Vil du være med til.at udvikle både by og land? Vi står over for mange nye opgaver, der bidrager til at indfri Haderslev Kommunes ambitiøse mål for vækst, velfærd og klima. Da en af vores gode kolleger skal på pension søger vi en ny byplanlægger:
I stillingen får du:
Gennem planlægning skaber vi rammerne for at stedets potentialer kan forløses. Vi arbejder med lokalplaner og miljøvurderinger for større erhvervs- og boligudvikling både i byer og landsbyer.
Læs mere om vores ambitioner og udviklingsprojekter her.
Haderslev Kommune er en attraktiv arbejdsplads med kompetente kolleger, som vil hinanden. Vi ved, at kun via samarbejde, dialog og gensidig respekt skabes de bedste resultater for vores borgere og virksomheder.
Dagene vil sjældent ligne hinanden, og til tider vil der være behov for hurtigt at eksekvere. Samtidig er der plads til godt kollegaskab. Måske vil du være med til at løbe eller spille floorball, være med i husorkesteret, ungenetværket eller andre af de aktiviteter, der er en del af hverdagen på Rådhuset.
Opgaver som byplanlægger:
Hold dig ikke tilbage, hvis dine kompetencer og ønsker ikke rammer helt præcist, der er mulighed for tilpasning, og vi er interesserede i at høre, hvad du kan bidrage med. Om du er nyuddannet eller har en lang erfaring - så lærer vi nyt sammen hver dag.
Den rette kandidat:
Du har en relevant planfaglig uddannelse, såsom arkitekt, urban designer, byplanlægger, ingeniør, sociolog, landinspektør eller lignende. Har du erfaring med projektledelse, byudvikling, facilitering eller udarbejdelse af lokalplaner og/eller miljøvurderinger, er det en fordel.
Vi forventer, at du:
Som person er du positiv, nysgerrig og trives med ansvar. Du siger tingene, som de er, og du deltager aktivt i fællesskabet med kolleger.
Om os
I Teknik og Klima arbejder vi målrettet for at skabe muligheder, så mennesker kan leve et godt liv og virksomheder kan skabe en god forretning under respekt for fællesskabet. Dette arbejde vil du blive en naturlig del af.
Teknik og Klima rummer i Haderslev Kommune både planlægning, sagsbehandling, anlæg og drift og klimaindsatser. Vi er cirka 200 medarbejdere, hvoraf halvdelen arbejder i storrum på vores nye rådhus og den anden halvdel arbejder i Driftsafdelingen eller på Årø færgen. Vi dyrker fællesskabet, relationerne og samarbejdet, for vi tror på, at det skaber de bedste resultater for vores borgere, virksomheder og lokalsamfund.
Stillingen som byplanlægger er forankret i Plan, som er en del af chefområdet Plan, Byg og Sekretariat, der rummer bl.a. planlægning, VVM, landdistriktsudvikling, ejendomsudvikling, byggesagsbehandling, BBR, GIS, og sekretariatsfunktioner. Hos os vil du møde hjælpsomme kolleger, hvor faglighed og godt kollegaskab er i højsædet.
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der er flekstid.
Tiltrædelsestidspunkt
1. maj 2025 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Lene Lindberg Marcussen på telefon 21 59 77 22 eller mail: [email protected]
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 20. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt den 25. marts 2025.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir