Har du lyst til at få udfordringer, arbejde neuropædagogisk i et tværfagligt team, med mennesker der har fysiske handicaps eller en hjerneskade, så er et arbejde på Bellisvej måske noget for dig.
Bellisvej er et længerevarende botilbud. Borgerne har, på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling.
På Bellisvej arbejder vi ud fra en neuropædagogisk tilgang, det vil sige at vi at vi bruger vores viden om hjernen og dens funktion til at forstå borgernes behov og til at håndtere borgernes udfordringer og vanskeligheder. Derudover tilbyder vi specialpleje og sansestimulering. Vores formål er at skabe positive hverdagsrutiner således at borgeren oplever så meget succes og livskvalitet som muligt.
Grundet stigende krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed og borgernes ændrede funktionsniveau og behov, har vi på Bellisvej et stigende behov for sundhedsfagligt personale, f.eks. SSA-ere, med forståelse for vores neuropædagogiske tilgang.
Vi har følgende stillinger ledig:
Vi søger sundhedsfagligt eller pædagogfaglig uddannet personale. Ikke nødvendigvis en ”erfaren” medarbejder, men derimod en person der har lyst, evner og ikke mindst personlighed til at være ansat på Bellisvej.
På Bellisvej arbejder vi ud fra en neuropædagogisk reference ramme med høj grad af selvstændighed og initiativ. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer og er ikke styret af regler men sund fornuft, og ser humor som et vigtigt element i det daglige arbejde. Kommunikationen er uformel og åben og vi lægger stor vægt på at man hele tiden udvikler sig fagligt og personligt.
Vi arbejder ud fra den antagelse, at den enkelte medarbejder naturligt udviser ansvarlighed, gør sit yderste for at bidrage til et godt arbejdsmiljø, er fleksibel og klar til at gøre en ekstra indsats.
Har du evnen og lysten til at løfte vores opgaver, så kan du være den vi søger, men det kræver, at du er klar til at gå på tværs af faggrænser og arbejdsopgaver og have en anerkendende og pædagogisk tilgang til enhver opgave omkring borgerne. Til gengæld har du i samarbejde med teamet indflydelse på at sætte dit præg på opgaverne.
Vores nye medarbejder skal være en selvstændig team-player og et menneske med stort M og hjertet på rette sted. Vi forventer at du er i besiddelse af et kørekort B og indstillet på at køre i vores handicapbusser.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Teamleder Karin Lauritzen på telefon 21 36 30 83.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne i ny løn.
Tiltrædelse 1. december 2024.
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest d. 22. oktober
Der forventes at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 28. oktober.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir