Vil du gerne være en del at et udviklingsorienteret døgntilbud med høj faglig kvalitet?Har du interesse i at bruge dine sundhedsfaglige kompetencer i tæt samarbejde med pædagoger, ergoterapeut og fysioterapeut og være med til at sikre borgerens trivsel? Hvis ja – læs videre og ring til os. Vi glæder os til samarbejdet med måske DIG. Om stillingen
Vi søger en social- og sundhedsassistent.
Stillingen er på 30 – 34 timer i ugen og med skiftende arbejdstider.
Tiltrædelse efter aftale og gerne d. 1.1.2024
Med din faglige indsats og erfaring, skal du være medvirkende til, via tilpas støtte at give borgerne et struktureret og så selvstændigt liv som muligt i samarbejde med kolleger
aktivitetstilbuddet samt pårørende.
Vi arbejder primært med afsæt i neuropædagogik, KRAP, sanseintegration, LA2, ASK (Alternativ Supplerende Kommunikation)
På Postens Vej er der en blandet målgruppe, der dog har til fælles, at der er brug for en høj grad af struktur i hverdagen.
Arbejdet kalder på kompetencer og erfaring med relations dannelse, som grundlag for at få den gode kontakt med borgerne.
Borgerens forskellige funktionsniveauer giver unikke udviklings- og læringsmuligheder for dig som medskaber af tilbuddet på Postens Vej.
Borgernes funktionsniveau er fra 3 mdr. til ca. 10 år.
Du vil i høj grad komme til at få erfaring med den gode implementering af praksis, som grundlag for at borgerne har en velfungerende hverdag.
Når vi løser mere komplekse opgaver er der mulighed for inddragelse fra VISO eller Kompetencecenteret med supervision, sparring, rådgivning.
Vi forventer af dig
- At du tænker helhedsorienteret omkring borgeren og kan indgå i et professionelt samarbejde, både internt og eksternt.
- At du trives i at undervise/ oplære kollegaer i medicinhåndtering og andre sundhedsfaglige opgaver omkring borgerne
- At du tænker personlig pleje og den relation man har i disse situationer har stor betydning for et velbefindende liv.
- At du kan være igangsættende, men i høj grad også at kunne få fulgt op og afsluttet.
- At du er kompetent i skriftlig dokumentation og kan arbejde med opfølgning, udvikling og evaluering af borgernes indsatsmål/delmål.
- At du prioriterer samarbejdet med dine kollegaer – at du er med til at spille hinanden gode.
Vi tilbyder
- At du bliver en del af en stor organisation med tværfagligt samarbejde, hvor der er gode udviklingsmuligheder.
- En anerkendende og positiv indstilling til den enkelte borger og hinanden. Det skal være sjovt at være både beboer og personale på Postensvej.
- At der arbejdes ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig via tilpas støtte og guidning.
- Fokus på etik i det daglige arbejde, og en tydelig defineret kerneopgave, hvor fokus er, at den enkelte borger er ”Herre i eget Hus- og har et liv i læring”, hvor selvbestemmelse spiller en vigtig rolle.
- Dine kollegaer spiller dig god i opgaven med borgerne.
- Vi har fokus på at vi er ansat til både at være faglige og indgå i et professionelt samarbejde.
- Tværfagligt kollegaskab.
- Grundig introduktion forløb, fordi vi vægter et godt arbejdsmiljø.
Ansøgningsfrist
14.11.2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingsopslaget tages ned, når der er truffet aftale om ansættelse.
Du skal forvente at blive præsenteret for en kort case i forbindelse med samtalen.
Vi indhenter offentlig straffeattest.
Flere oplysninger
Vi viser dig gerne vores huse og skønne omgivelser, så du kan få et indtryk af vores arbejdsplads og en indsigt i vores faglighed og samarbejde om borgernes behov
Kontakt Afdelingsleder Hanne K. Jensen på telefon 24 88 15 17
Se også:
Mærk Meningen - Voksen Handicap