1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Gribskov
UDLØBET

Gribskov Kommune

Visionær og strategisk skoleleder til Bjørnehøjskolen

Fuldtid

Permanent

Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov kommune
ID: 2607597
|
Indrykket for 191 dage siden
Vil du stå i spidsen for en velfungerende skole, hvor der er masser af potentiale og udfoldelsesmuligheder, og som har den menneskelige kapital som omdrejningspunkt, så har vi måske et match.

Bjørnehøjskolen ligger i et lille bysamfund i Gribskov Kommune. Skolen tilbyder et solidt fagligt fundament og en sund økonomi samt en engageret og dedikeret medarbejder- og forældregruppe, som brænder for børnenes læring og trivsel.

Bjørnehøjskolen er en skole, der værner om sine grundlæggende værdier og bruger dem som sit pejlemærke
  • Fællesskab
  • Dialog og gensidig respekt
  • Ansvarlighed
  • Læring for livet – ikke for 12-tallet
  • Mod

Du får en spændende og varierende hverdag

Jobbet som skoleleder på Bjørnehøjskolen spænder bredt. Du kommer til at balancere i højere luftlag på den politiske front og samtidig være meget tæt på den daglige praksis. Som skoleleder er du derfor i god kontakt med processer vedrørende skolen, både når det kommer til den politiske dagsorden, eller når du deltager i undervisningen, fordi du med udvikling for øje ønsker at være tæt på de pædagogiske processer på skolen.

Din opgave er at være en konkret synlig rollemodel, kulturbærer og katalysator for skolens sammenhængskraft. Du har derfor et særligt ansvar for, at skolen kommer fra ord til handling - det er vigtigt for os, at du ønsker at tage denne position til dig på en tydelig og imødekommende måde.

Det er også vigtigt for os at der sikres stærke faglige kompetencer og god trivsel, som afspejles i høje resultater, stabilt fremmøde og i at flere gennemfører en ungdomsuddannelse.

Du kommer til at have din gang på forskellige arenaer, og det er en fordel, hvis du er vant til at navigere mellem skiftende forståelser og interesser.

I det daglige refererer du til centerchefen, men som en del af skolens ledelse indgår du også i samspil med andre interessenter som politiske udvalg (SBF), lokalrådet, direktionen, Center for dagtilbud og skoler, TR, forældre og elever. Derudover bliver du en del af et stærkt og inspirerende ledernetværk for skoleledere.

Der venter dig spændende udviklingstiltag

Af konkrete udviklingstiltag på skolen skal du de kommende skoleår være med til at videreudvikle vores fokuspunkter:
  • Fortsætte arbejdet med at udvikle en ny vision, som nu skal gøres levende
  • Fortsat implementering af ny læsehandleplan
  • At styrke vores relationskompetencer
  • At styrke den psykologiske tryghed i personalegruppen, herunder understøtte en mere sammenhængende skole
  • At styrke og understøtte mere fleksible overgange
  • Iværksætte fraværsindsatser der matcher værdierne i vores nye vision, så der er bedre deltagelsesmuligheder for alle børn 
  • At fastholde så mange børn som muligt på det almene område gennem styrkelse og udvikling af læringsmiljøet, men også gennem udvikling af nye mellemformer

Det er vigtigt for os, at

Du har en tillidsvækkende personlighed, du er en teamplayer med indsigt i skoleverdenen og minimum har nogen ledererfaring. Vi ser gerne, at du besidder en række faglige og ledelsesmæssige kompetencer blandt andet:
  • Er du en tydelig leder med visioner for skolens udvikling og en tillidsfuld og anerkendende ledelsesstil og formår at omsætte det til praksis.
  • Er du i stand til at skabe sammenhæng og mening, og være på forkant med nye initiativer på folkeskoleområdet, uanset hvem der er afsenderen.
  • Ser du mere end blot din skole og ønsker at bidrage til udvikling af det samlede skolevæsen og børneområde i Gribskov Kommune

Dit lederskab er kendetegnet ved, at du

  • Er god til at skabe tillid og gode relationer
  • Vægter at uddannelse og dannelse går hånd i hånd i et forpligtende fællesskab for alle og en skole, hvor der er en høj faglighed, men at det ikke kun er faglige præstationer, der tæller.
  • Er ordentlig, loyal, troværdig og sikker på dine værdier, men også god til at sætte fælles værdier i spil
  • Tør forholde dig undrende ift. kulturer og logikker, også dine egne
  • Er god til at skabe overblik, sammenhænge og en meningsfuld rød tråd
  • Er en stærk kommunikator i skrift og tale og både kan kommunikere og omsætte politiske beslutninger til meningsgivende indsatser

Det her er os

Bjørnehøjskolen består af én matrikel med 520 elever fordelt på 2-3 spor fra 0.- 9.klasse. Skolen er meget lokalt forankret med tilfredse forældre og børn, som vores gode og stabile omdømme også vidner om.

Skolen er opbygget i 3 blokke.  Blok A indeholder 0.-2. klasse samt fritidsordning om eftermiddagen. Blok B rummer 3.-6. klasse. Blok C huser udskolingen, og her dannes der nye klasser fra 7. klasse, da vi modtager elever fra Ramløse Skole.

Skoleledelsen består foruden dig af 3 afdelingsledere. Vi arbejder blandt andet med at skabe mere rum til fagligt udviklende fællesskaber, og på at skabe en fælles kultur for lærere, pædagoger og det pædagogiske personale.

Skolen har en dedikeret medarbejdergruppe på ca. 65 medarbejdere, som har det godt med hinanden og er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden. Mange bliver på skolen i rigtig mange år, når først de er landet her.

Skolen har en engageret forældregruppe, som blandt andet kommer til udtryk gennem skolebestyrelsens konstruktive arbejde og trivselsforældrene. Det er vigtigt, at du betragter et tillidsfuldt og tæt samarbejde med forældrene som en gevinst for skolen.

Vi har i 2023 arbejdet med udviklingen af en ny vision for vores skole, hvor vi blandt andet fremhæver, at vi laver skoler med eleverne i stedet for skole for eleverne. Det er skolens kerneopgave at sikre, at alle børns forudsætninger bliver tilgodeset, og at de har adgang til deltagelse i faglige og sociale fællesskaber i skolen.

Er du nysgerrig kan du læse mere om os på Bjørnehøjskolens hjemmeside

Det praktiske

Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte centerchef Sofie Jordan, telefon 72 49 81 87. Du er også velkommen til at besøge skolen; du kan aftale et tidspunkt med afdelingsleder Michael Møller-Larsen på telefon 72 49 91 41.

Den valgte ansøger forventes at starte i jobbet 1. august 2024.
Du ansættes jf. overenskomst for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet.

I Gribskov Kommune fungerer tre centrale ledelsesprincipper som kompasnål for vores ledere. Du kan orientere dig i principperne på vores hjemmeside:
Leder i Gribskov | Gribskov.dk

Vi orienterer os også efter udviklingspolitikken, VORES GRIBSKOV, hvis elementer både fortæller, hvem vi er, hvor vi vil hen, og hvordan vi arbejder på det. Udviklingspolitikken finder du her.

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 2. juni 2024.
Den første samtalerunde finder sted den 12. juni 2024. Anden samtalerunde finder sted den 18. juni 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse referencer. Der vil blive indhentet referencer hos en leder, der har været kandidatens chef; en kollega på linje med kandidaten og en medarbejder/tillidsrepræsentant.


 

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 2. juni 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skoleleder
Gribskov
Skoleleder
Hovedstaden
Ledelse
Gribskov
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    BLISTRUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

    Daglig leder til regnskabskontor

    Fuldtid

    Kirkevej 14, 3230 Græsted, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Gydevej 15, 3230 Græsted, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Er du en engageret leder med gode kommunikative egenskaber og en stærk pædagogisk baggrund? Vil du være med til at skabe et trygt og udviklende miljø for både medarbejdere og beboere på Gydehøj? Så er... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Thorsmosevej 18, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    På Bjørnehøjskolen søger vi en visionær og engageret afdelingsleder til vores udskoling. Vil du være med til at forme fremtidens skole og styrke læringsfællesskabet for vores ældste elever? Har du mod... Læs mere
    Gribskov kommune
    Harald Nyborg A/S

    Fuldtid

    Jylland, Fyn og Sjælland

    Indrykket for 32 dage siden

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Harald Nyborg udvider med flere butikker og søger butikschefer i områderne Jylland, Fyn og Sjælland. Drømmer du om at arbejde i en bu... Læs mere
    Harald Nyborg A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Ledøje Bygade 23, 2765 Smørum, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

Søg efter andre job