Vil du være med til at sikre, at Albertslund når i mål med både vores ambitiøse klimaplan og de kommende års byudvikling? Har du lyst til at arbejde i en grøn kommune med store ambitioner, engagerede og dygtige medarbejdere og en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer?
Til en nyoprettet stilling søger vi en analytisk velfunderet kollega med stærke proces- og projektlederkompetencer. Du skal brænde for at bistå med Albertslund Kommunes ambitiøse klimaplan. Du skal også have lyst til at hjælpe vores direktører og politiske niveau med en omfattende og spændende byudvikling, med et særligt fokus på de tværgående opgaver, som byudviklingen indebærer.
For at lykkes i jobbet skal du være en dygtig konsulent, der trives med skiftende opgaver og mange bolde i luften. Du er struktureret, god til at formidle både i tale og på skrift, og du har udpræget gode samarbejdsevner. Vi tilbyder et job med mange muligheder for at være med til at udvikle en spændende organisation, og hvor du både vil skulle tænke strategisk og får lov at se resultaterne af dit arbejde i praksis.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Kommunen har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelsti, der er adskilt fra bilerne på vejene.
Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Din nye hverdag
Du kommer til at være en af fem kollegaer i vores Miljø & By team, som er delt mellem afdelingerne ”Miljø & Teknik” og ”Kultur, Fritid og Ejendomme”. Du bliver en strategisk samarbejdspartner for ledelsen, direktører og politisk niveau, og din opgaveløsning vil ske i tæt samarbejde med fagområdernes ledere og medarbejdere.
Dine opgaver
Vi tilbyder et udfordrende og spændende job med alsidige opgaver, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på vigtige og aktuelle dagsordner, i samspil med både ledere og medarbejdere i hele kommunen.
I første omgang vil dine opgaver være:
Det forventer vi af dig:
Det kan du forvente af os:
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og på overenskomstvilkår. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har tobaksfri arbejdstid.
Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025. Samtaler holdes i uge 9-10.
Tiltrædelse forventes den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.
Vil du vide mere?
For spørgsmål omkring stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Marie Brøchner Jespersen ved at sende en sms på 21994934, så bliver du ringet op ved første givne lejlighed.
Velkommen til Albertslund Kommune
I Albertslund Kommune har vi et fælles medarbejder- og ledelsesgrundlag. Det giver os et fælles sprog og er med til at konkretisere den adfærd, der kan understøtte os i at blive aktive medspillere i én samlet organisation til gavn for borgerne. Du kommer ind i en organisation, hvor vi har samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi ved, at vi er afhængige af hinanden på tværs af organisationen for at lykkes med vores opgaver, og vi investerer tid i og kræfter på at danne relationer, fordi vi ved, at de er vigtige - både i mødet med borgerne og i samarbejdet med kollegerne.
Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan blive klogere på Albertslund som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk
Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir