningsfrist senest den 10. juni 2024
Samtaler vil blive afholdt den 19. juni 2024 fra kl. 16.00
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Stillingen en fast fuldtidsstilling med start 1. august 2024.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.