På Havrehedskolen søger vi en afdelingsleder med dagligt ansvar for 6. - 9. årgang, som har lyst til at blive en del af vores stærke ledelsesteam og hele Havrehedskolens virke. I ledelsesteamet går tillid og sårbarhed hånd i hånd med høje ambitioner og fokus på resultater.
Skoledistrikt Havrehed består af en stor afdeling i Morud og en mindre i Veflinge. Distriktet ligger i udkanten af Odense i et meget naturskønt område nær Langesøskoven. Vi har lidt over 620 skoleelever fordelt på 0. – 9. klasse samt 70 engagerede og dygtige medarbejdere.
I skoledistrikt Havrehed har vi høje fælles standarder, og vi er stolte af at levere et fantastisk skoletilbud til vores elever og forældre, som omvendt viser stor tillid og opbakning til skolen. Vi har et godt samarbejde med vores skolebestyrelse.
Både i Morud og Veflinge fremstår vores lokaler såvel som udeområder nyrenoverede og indbydende. Vi har to sekretærer og ledelsesteamet består af fire ledere – to afdelingsledere, en viceskoleleder og en skoleleder.
I vores hverdag har vi stort fokus på arbejdet med børne- og inklusionssyn, og vi tror på, at alle børn gør det så godt, de kan. Vi har i indeværende skoleår arbejdet tæt sammen med Rasmus Alenkær om værtsskab i skolen samt den dobbelte opgave i hele skolens hverdag – medværtsskab og faglighed. Vi øver os i at arbejde med inkluderende læringsmiljøer, hvor elevernes trivsel er i højsæde og fællesskabets sammenhold og tolerance kan bære mangfoldigheden.
LedelsesTEAMet på Havrehedskolen
Vi er et ambitiøst og erfarent ledelsesteam, som stadig tør lære nyt. Vi arbejder som et ægte PLF, og vi bruger selv co-teaching-teknikker med fælles forberedelse, afholdelse og evaluering af blandt andet interne udviklingsmøder. Daglige sparringer og fælles refleksioner er naturligt for os.
Ledelsesteamet arbejder tæt sammen om at skabe en fælles kurs for hele organisationen. Det betyder, at vi ca. hver anden uge har strategiske ledermøder, hvor kurs og koordinering drøftes. I drøftelserne tror vi på, at det handler om at se og kvalificere flest mulige perspektiver, før vi trækker af på beslutninger.
Vi tror på, at kontinuerlig udvikling ikke kun gælder børnene, personalet og organisationen, men også ledelsen – individuelt og som team. Vi bruger derfor tid på en-til-en-ledermøder med fokus på den enkelte leders ledelse og udvikling og teamudviklingsmøder, hvor vi taler om vores ledelsesstil, metoder og dagligdagens ledelsesdilemmaer.
Vi bruger DISC-profiler og en gang om året samarbejder vi med et konsulentbureau om ledelsesteamets videre udvikling.
Om stillingen:
Vores forventninger til afdelingslederen:
Hvad kan vi tilbyde dig? Vi kan tilbyde et fantastisk arbejdsfællesskab i skønne omgivelser. Hvis du er på vej til at tage dine første skridt i ledelse, vil du lande i et erfarent ledelsesteam, der dog stadig har unge hjerter. Har du allerede trådt dine første ledelsessko, så vil vi glæde os til at blive klogere af alle dine ledelseserfaringer. I skoledistrikt Havrehed vil du møde en meget erfaren og kompetent medarbejdergruppe, og vi har en lav personaleudskiftning. Vores medarbejdere bliver hos os i mange år, og vores arbejdsfællesskab emmer af trivsel, humor, engagement og en professionel tilgang.
Vi forventer, at du i forbindelse med en evt. ansøgning besøger os. Du kan aftale besøg eller kontakte os med spørgsmål:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Du kan finde mere information om Havrehedskolen på vores hjemmeside:
https://skoledistrikt-havrehed.aula.dk/.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 29. maj 2024.
Første samtale forventes at finde sted tirsdag den 4. juni og 2. samtale onsdag den 12. juni 2024. Mellem første og anden samtale vil der være persontest og samtale med konsulent.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir