1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Billund
UDLØBET

Billund Kommune - Voksenstøtte

Medarbejdere til nyt back-office

Fuldtid

Permanent

Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

SE PÅ KORT
Billund kommune
ID: 2679229
|
Indrykket for 167 dage siden

Trives du i en rolle, hvor du samarbejder tæt med både medarbejdere og ledelse, og hvor dine organisatoriske kompetencer virkelig kommer i spil?

I Voksenstøtte søger vi 3 dedikerede medarbejdere til vores nye back-office, der kan hjælpe os med at holde styr på detaljerne og sikre, at vores daglige drift kører gnidningsløst. Vi leder efter dig, som trives i at have styr på sagerne, er skarp til at holde overblik, og som trives med at være synlig men samtidig arbejde bag kulisserne for at sikre, at alt går op i en højere enhed.

I denne rolle vil du blive nøgleperson i vores samstyrende teams, hvor din indsats vil gøre en mærkbar forskel for både kolleger og borgere. Føler du dig klar til at være en del af vores back-office og til at tage udfordringen op, så læs videre!

 

I Voksenstøtteområdet arbejder vi for at gøre en positiv forskel for borgere, medarbejdere og organisationen. I den forbindelse er vi nu nået dertil hvor vi søger 3 medarbejdere til et back-office, der skal være med til at understøtte den fortsatte udvikling af små faste teams i Voksenstøtte. I Billund kommune kalder vi det samstyrende teams i en grænseløs kommune. Det betyder, at vi gør op med traditionelle organisatoriske strukturer, da de samstyrende teams er tværfagligt sammensat og har større frihed i tilrettelæggelsen af opgaver – sammen med borgerne. 

I rollen som medarbejder i vores nye back-office vil vi sikre synergi i hele vores område. Derfor refererer du direkte til en Områdeleder, men har et meget tæt sammenspil med teamledere og medarbejdere. Dit arbejde vil være centralt for at skabe sammenhæng og effektivitet på tværs af alle teams, og din tilstedeværelse vil styrke kommunikationen og samarbejdet.

Vi forestiller os om dig:

Du er en dygtig organisator, der har erfaring med at arbejde med vagt- og ruteplanlægning indenfor sundhedsområdet på en struktureret måde. Du kan hurtigt tilegne dig ny viden, formidle den og omsætte den til praksis i forhold til konkrete arbejdsopgaver. Du er kreativt tænkende og ikke bange for at udfordre eksisterende praksis.

Du kan arbejde selvstændigt, men er samtidig en udpræget holdspiller, der tager det som en selvfølge, at resultater skabes i fællesskab. Du er imødekommende og god til at skabe et stærkt netværk med flere forskellige aktører og samarbejdsrelationer. Du befinder dig godt i en omskiftelig hverdag, hvor du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og bruger dine kompetencer, der hvor behovet er. Du drives af at være ude sammen med medarbejdere og ledere og ser det som en naturlig del af din rolle at være i et med driften. Dette gør, at du trives med at se dig selv som en del af et større hele, hvor samarbejde, samspil med lederen og kollegaerne samt fælles indsats er nøglen til succes.

De nye teams skal have medindflydelse og ejerskab i opgaveløsningen hvilket betyder de traditionelle planlæggerfunktioner ligger i teamet, og du har en vigtig rolle i at støtte denne proces, og derfor er det vigtigt, at du tør udfordre de vante måder at gøre tingene på og undgår at være en "fixer". Som person er du lyttende, nysgerrig, undervisende, inddragende og vant til at have en coachende tilgang.

Dine ansvarsområde inkluderer:  

  • Sikring af grundplanlægningen af vagtplaner og overblikket over fremtidige planer og ressourcebehov, samt koordinering på tværs af klynger og vagtlag.
  • Sikre tidsregistrering vedrørende overarbejde, afspadsering, ferieafvikling m.m.
  • Varetage oprettelse af nye medarbejdere, kursusplanlægning, samt vikarbooking og vagtdækning på tværs af teams ved længere/større fravær.
  • Bidrage ved opstart og afslutning af borgerforløb samt ved oprettelse af grundruter, som teamet selv kan administrere i dagligdagen.
  • Deltage ved team- og borgermøder, samt sikre introduktion, undervisning og coaching af teamet i samstyrende planlægning.

Dine opgaver bliver:

  • At være synlig ude i områderne største delen af tiden, så de samstyrende teams bliver understøttet.
  • Brugen af relevante data til forbedring af arbejdsgange og optimal udnyttelse af ressourcer på tværs af de samstyrende teams.
  • Være bindeled mellem myndighed og drift med ansvar for fordeling af borgere til de samstyrende teams indenfor både service- og sundhedsloven.
  • Holde dig ajour ift. nye overenskomster, arbejdstidsaftaler, ferieaftaler m.m.
  • Understøtte kvalitet, effektivitet, trivsel og borgerfokus i de samstyrende teams i samarbejde med dine øvrige kollegaer.
  • Kompetenceudvikling af medarbejderne i arbejdstids- og ruteplanlægning.
  • Administrative opgaver i forbindelse med opstart og ophør af nye medarbejdere.
  • Introducere nye medarbejdere til den samstyrende tilgang, prøvehandlinger og arbejdsgange i teamet.
  • Sikre optimal udnyttelse af ressourcer og arbejde aktivt med at sænke vores forbrug til vikarer  

Hvad kan Billund Kommune byde på?

Du bliver en del af Billund Kommune, hvor vi arbejder ud fra en overordnet strategi, som vi kalder Fremtidens Legeplads. Du kan læse mere her: https://www.billund.dk/politik-og-demokrati/politik-visioner-og-budget/udviklingsstrategi-2019-2030-fremtidens-legeplads/

Leg, læring og kreativitet er en del af vores DNA, hvor der er plads til at prøve nyt sammen. Her samarbejder vi blandt andet med LEGO Fonden om udviklingen af begrebet Playful Working og alternative måder at tilgå opgaveløsningen på. Det gør vi ved at skabe aktiv deltagelse, social involvering, eksperimentering, begejstring og mening i arbejdet.

I Billund Kommune tager vi afsæt i borgerens selvstændighed og selvbestemmelse. Vi er bevidste om at yde professionel støtte, vejledning og omsorg, der motiverer den enkelte borger til at mestre livsudfoldelse og bevare identiteten.

Her har du nu en spændende mulighed for at prøve nyt og udvikle Voksenstøtteområdet sammen med os.    

 

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jan Petersen på tlf. 50 51 28 32 eller via mail [email protected]. Bemærk, at Jan holder ferie i uge 32 og derfor først kan kontaktes fra uge 33. I uge 32 kan du i stedet kontakte Områdechef Bethina Danielsen på tlf. 23204437 for yderligere information.

Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. oktober 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Din ansøgning modtages elektronisk via stillingsopslaget.

Ansøgningsfristen er mandag den 26. august 2024 kl. 8.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 28. august 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Syddanmark
Koordinator
Billund
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Billund

Andre job der minder om dette

    Handicapformidlingen ApS

    3-måneders vikariat, med længerevarende vagter – Grindsted

    Fuldtid

    7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Rahbæksvej 18, 7260 Sønder-Omme, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Socialpædagogisk eller sundhedsfaglig personale søges til Skibet, det midlertidige psykiatriske tilbud i Sdr. Omme Brænder du for at arbejde tæt sammen med borgere i midlertidige forløb? Og vil du vær... Læs mere
    Billund kommune
    Billund kommune

    Deltid

    Sydtoften 381, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for voksenhandicapområdet og vil du arbejde i skønne rammer iblandt borgere der giver smil og arbejdsglæde? Så er du måske en af de kommende vikarer. Fasanhuset Fasanhuset er et døgnbemande... Læs mere
    Billund kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Sydtoften 100B, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er variation noget for dig? Så er dette vikariat måske noget for dig? Da en af vores skønne kollegaer er gået på barsel, mangler vi en i vores flok her på Kompasset. Kompasset er fysisk beliggende i G... Læs mere
    Billund kommune
    Billund kommune

    Deltid

    Kirkevej 8A, 7250 Hejnsvig, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Du skal være mellem 15 og 17 år og have lyst til at hygge dig med de ældre beboere. Dine arbejdsopgaver foregår altid sammen med de ældre beboere. Du skal bringe gode aktiviteter og nærvær ind i efter... Læs mere
    Billund kommune
Søg efter andre job