Stilling: Praksisvejleder.
Arbejdssted: Daginstitutionen Nordstjernen.
Arbejdstid: 35-37 timer ugentligt.
Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2024 eller snarest derefter.
Hvem er vi?:
Daginstitutionen Nordstjernen er beliggende på Nørremarksvej 18, 6000 Kolding.
Vores hus har 5 vuggestuegrupper med i alt 65 børn og 1 børnehavegruppe med 30 børn. Stuerne er opdelt med faste børnegrupper og fast personale tilknyttet de enkelte stuer. Vi har desuden et aftentilbud, ”Aftenstjernen”, for 0-6-årige børn, for familier med et arbejdsmæssigt behov. Der er faste medarbejdere tilknyttet aftenpasningen.
Vores børnegruppe er mangfoldig og børnene har forskellig etnisk baggrund.
Den Praksisvejleder vi søger, skal arbejde i dagtimerne, med arbejdstider mellem kl. 6.45 – 16.45, samt deltage i planlagte aftenmøder.
Vores fælles omdrejningspunkt er arbejdet med vores profil. Vi har fokus på musiske aktiviteter hver dag, musik, sang og dans kan fornemmes på stuerne og i fællesskabet. Vi samarbejder med Kulturskolen her i Kolding og Sangens hus i Herning, som vi bliver undervist af og får sparring fra.
Vi er en stor personalegruppe med god faglig indsigt, bred erfaring og høj trivsel. En personalegruppe med fokus på forsat udvikling. Institutionen prioriterer fælles udviklingsforløb for hele personalegruppen. Vi arbejder ud fra en inkluderende og anerkendende tilgang.
Som Praksisvejleder får du til opgave at være medskaber af sammenhæng og helhed i inklusionsarbejdet samt understøtte en tidlig- og rettidig indsats. Du er medskaber af et konstruktivt fagligt - og tværfagligt samarbejde, så der skabes lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn. Du vil løbende indgå i sparring med den anden Praksisvejleder vi har ansat i Nordstjernen.
Vi har et dejligt hus med gode rammer, både ude og inde. Vi deler en bus med 1 anden institution, det giver os mulighed for at komme ud og få oplevelser, uden for nærområdet.
Funktioner:
Vi forventer, at alle medarbejdere i Nordstjernen udviser høj grad af ansvarlighed overfor institutionens kerneopgave. En del af din opgave bliver at understøtte det daglige pædagogiske arbejde med fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse, samt samarbejdet med medarbejder på stuen, forældrene, og interne/eksterne samarbejdspartnere.
Kvalifikationer:
Vi forventer:
Løn:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til de enkelte faggruppers overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Nærmere oplysninger:
Ved henvendelse til: Leder Lene Nielsen eller Souschef Hanne Krogshave på telefon 40 33 82 22
Ansøgningsfrist:
Fredag d. 3. januar 2025 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag d. 9. januar 2025 fra kl. 12.00 og frem.
Dem vi indkalder til samtale, vil få tilsendt en case, vi tager udgangspunkt i under mødet.
I henhold til Kolding Kommunes Personaleregler, vil der blive indhentet straffeoplysninger.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir