1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Assens

Assens Kommune

Uddannelsesansvarlig til Social- og sundhedsområdet i Assens Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

SE PÅ KORT
Assens kommune
ID: 2852791
|
Indrykket for 3 dage siden
Har du hjertet på rette sted og kan bevare et køligt overblik? Er du drevet af at være med til at præge udviklingen for andre og i en organisation? Har du en leder i maven, er du innovativ, løsningsorienteret og har stærke kommunikative evner? Så læs videre!

Vi søger en uddannelsesansvarlig til Social- og sundhedsområdet i Assens Kommune med start pr. 1. maj 2025.

Hvem er vi?

Vi er et lille, men udviklingsorienteret team, der gerne afprøver nye tiltag.

Vi er drevet af at skabe de bedste rammer for vores elever og ruste dem fagligt til at indtræde i et spændende og komplekst fag.

Vi har omkring 100 social – og sundhedselever i Assens kommune fordelt på både hjælper- og assistentuddannelsen.

Vores elever er i alle aldre og med forskellige baggrunde.

Arbejdsdagen er fyldt med mange forskelligartede opgaver og det skal du kunne rumme og samtidig være beslutningsdygtig i.

Uddannelsesområdet er organiseret med 1 chef, 2 uddannelseskoordinatorer, 1 administrativ medarbejder og 25 oplæringskoordinatorer.

Området har mange udviklingsdagsordener som vi arbejder med kontinuerligt.

Det er fx nye måder at uddanne sig på, men omhandler også hvordan vi tiltrækker kommende elever til faget.

Derudover er det en konstant opgave at dygtiggøre og understøtte vores oplæringskoordinatorer.

Vi er vilde med at tænke anderledes og er klar på at prøve nye tiltag af – hvad det end er!

Assens Kommunes personalepolitiske fundament er, at vi er tillidsfulde, engagerede, åbne, ambitiøse og ordentlige.

Værdierne sætter fokus på trivsel og udvikling og er med til at skabe en attraktiv arbejdsplads, og de skal derfor afspejle sig klart i den måde, vi tænker, handler og kommunikerer på.

Som uddannelsesansvarlig er din opgave:

Du vil være den ene af to uddannelsesansvarlige og vil have fysisk placering i Uddannelsesafdelingen på Assens Rådhus i Assens by.

Dine tætteste samarbejdspartnere og gode kollegaer vil være administrativt personale, oplæringskoordinatorerne, lokale ledere, nøglepersoner og vores Løn- og personaleafdeling.

Desuden vil du have en tæt kontakt til Uddannelsesvejledere m.fl. på Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Du vil få stor medindflydelse på dine arbejdsopgaver og vil få ansvar for at tilrettelægge opgaverne selvstændigt.

Du har kontorplads på rådhuset i Assens, men du vil også være rundt i hele kommunen og snakke med elever og oplæringskoordinatorer.  

Der er mulighed for hjemmearbejde.

Hvad ønsker chef, kolleger, oplæringskoordinatorer og elever sig?

  • Elever: "Vi ønsker os en uddannelsesansvarlig, som møder os der hvor vi er, og er tilgængelig når der er behov for det"
  • Oplæringskoordinatorer: "En god uddannelsesansvarlig for os, er en der sørger for at udvikle os ift. elevopgaven, både individuelt og som gruppe". "Det er vigtigt, at de uddannelsesansvarlige er der til at støtte og vejlede os i svære situationer"
  • Kollegaer:  "Vi ønsker os en kollega med humor og selvironi.  Du har en uformel omgangstone og har jordforbindelse"
  • Chef: "Det er helt centralt, med stor selvstændighed i opgaveløsningen og at man trivedes i det"

Derudover har du følgende opgaver:

  • To læringsfællesskaber, som rummer både plejehjem, hjemmepleje og socialområdet
  • Ansvar for omkring 50 elever
  • Have skolekontor på Middelfart- og Odenseskolen to gange månedligt – vi vægter at være synlige over for eleverne
  • Rekruttering, herunder vejlede kommende elever, der tager kontakt
  • Fordele oplæringspladser
  • Afholde samtaler med eleverne om emner som fravær, trivsel og faglig udvikling. Den enkelte elev skal opleve at være i centrum, hvis der er særlige udfordringer, men også hvis alt forløber planmæssigt
  • Som ansættende myndighed skal du både ansætte, men også afskedige elever – hvis det bliver nødvendigt
  • Tæt samarbejde med oplæringskoordinatorer og ledere fra alle plejehjem, hjemmeplejegrupper og bosteder for at sikre et godt læringsmiljø
  • Koordinering og afholdelse af forskellige typer af møder, både med elever, interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Opdatere vores elevsystem EduAdm
  • Deltage i eksterne netværksmøder som;
    • ERFA-møder med andre kommuner
    • Samarbejdsmøde med Regionen (Psykiatri og OUH)
    • KKR (Alle kommuner i Region Syd)
    • Diverse møder/arbejdsgrupper med SOSU-Fyn

Vi forestiller os, at du har følgende faglige og personlige kompetencer:

  • Du skal have en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse på bachelor niveau
  • Erfaring eller kendskab til social- og sundhedsområdet er en fordel, men du kan også have viden fra andre områder inden for fx voksenpædagogik
  • Et godt administrativt fundament er en styrke
  • Det er en fordel med ledelseserfaring eller kendskab til personalepolitik, men det er ikke et krav
  • Har stærke samarbejdsevner og opbygger naturligt gode relationer
  • Drives af, at arbejde med elever i alle aldre og med forskellig baggrund
  • Er god til at arbejde selvstændigt og formår at skabe overblik og struktur i en hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver
  • Kan se udviklingsmuligheder og er løsningsorienteret
  • Har gode kommunikative evner - både mundtligt og skriftligt - og er en dygtig formidler til enhver målgruppe
  • Kan lave sparring, supervision og udvikling sammen med nærmeste kolleger og oplæringskoordinatorerne i læringsfællesskaberne

Løn og ansættelse

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse snarest muligt eller den 1. maj 2025.

Du skal kunne stille egen bil til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Lyder det spændende, og har du lyst til at høre mere?

Så er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig, Sara Bang Birkeland, på tlf.:  23 26 67 92, som kan fortælle dig mere uddannelsesopgaven og arbejdet med eleverne.

Du kan også kontakte chef for Ældre og Forebyggelse, Lotte H, Lenius tlf.: 21 15 48 81 for yderligere information om stillingen.

Ansættelsesprocessen

Ansøgningsfristen er søndag d. 9. marts 2025.

Kandidater udvælges og indkaldes til samtaler onsdag d. 12. marts 2025

Samtaler afholdes den 26. marts 2025.

Vi forventer at fremsende en case som skal fremlægges til samtalen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Syddanmark
Sygeplejerske
Assens
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Assens

Andre job der minder om dette

    Assens kommune

    Assens Kommune - Plejecenter Odensevej

    Sygeplejerske til Bofællesskabet Odensevej

    Deltid

    Odensevej 29E, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du lyst til at udforske og stifte bekendtskab med arbejdet som sygeplejerske i en plejebolig? Inspireres du af trivsel og succesoplevelser? Kan du tilrettelægge en hverdag med høj faglighed, udvik... Læs mere
    Assens kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Odensevej 29C, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Assens kommune

    Fuldtid

    Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Er du fagligt velfunderet, nærværende og udviklingsorienteret? Og vil du være med til at fremme sundhed for børn og unge i samarbejde med medarbejdere og samarbejdsparter? Så har vi et spændende job t... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Deltid

    Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du mod på en udfordrende og spændende hverdag, hvor du dagligt gør en positiv forskel for vores borgere? Vil du være en del af en arbejdsplads med fokus på trivsel, mulighed for udvikling og indfl... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Fuldtid

    Odensevej 29E, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at skabe et godt hverdagsliv for vores beboere, hvor der er plads til spontanitet og nærvær? Inspireres du af en hverdag med humor, smil og dejlige mennesker. Kan du tilrettelægge ... Læs mere
    Assens kommune
Søg efter andre job