Er du social og sundhedsassistent med erfaring inden for psykiatri/demensområdet, og har du gode formidlings- og samarbejdsevner? Så er du måske den person vi mangler i Rehabiliteringen
Vi søger en social- og sundhedsassistent med til et barselsvikariat på 37 timer pr. uge. fra den 1. november 2024.
Vi søger en medarbejder til §86 bostøtte til hjemmeboende borger med demens eller en hukommelsesproblematik.
Team Forebyggelse & Demens er en del af sektoren Ældre & Sundhed, der er i en spændende og rivende udvikling inden for demensområdet. Vi arbejder efter Lolland Kommunes værdier; TILLID, ÅBENHED, FAIRNESS og KOMPETENCE.
Vores vision er at skabe en professionel, effektiv og serviceorienteret organisation, der gennem menneskelig indsigt og høj faglig ekspertise der skaber værdi for borgeren.
Den decentrale enhed; Rehabilitering består af 98 medarbejdere, en decentral leder samt 4 teamledere, en for henholdsvis hver Team Forebyggelse & Demens, Team Demens - Team Træning og Team Forebyggelse & Træning.
I Team Forebyggelse & Demens har vi forskellige funktioner, der tilsammen servicerer Ældre & Sundhed i Lolland Kommune, herunder demenskonsulenter, forebyggelseskonsulenter, demensfacilitator, §86 stk. 2. demens bostøtte samt §86 stk. 2. bostøtte neuro. Dertil servicerer vi fem åbne aktivitets- og træningscentre fordelt på enkelte plejecentre i Lolland Kommune.
Da vi har øget fokus på den psykiatrifaglige del i opgaveløsningen, søger vi en Social- og Sundhedsassistent med særlig erfaring inden for det psykiatriske område.
Læs mere i job- og personprofil for social- og sundhedsassistent (PDF).
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer pr. uge med ansættelse fra d. 1. november 2024.
Der skal forevises en straffeattest og gyldigt førerbevis ved ansættelsen.
Ansættelsen vil være med arbejdssted i Team Forebyggelse & Demens.
Ansøgning vedhæftet relevante uddannelsespapirer, autorisations ID og kopi af gyldigt førerbevis skal indsendes nedenfor.
For yderligere information og spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Annika Due på tlf. 20 25 66 91.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 24. september 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 39.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir