1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aabenraa
UDLØBET

Aabenraa Kommune

Natursagsbehandler til Team Natur & GIS, barselsvikariat

Fuldtid

Permanent

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2749851
|
Indrykket for 27 dage siden
Vi søger en medarbejder, som har lyst til at arbejde med sagsbehandling på naturområdet i en stor og naturmæssigt meget varieret landbrugskommune, som strækker sig fra Lillebælt med kuperede områder i øst til hedeslette og ålandskaber i vest. Lyder det spændende og som noget for dig? Så modtager vi gerne en ansøgning fra dig. 

Om os
Aabenraa Kommune er erhvervsvenlig og optaget af bæredygtighed. Kommunen har for nylig udarbejdet en strategi for bæredygtig udvikling og en DK2020-klimaplan, og teamet er i gang med at udarbejde handleplaner for større biodiversitet på kommunens egne arealer.

Som natursagsbehandler hos os, forventer vi, at du kan stå fast på, at gældende lovgivning overholdes, også i konfliktfyldte situationer. Samtidig skal du være i stand til at skabe dialog med borgere og virksomheder samt at bidrage aktivt til at finde løsninger, hvor naturen beskyttes samtidig med, at der er plads til landbrug og andre erhverv. Derfor er kommunikation en vigtig evne hos naturmedarbejdere.

Om jobbet
Stillingen hører til i Team Natur & GIS i afdelingen Byg, Natur & Miljø. Teamet har 19 medarbejdere og en teamleder. Vi varetager blandt andet opgaver inden for natur, landskab, vandløb, klimatilpasning, vand- og Natura 2000-planer og GIS. Nye opgaver vedrørende Aftalen om et Grønt Danmark samt opfølgning på kommunens biodiversitetsstrategi er også forankret i teamet. Stillingen opslås, fordi en af vores sagsbehandlere går på barsel.

Du bliver en del af naturgruppen med fem sagsbehandlere, som samarbejder og sparrer omkring løsning af opgaver inden for et meget bredt opgavefelt. Den enkelte løser typisk sager vedrørende Naturbeskyttelseslovens §3 samt et udvalg af andre opgaver, afhængigt af kompetencer. Dine opgaver vil blive tilpasset dine kompetencer, og der vil være gode muligheder for kollegial oplæring.

Dine opgaver kan for eksempel være at
  • udarbejde afgørelser efter Naturbeskyttelsesloven vedrørende §3 og foretage de nødvendige feltbesigtigelser i den forbindelse
  • behandle landzonesager vedr. etablering af vandhuller
  • komme med input til interne og eksterne planer, projekter og ansøgninger vedrørende f.eks. §3-beskyttet natur, Natura 2000 og bilag IV-arter

Om dig
Vi forventer af dine faglige kompetencer, at du har
  • en naturvidenskabelig, planlægningsmæssig, forvaltningsmæssig eller anden relevant uddannelse som f.eks. biolog eller skov- og landskabsingeniør
  • kendskab til planter, naturtyper og bilag IV-arter og gerne interesse for andre artsgrupper
  • kendskab til og kan anvende relevante IT-værktøjer herunder GIS
  • gode kommunikative kompetencer både skriftlig og mundtligt
Det er en fordel, hvis du ved lidt om kommunal sagsbehandling og planlægning.

Til dine personlige kompetencer forventer vi, at du
  • kan planlægge, strukturere og prioritere opgaver
  • tør træffe en afgørelse og får sagerne gjort færdige
  • kan finde gode løsninger på komplekse problemstillinger og har flair for juridiske problemstillinger
  • kan holde hovedet koldt og lader dig ikke slå ud af modstand, konflikter eller forhindringer
  • både kan arbejde selvstændigt og deltage i gruppens samarbejde og sparring
Vi forventer ikke nødvendigvis, at du kan løfte opgaven fra dag ét, men du skal have forudsætningerne enten fra din uddannelse eller via erfaring fra andre ansættelser. Du må gerne være nyuddannet, men skal have interesse for de nævnte områder, gå på-mod og lyst til at lære.

Vi tilbyder
  • alsidige opgaver
  • gode muligheder for oplæring hos kollegaer, deltagelse i kurser samt tæt sparring og samarbejde
  • en start-pakke af kurser, som giver en god introduktion til kommunen og arbejdet som sagsbehandler
  • stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejdsdage
  • gode muligheder for at deltage i sociale arrangementer bl.a. i personaleforeningen
  • hjælp til at finde en bolig

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte biolog Claus Bindslev Larsen tlf. 7376 7446/mail [email protected] eller teamleder Tine Fricke tlf. 5170 2003/mail [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Da det er et barselsvikariat, er sluttidspunktet p.t. ukendt, men stillingen besættes for minimum 14 måneder.
Ansættelsesstart er den 6. januar 2025. Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen, som vil være betinget af, at attesten er tilfredsstillende.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort. 

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest tirsdag den 19. november 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 25. november 2024.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Aabenraa
Bygge og anlæg
Syddanmark
Bygge og anlæg
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Aabenraa kommune

    Aabenraa Kommune

    Socialrådgiver til Visitation & Understøttelse - Team Borgerindgang

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være en del af et fagligt stærkt, som har fokus på udsatte får den rette hjælp? Vi søger en engageret og passioneret socialrådgiver, der brænder for at gøre en forskel for udsatte borgere. Du v... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Ramsherred 29B, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 54 dage siden

    Fuldtid

    Egevej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Jylland og Fyn

    Indrykket for 10 dage siden

    Motiveres du af at gennemføre store projekter samt tværfagligt samarbejde, hvor du har en overordnet rolle fra det indledende tilbuds- og projekteringsarbejde frem til projektets aflevering? Er du god... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
Søg efter andre job