Roskilde Kommune søger pr. 1. oktober 2024 en samarbejdsstærk områdeleder med styrker inden for udvikling af pædagogisk kvalitet og ledelse af ledere.
Har du en god forståelse af organisationer og den ledelse, der skaber gode børneliv, stærke pædagogiske miljøer og trivsel i medarbejdergruppen? Forstår du at inddrage mange interessenter i og omkring dagtilbud for at skabe de bedste praksisser for leg, trivsel, udvikling og
læring til gavn for børnene?
Vil du være en del af vores gode hold af områdeledere, der vægter ledelsesfællesskabet, samarbejdet og et åbent ledelsesrum? Og har du mod på at være med til at gentænke velfærden sammen med ledere, medarbejdere, borgere og det politiske niveau? Så er denne stilling måske noget for dig.
Ledelsesteamet i Område Vest er erfarent og har brug for en områdeleder, der både understøtter den enkelte leders trivsel og mulighed for at lykkes med opgaverne, men også har et stærkt fokus på ledelsesfællesskabet og teamets fælles ambitioner i området. Området har en forældrekreds, der er aktive omkring deres børns dagtilbud, og som har berettigede høje forventninger til de tilbud, vi giver deres børn.
Børnehusene har deres forskellige særpræg og pædagogiske profiler, men de arbejder alle ud fra kommunens Børne- og ungepolitik. Området er varieret; der er familier med et stort spænd af socioøkonomiske vilkår, og der er forskellige boligformer i området.
De tre væsentligste indsatsområder for vores nye områdeleder i Område Vest er:
Den politiske ambition rammesætter arbejdet med stærke fællesskaber for alle børn og unge, og som områdeleder skal du sikre, at denne ambition omsættes til praksis.
Område Vest er en stor organisation, og det er afgørende, at der skabes sikkerhed og forudsigelighed gennem styring, for så vidt angår økonomi, planlægning, rammer og strukturer. Dit sikre styringsgreb forudsætter, at de pædagogiske ledere og MED-udvalget inddrages og orienteres, samt at områdeforældrebestyrelsen anvendes som en strategisk samarbejdspartner.
Vi tilbyder dig…
Vi kunne tænke os, at du…
Vi lægger vægt på følgende kompetencer…
At du:
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til de aftaler, der er med den faglige organisation på området i forbindelse med ansættelse.
Der vil der blive rekvireret straffe- og børneattest.
Den samlede løn, inklusive tillæg for at være leder af Område Vest, ligger omkring kr. 690.000 årligt, ekskl. pension, afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at ringe til dagtilbudschef Christel Jørgensen på tlf.: 2879 2764 eller områdeleder Katrine Bak på tlf.: 5119 6446 (dog først efter uge 29).
Stillingen kan søges på Roskilde Kommunes hjemmeside senest d 11. august 2024. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser.
Vi gør opmærksom på, at ansøgninger modtaget efter fristen ikke medtages i ansøgerfeltet. Første samtale er d. 19 august fra kl 14.00. En eventuel 2. samtale afholdes d. 27. august og der vil imellem første og anden samtale være en profiltest samt interview/dialog med en HR konsulent.
FAKTA om Område Vest
Område Vest består af otte afdelinger, hvor den nære ledelse af afdelingen sker via den pædagogiske leder. Området har omkring 520 børn indskrevet. Der er i alt ca. 160 medarbejdere og budgettet er på omkring 63 mio. kr.
Afdelingerne, som har forskellig størrelse, er:
Børnehuset Skt. Hans gade
Børnehuset Smedegade
Vuggestuen Solgården
Børnehuset Wiemosen
Børnehuset Troldhøj
Børnehuset Hyrdehøj
Børnehuset Skrænten
Børnehuset Kongehøjen
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir