Har du et dybdegående kendskab til hjælpemiddelområdet og en stor interesse for at være med til at understøtte og præge den fortsatte udvikling på området? Brænder du for at skabe en positiv forandring for vores borgere og har du et godt blik for det tværfaglige samarbejde?
Hjælpemiddelteamet søger en faglig konsulent – måske er det dig? Om jobbet
Jobbet som faglig konsulent dækker hele Hjælpemiddelteamet. Der er en stor spændvidde i arbejdsopgaverne, og du har selv indflydelse på, hvordan din arbejdsdag ser ud.
Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i følgende:
- Stor erfaring indenfor sagsbehandling på hjælpemiddelområdet samt relevant faglig baggrund som fx ergo- eller fysioterapeut
- Du har indsigt i metoder og tilgange indenfor sagsbehandling på hjælpemiddelområdet, og formår at omsætte disse i praksis
- Erfaring med at bestride forskellige roller i en arbejdsmæssig sammenhæng f.eks. facilitator, sparringspartner og projektleder
- Er bevidst om din kommunikation og formidling og formår at møde andre på en anerkendende måde
- Du er god til at danne relationer og bygge bro med kollegaer og samarbejdspartnere både internt og eksternt
- Du ser vores borgere som kompetente samarbejdspartnere og ser stor værdi i at understøtte en god borgerbetjening
- Du er en konstruktiv sparringspartner for dine kollegaer og ser styrkerne i dine kollegaers forskellighed og faglighed
- Du kan have flere arbejdsopgaver i gang på samme tid, og evner at prioritere din tid
- Du formår at arbejde i krydsfeltet mellem sagsbehandlere og ledelse
I samarbejde med afdelingsleder, vil du have mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver.
Oplagte arbejdsopgaver vil kunne omfatte følgende:
- Daglig sagssparring med kollegaer
- Understøtte den daglige drift i teamet
- Understøtte den faglige udvikling i teamet
- Implementering af ny lovgivning på området
- Deltage i udbud på hjælpemidler og sikre implementering af disse
- Tværfagligt samarbejde med de øvrige teams i Myndighed
- Sparring med øvrige faglige konsulenter og afdelingsleder
- Implementering af strategisk rettede tiltag i praksis
Der er i øjeblikket fokus på hjælpemiddelområdet fra politisk side, hvilket forventeligt vil betyde ændringer på området. Du vil få en væsentlig rolle, sammen med afdelingsleder, i at omsætte disse ændringer til praksis.
Om os
Hjælpemiddelteamet er en del af Myndighedsafdelingen i Vejle Kommune. Vi varetager sagsbehandlingen på Servicelovens §§ 112, 113, 114, 116 og 117 og er inddelt i fem mindre teams, som arbejder med myndighedsopgaver i relation til:
- Personlige hjælpemidler
- Handicapbiler
- Syns- og teknologihjælpemidler og servicehunde
- Genbrugshjælpemidler og boligindretning
- Kompression, stomi og kateter
Vi er i alt 27 dygtige sagsbehandlere, med uddannelsesmæssig baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut, HK og sygeplejerske samt en faglig konsulent og en afdelingsleder i teamet.
Myndighedsafdelingen består, ud over Hjælpemiddelteamet, også af Handicap- og Socialpsykiatrisk team og Sundhedsfagligt team. Disse team varetager og behandler henvendelser fra kommunens borgere over 18 år vedrørende f.eks. hjemmepleje, træning, bostøtte og botilbud.
Vi tilbyder dig
Hjælpemiddelteamet er et team, der er præget god trivsel og høj faglighed. Der er godt humør og stor hjælpsomhed.
Vi har et konstant blik på at yde den bedst mulige borgerbetjening. Vi arbejder tæt sammen i hjælpemiddelteamet og med de øvrige teams i Myndighed for at opnå dette.
Vi sidder i storrumskontor, og du vil få en central kontorplads i Hjælpemiddelteamet.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse d. 1. september 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn. Du bliver ansat som selvtilrettelæggende.
Din arbejdsplads er i Vejle Kommunes Myndighedsafdeling i Sundhedshuset, Vestre Engvej 51B, 7100 Vejle.
Samtaler forventes gennemført d. 26. juni 2024. Du kan forvente at skulle forberede dig til samtalen ved at forholde dig til en case, som fremsendes inden samtalen.
Ansøgningsfrist
16. juni 2024
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt afdelingsleder i Hjælpemiddelteamet Linda Juul Petersen på tlf. 92435328 eller mail
[email protected].
Læs mere om os og mød vores medarbejdere via dette link:
Job i Velfærdsforvaltningen - Vejle Kommune