1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Solrød
UDLØBET

Solrød Kommune

Udbudskonsulent

Fuldtid

Permanent

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

SE PÅ KORT
Solrød Kommune
ID: 2667549
|
Indrykket for 63 dage siden

Da en af vores udbudskonsulenter har valgt nyt veje, søger vi nu en ny udbudskonsulent til vores team. Du vil blive en del af kommunens centrale økonomifunktion, hvor du i Udbuds- og Indkøbsteamet vil indgå som en af fire personer. Hvis du trives i en hverdag med varierede opgaver, betydelig kontaktflade og en mulighed for at bidrage til at finde den rette balance mellem kommunens ønsker, behov og de gældende regler, så har vi det perfekte job til dig. 

Vi søger en udbudskonsulent til Udbud og Indkøb, som finder det interessant at agere som både projektleder og samtidig have øje for selv de mindste detaljer. Vores afdeling er ansvarlig for at indgå, koordinere og administrere kommunens indkøbsaftaler og kontrakter for varer og tjenesteydelser. Vores kerneopgave er at gennemføre udbud for at sikre økonomiske besparelser og gunstige aftalevilkår for kommunen. Samtidig prioriterer vi at maksimere værdien af vores indkøbsaftaler i hele aftaleperioden. Det er vigtigt at bemærke, at offentlige udbud og indkøb er underlagt lovgivning, og især udbudsloven spiller en central rolle i vores daglige arbejde.

Udbuds- og indkøbsteamet er en integreret del af Center for Økonomi og Indkøb, hvilket betyder, at du vil være i tæt dialog med medarbejdere på tværs af hele organisationen, inklusive ledelsen. Vi tilbyder en introduktionsplan for at sikre, at du er godt forberedt til dine opgaver og kommer godt i gang. Der vil løbende være muligheder for at udvikle dine kompetencer.

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Gennemførelse af EU-udbud og indhentning af tilbud
  • Bidrag til implementering af nye aftaler
  • Ansvar for kontraktstyring og opfølgning på aftaler
  • Samarbejde med relevante fagområder for at øge overholdelse af vores aftaler.

Om dig

Du har grundlæggende et højt servicegen. Du har en praktisk tilgang til opgaverne og prioriterer at holde styr på alle aspekter af de projekter, du er involveret i. Du er en udadvendt person og har en naturlig evne til at opbygge netværk. Personligt forventer vi, at du:

  • Er dygtig til både mundtlig og skriftlig kommunikation, og kan forklare komplekse emner på en letforståelig måde, også til personer uden særlig viden om udbud.
  • Har sans for detaljer og arbejder systematisk.
  • Trives med udfordringer og har en indre drivkraft til at opnå resultater. Du kan håndtere flere opgaver samtidigt, bevare godt humør og forblive besindig, selv når det er travlt.
  • Er åben, dialogorienteret og serviceorienteret.

Fagligt set er der forskellige tilgange til stillingen, og selvom det ikke er et krav, vil det være en fordel, hvis du har viden eller erfaring inden for en eller flere af følgende områder:

  • Gennemførelse af offentlige udbud, herunder udbudsjuridiske forhold
  • Arbejde i en kommunal udbuds- og indkøbsafdeling
  • Projektledelse
  • Kendskab til politiske processer i en kommune.

Det er også vigtigt, at du har solid erfaring med brugen af kontorsoftwarepakken (Word, Excel og PowerPoint).

Vi tilbyder

Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Indkøb, som er Solrød Kommunes centrale økonomifunktion, der i forhold til økonomiske forhold understøtter kommunens ledelse, dvs. byråd, direktion, chefgruppe og de decentrale ledere i både den daglige og den strategiske styring af kommunen. Du får arbejdsplads på rådhuset, som ligger tæt på Solrød Strand Station og Køgebugt-motorvejen. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab, hvor vi sidder 16 kollegaer sammen. Vi har en flad organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling. Du vil opleve en god og uformel tone på alle niveauer med plads til nye idéer og det konstruktive med- og modspil. Du bliver en del af et fællesskab, som er præget af et godt kollegaskab og høj trivsel. Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og vi arbejder med frihed under ansvar. Som projektansvarlig vil du have rige muligheder for selv at definere jobbet. I Solrød kommune prioriterer vi fleksibilitet for medarbejderne. Vi har flekstid og Fleksibel Fredag i administrationen. Fleksibel Fredag betyder, at du som medarbejder fra uge til uge selv kan vælge, om du om fredagen vil arbejde hjemme, holde fleksfri eller arbejde på arbejdspladsen.

Overenskomst

Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til lederen af udbud og indkøb Lars Engell på tlf. 56182275 eller mobilnr. 29395161.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest den 15. august 2024, kl. 12. Første samtale afholdes 20. august 2024. Eventuelt anden samtale afholdes den 27. august 2024. Som led i rekrutteringsforløbet indhentes der telefonisk reference efter nærmere aftale med ansøgeren.

 

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udbudskonsulent
Sjælland
Udbudskonsulent
Solrød
Transport og logistik
Sjælland
Transport og logistik
Solrød

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    First Class Transport ApS

    Er du vores næste Chauffør i Havdrup med erfaring i paller og distributionskørsel?

    Fuldtid

    4622 Havdrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Vi ønsker at sætte ekstra fokus på bæredygtige indkøb og kontraktstyring i Solrød Kommune. Derfor søger vi i vores Udbuds- og Indkøbsteam en indkøbskonsulent til et længere barselsvikariat, der primær... Læs mere
    Solrød Kommune

    Fuldtid

    Metalgangen 1, 2690 Karlslunde, Danmark

    Indrykket for 43 dage siden

Søg efter andre job