Vi søger en dygtig og erfaren værkfører til at fastholde og sikre kvalitetsarbejde og høj kundetilfredshed sammen med os - på mærkerne Peugeot, Citroën, Fiat, Voyah & Hongqi
Vi søger en kvalificeret og erfaren værkfører til vores team i kundemodtagelsen. Kundemodtagelsen for værkstedet består i dag af en værkfører, en værkførerassistent, en eftermarkedselev, en garantiansvarlig & eftermarkedschef samt en CSI/kunde-ansvarlig. Derudover har vi vores gode reservedelsteam. Vi ønsker til hver en tid at kunne levere den optimale service til vores kunder samt internt til produktionen, dvs. kort reaktionstid i en branche, hvor tingene går stærkt, og hvor kvalitet og høj kundetilfredshed er af afgørende betydning for forretningen.
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i et professionelt arbejdsmiljø med 34 ansatte, hvor det kræver et roligt men skarpt sind og overblik at håndtere de mange bolde, der er i luften, hvor højt tempo og god service jongleres effektivt og struktureret. Derudover tør vi godt sige, at vi er nogle af de bedste i markedet, hvad angår digitalisering. Vores drift er bygget op omkring digitale arbejdsgange, herunder digitale arbejdskort, videogennemgange for salg af ydelser til kunder samt digital dokumentation på vores værksted.
Stillingen er en fuldtidsstilling og kræver en fleksibel indstilling til arbejdstid inden for tidsrummet 7-17, hvor åbne- og lukkevagter fordeles på skift i teamet.
Ønsker du kundekontakt og samtidig godt samarbejde og engagerede kollegaer, er stillingen helt sikkert noget for dig!
Arbejdsopgaver:
Dine personlige og faglige kvalifikationer:
Du er desuden ambitiøs, indstillet på at arbejde effektivt og trives i en virksomhed, hvor opgaverne er mange og varierende. Ved ferie og andre spidsbelastninger falder det dig naturligt at yde en ekstra indsats for at få dagligdagen til at glide problemfrit - med andre ord er du fleksibel og hjælpsom - og du vil bidrage virksomheden med godt humør og stor interesse for husets opgaver.
Løn tilbydes efter kvalifikationer. Der er pensionsordning samt mulighed for efteruddannelse.
Om os
Bilhuset Køge A/S er det komplette bilhus. Vi tilbyder fremtidens løsninger inden for mobilitet & mobilitetsservices. Vi er en kundeorienteret organisation, hvis vision er at styrke relationen til vores kunder via fortsat udvikling af den digitale kunderejse samt en stærk og bæredygtig forretningsstrategi- & plan. Vi ønsker at være forankret lokalt i det markedsområde, som vi er tildelt, og vi vil fastholde og udvikle vores medarbejdere gennem uddannelse & ansvar.
Vores grønne profil
Vi arbejder med god ledelse på mange fronter, bl.a. omsætter vi gode intentioner til operationelle handlinger, vilkår og muligheder for vores kunder, vores medarbejdere og for fremtiden inden for den grønne omstilling, og vi vil fortsætte med at fokusere vores grønne kræfter, og har en ambition og et ønske om altid at være på forkant i vores branche inden for mulige klima løsninger.
Vi arbejder med bæredygtigt grundlag gennem vores ejendoms- og infrastruktur, bl.a. med fjernvarme, som vi netop er overgået til, og vores lyskilder er LED med automatiseret lys- og adfærdsregulering, hvor 40% af elektriciteten er dækket via solceller, og hvor vi øger antallet af solceller yderligere, så vores kunder og vores egne biler kan få maksimeret grøn strøm i forbindelse med salgsorganisations omstilling til grønne biler.
Vi har derudover stort fokus på korrekt miljøhåndtering af affald, og optimerer faciliteter og adfærd i organisationen, således vi arbejder med høj kvalitet med hensyn til miljøet, og vi vil løbende stille os selv nye mål og foretage investeringer, der er med til at sikre os en grønnere fremtid.
Interesseret?
Kontakt eftermarkedschef Randi Linea Friis på mail [email protected] ved evt. spørgsmål til stillingsannoncen . Ansøg via knappen "Send ansøgning" Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Ansættelsesstart snarest muligt, men vi venter også gerne på den helt rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi afholder løbende samtaler indtil den rigtige kandidat er fundet.
De bedste hilser
Bilhuset Køge A/S
Se mere på vores ansøgersite: https://bilhuset-koge.ofir.com
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir