Vi søger en dygtig jurist, som kan vejlede og sparre med vores dygtige ledere og medarbejdere med diverse juridiske emner, så vi sammen kan lykkes med at skabe de bedst mulige rammer for alle børn og unge i Kolding Kommune. Vores værdigrundlag Det fælles børne- og ungesyn er, at alle børn og unge gør det bedste, de kan. For at lykkes med det, er der brug for, at alle ledere, medarbejdere, forældre og andre samarbejdspartnere er trygge i, at vi sammen finder de bedste løsninger inden for lovgivningens rammer.
Arbejdssted: Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Ålegården 1, 6000 Kolding.
Arbejdstid: 30-37 timer efter ønske
Ansættelsestidspunkt: 1. oktober 2024
Om jobbet
Vores forventninger til dig
Vi leder efter en selvstændig og proaktiv jurist, der får energi af at have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig juridisk på forvaltningens område, og som er i stand til at anvende denne viden til at understøtte forvaltningens ledere og medarbejdere. Du er samtidig i stand til at gøre lovgivning og afgørelser forståelig for kollegaer og samarbejdspartnere.
Du er uddannet cand.jur. og har meget gerne kendskab til forvaltningens fagområder og den grundlæggende forvaltningsjura samt GDPR. Måske har du erfaring fra en tilsvarende stilling i en politisk styret organisation, hvor du er vant til at balancere mellem forskellige interesser.
Som person er du god til at:
Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads med fagligt dygtige kolleger, hvor der er et godt fagligt og socialt fællesskab og plads til et godt grin i frokoststuen. Vi er opmærksomme på vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og ved, at det kun kan opnås ved fælles hjælp og ansvar. Vi prioriterer samtidig rum til gensidig sparring og videndeling.
Stillingen er placeret i Sekretariatet i Børne- og Uddannelsesforvaltningen, som er en stabsfunktion, der understøtter forvaltningen med tværgående administrative opgaver. Du bliver kollega med 14 andre - herunder forvaltningens to øvrige jurister, personalekonsulenter, udviklingskonsulenter og administrative medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastlagt efter principperne om lokal løndannelse i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.
Du ansættes som jurist i en fast stilling på mellem 30-37 timer efter ønske. Vi har flextidsordning.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Sekretariatschef Ulla Lykke Rasmussen på tlf. 7979 1 921 /[email protected] eller jurist Merete Seemann Serritzlew på 7979 1 801/[email protected].
Ansøgningsfrist: Den 18. august 2024
Ansættelsessamtaler: Vi afholder 1. samtalerunde den 22. august 2024, og 2. samtalerunde forventes afholdt den 29. august 2024, hvor vi forventer at benytte en case.
Der vil blive trukket referencer.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir