1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Assens

Assens Kommune - Uddannelse, Børn og Familie

Faglig leder og stedfortræder til Dagtilbuddene i Assens-området

Fuldtid

Permanent

Pilehaven 75, 5610 Assens, Danmark

SE PÅ KORT
Assens kommune
ID: 2855249
|
Indrykket for 1 dage siden
Brænder du for at være med til skabe rammer og retning for et fagligt og ambitiøst dagtilbudsområde igennem nærværende faglig ledelse og deltagelse i pædagogisk praksis? Kan du gå foran, ved siden af og bagved? Og brænder du samtidig for at indgå i det nære daglige pædagogisk arbejde efter behov? Så har du nu mulighed for at blive leder hos os!

Hos Dagtilbuddene i Assens-området søger vi en faglig pædagogisk leder og stedfortræder.

Stillingen er på fuld tid med forventet ansættelse den 1. maj 2025.

Om jobbet

Som faglig pædagogisk leder er dine opgaver mange og forskelligartede.

Det er derfor afgørende, at du er fleksibel og omstillingsparat, og at du har mod til dialog, også den svære, er tydelig, lydhør og procesorienteret.

Din dagligdag vil rumme tid til ledelse, tid til administration og alt det midt i mellem samt faste børnetimer i pædagogisk praksis – forventeligt omkring 12 timer. Uanset din opgave står du i din lederposition.

Du skal kunne se dig selv i et aktivt og nærværende samspil omkring vores kerneopgave.

Som faglig pædagogisk leder er du en stærk retningsgiver ind i det helt nære relations arbejde med børn og ud i et bredere perspektiv.

Balancen mellem de forskellige positioner kan opleves kompleks og kræver en løbende og aktiv opmærksomhed både som individ og i teamet.

Dit faglige fundament er stærkt, og du er optaget af den faglige udvikling på 0-6 års området.

Du skal være parat til at dele ud af din viden og dine kompetencer, ligesom du skal være tilgængelig, deltagende og medinddragende.

Du vil indgå i et givende lederforum på tværs af kommunen, og du bliver en del af et nyt fagligt netværk for mellemleder på 0-6 års området, faciliteteret af forvaltningen, i Assens Kommune.

Ledelsesteam og ledelse

Du bliver en del af et ledelsesteam, som består af områdeleder og faglig pædagogisk leder, som pt primært er tilknyttet vuggestuen Krummeluren.

Vi mødes i fælles ledersparring og individuel sparring samt planlægger og kordinerer diverse indsatser og udviklingsprojekter ugentligt.

Vi bevæger os efter opgaven i en fælles forståelse, hvor vi sætter vores forskellige perspektiver i spil.

Vi vægter kompetenceudvikling og inspiration, og du vil derfor løbende får mulighed for deltagelse i relevante temadage, konferencer, kurser samt lederuddannelse mm.

Sammen skal vi sikre kvalitet, mål, retning og indsatser for hele området – både internt og eksternt – i forhold til Assens Kommunes strategier og politikker.

Assens Kommunes ledelsesgrundlag er omdrejningspunktet for al ledelse.

Dagtilbuddene i Assens er et stort og mangfoldigt område

Vi er fordelt mellem dagpleje, naturvuggestue, naturbørnehave, sangprofilbørnehave og i perioder med mange børn, en ”udflytter børnehave” med de ældste børn.

Vi bor centralt i Assens By, tæt på gode kulturelle tilbud, byzone, skov og strand.

I alt har vi ca. 200 børn og en fagligt stærk, ansvarsfuld og velfungerende personalegruppe på omkring 55 ansatte.

Vi har som noget nyt en forældrevalgt frokostordning i alle afdelinger.

Vi er i fuld gang med implementeringen af Børnemiljøvenner i vores arbejde med de 3-6 årige.

Fælles er, at vi samarbejder om at skabe de bedste omsorgs- og læringsmiljøer for alle børn, med fokus på børns leg, trivsel, udvikling, dannelse og deltagelsesmuligheder. Vi ved, at kvalitet i dagtilbud gør en forskel!

Vi vægter det tætte forældresamarbejde højt, og vi ser forældre, som de vigtigste samarbejdspartnere.

Vi er ambitiøse på alle børns vegne, og vi arbejder målrettet med endnu tidligere forebyggelse i et tæt professionelt tværfagligt samarbejde ud fra Assens Kommunes Vision 2030 – Med vilje og hjerte, som bl.a. beskriver, at ”Vores børn og unge lykkes”.

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • et dagtilbudsområde i god drift og faglig vækst
  • et velfungerende ledelsesteam med visioner og ambitioner
  • stor grad af indflydelse og frihed på egen tid og tilrettelæggelse
  • engagerede kollegaer med godt humør
  • en afvekslende og spændende hverdag
  • en masse livsglade børn med hver deres børneperspektiv
  • faglig og personlig udvikling i lederrollen

Hvem er du

Vi forventer at du har en pædagogfaglig uddannelse, gerne med erfaring som konsulent, leder eller en anden koordinerende funktion.

Det vigtigste er, at du har mod på ledelse.

 Derudover lægger vi stor vægt på, at du:

  • har viden, erfaring og kendskab til 0-6 års pædagogik
  • ser forældre som vigtige samarbejdspartnere
  • har viden om og fokus på inklusion og børn i udsatte positioner
  • har gode evner inden for dialog og processtyring – du formår at holde fokus og nå i mål
  • har gode formuleringsevner i skrift og tale
  • kan udleve og omsætte kommunale pejlemærker i praksis
  • har lyst til ledelse i en politisk styret organisation
  • formår at bevare overblikket
  • har blik for den gode trivsel og fællesskabet
  • har humor og glimt i øjet

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Vi sætter stor pris på, at du kontakter områdeleder Karin Ladefoged på mobil 30 57 88 23, inden ansøgning, så du har mulighed for at høre mere om stillingen og evt. aftale et besøg.

Der er ansøgningsfrist den 11. marts og vi forventer at afholde første samtale den 17. marts 2025 og evt. anden samtale den 24. marts.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglig leder
Syddanmark
Faglig leder
Assens
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Assens

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Danalim

    Teknisk Salgskonsulent Industrisalg Jylland og Fyn

    Fuldtid

    Fyn, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Fyn, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Tøndervej 45, 6780 Skærbæk, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Drømmer du om at gøre en forskel i børns liv, og brænder du for at levere høj faglig kvalitet? Så søger vi i Tønder Kommune en dedikeret og dynamisk faglig leder til vores Børn og Familiecenter. Dit e... Læs mere
    Tønder kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Rolighedsvej 16, 5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vil du sætte retning, fremme udvikling og sikre høj kvalitet i plejen? Bliv faglig leder på Søbo Plejehjem og gør en forskel for beboere og medarbejdere! Søbo Plejehjem er et hjem for 18 borgere, hvor... Læs mere
    Nordfyns Kommune
Søg efter andre job