Familiehuset i Haderslev Kommune søger nye medarbejdere, som brænder for arbejdet med børn og unge. En af vores mest erfarne og dygtige familiekonsulenter flytter til Sjælland, så har du en pædagogisk uddannelse og har du erfaring indenfor børneområdet, så er det måske dig vi søger?
Brænder du for at støtte børn og unge samt deres familie, hjælpe dem med at finde vej i og tage ansvar for det gode liv? Og får du energi og arbejdsglæde af, at have kontakt med mange forskellige mennesker i forskellige livssituationer? Så er et job i Familiehuset, nok lige noget for dig.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.
Du vil som medarbejder i Familiehuset blive en del af et hold af engagerede kolleger i et hus med ”højt til loftet” og plads til faglig og personlig udvikling og vi prioriterer teamsupervisioner samt ekstern supervision. Arbejdsopgaverne er alsidige og varierede.
Til stillingen som familiekonsulent, søger vi en medarbejder, der:
For denne stilling er det afgørende, at du kan se dig selv arbejde i familier med anden etnicitet og det med respekt for forskellige kulturer og religioner.
Du vil som medarbejder i Familiehuset, kunne opleve situationer, hvor barnets tarv er udsat. I disse situationer skal du kunne bevare overblikket og det er vigtigt, at du som person er rolig og ansvarlig, har selvindsigt og fungerer alene på arbejde. Det er afgørende, at du som person er autentisk og kan være respektfuldt til stede med familien, også i disse situationer.
Uanset om arbejdet foregår i Familiehusets rammer eller i familiernes hjem er formålet, at familien gerne bevares samlet og bringes til selv at tage vare på barnets tarv. Dette gøres ved at yde støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter, samt at støtte op om familier, der har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen. Desuden handler opgaverne om at bibringe forældrenes hensigtsmæssige strategier og de nødvendige kompetencer til at imødekomme barnets behov. At medvirke til at give barnet og den unge strategier til at håndtere følelsesmæssige og relationelle udfordringer. Der vil være opgaver hvor Familiehuset kompenserer i forhold til forældrene for at sikre barnets trivsel.
Helt afgørende er det, at du som medarbejder i Familiehuset kan skabe kontakten med den enkelte forælder og det enkelte barn og ikke er bange for at gå ud over din egen komfortzone i arbejdet. Børn og forældre skal i Familiehuset møde nærværende og oprigtige voksne, der er optaget af, hvad der vil være det optimale for det enkelte barn.
Haderslev Kommune har stort fokus på inddragelse af børnenes og de unges private netværk. Familiehuset har således de seneste år haft opgaven som samordner i forbindelse med Familierådslagning, som er blevet en af Familierådgivningens bærende metoder. Det er derfor vigtigt for os, at vores nye medarbejder har kendskab til metoden eller ønsker at tilegne sig det. Ligeledes ønsker vi medarbejdere, der kan se sig selv som samordner og ønsker at lade sig uddanne af erfarne samordnere i Familiehuset.
Familiehuset varetager desuden en del støttede og overvågede samvær, hvor du, hvis du søger stillingen, skal være indstillet på at bidrage. Samværskonsulentens opgave er at observere, guide og vejlede gennem samværet for derved at sikre den bedst mulige stund for barnet sammen med sine forældre. En funktion der kræver rummelighed, faglighed og fremfor alt evne til at agere, så samværet bliver bedst muligt for både barn og forældre. Ligeledes er det vigtigt, at du er fortrolig med skriftlighed, da vi efter hvert overvåget samvær laver en skriftlig beskrivelse af samværet.
Familiehuset anvender den evidensbaserede metode Feedback Informed Treatment (i daglig tale FIT), der skal være med til at sikre, at vi i endnu højere grad sikrer børn, unge og familier maksimal indflydelse på den hjælp, vi tilbyder.
Desuden har vi gennem 2022 tilegnet os viden om ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som er en videreudvikling af den kognitive adfærdsterapi. Her er accepten af ubehagelige følelser og evnen til at tage ledsagende tanker mindre bogstaveligt helt central.
Arbejdsopgaverne vil være forskelligartede, og der vil forekomme opgaver, som ikke foregår i Familiehuset, hvorfor bil og kørekort vil være en forudsætning.
Vi tilbyder dig:
Praktiske oplysninger
Det vil være muligt at komme til informationsmøde i Familiehuset, Lembckesvej 2a, 6100 Haderslev – mandag den 26. august 2024 kl. 17-19. Tilmelding er ikke nødvendigt, du kommer bare.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Faglig koordinator Tina Noesgaard på telefon 29 74 34 42, mail: [email protected]
Faglig leder Nedda-Cecilia M. Khalili Kia på telefon 23 31 40 94, mail: [email protected]
Afdelingsleder Hanne Guldborg på telefon 30 32 99 45, mail: [email protected]
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 2. september 2024.
Der forventes afviklet ansættelsessamtaler fredag den 6. september 2024.
Desuden forbeholder vi os muligheden for en anden samtale.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir