Er du klar til at prøve noget nyt og blive en del af en dynamisk arbejdsplads med højt til loftet? Vi søger en engageret medarbejder med erfaring fra vejområdet til vores Team Natur, Vand og Vej. Uanset om du arbejder som rådgiver, entreprenør eller allerede er ansat i kommune/stat, så har vi en spændende mulighed for dig, der ønsker dedikeret faglighed og frihed i din opgaveløsning.
Om stillingen
Det vigtigste for stillingen er, at
din vejfaglige viden bliver sat optimalt i spil til gavn for din udvikling og til gavn for teamets samlede opgaveløsning. Din rolle vil bl.a. involvere at være ansvarlig for projektledelsen af anlægsprocesser for at sikre, at vores vejprojekter gennemføres effektivt og med høj kvalitet. Du vil være en nøgleperson i planlægningen og udførelsen af projekter inden for veje, stier og pladser. Herudover vil der også typisk indgå myndighedsopgaver.
Dine opgaver vil inkludere
Vi er først og fremmest spændte på at se din ansøgning, og hvis du kommer med solid vejfaglig viden, så er vi klar på at omfordele opgaver i teamet for at sammensætte din drømmestilling.
Din opgaver vil kunne omfatte
- Projektledelse af nye anlægsprojekter fra de tidligste faser til færdiggørelse
- Bidrage til udarbejdelse og revision af trafikplaner
- Udarbejde sagsfremstillinger til politiske udvalg
- Bidrage til driften af vores veje og løse andre opgaver i teamet efter behov
Du skal desuden være indstillet på at løse andre opgaver i teamet, når der er behov.
Vi forventer, at du
- At du er uddannet vejingeniør eller har tilsvarende kompetencer
- Har erfaring fra vejområdet og med vejloven
- Er dygtig til samarbejde og vidensdeling og kan deltage i projekter som deltager eller projektleder
- Har erfaring med anlægsprojekter inden for veje, stier og byrum
- Er god til at kommunikere med forskellige interessenter, herunder borgere, virksomheder, rådgivere og kolleger
- Kan styre økonomien i et anlægsprojekt
- Har kendskab til udbudsprocesser og kan anvende rådgivere samt vurdere rådgivertilbud og tilbud fra entreprenører
- Er imødekommende og tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
Det vil desuden være en særlig fordel, hvis du har forståelse for den kommunale, politiske kontekst og kender til sagsgangen i en teknisk forvaltning. Hvis du har erfaring med ekspropriation i forbindelse med anlægsprojekter, vil det også være en fordel.
Det praktiske
Hvis du har læst med så langt, er du sikkert interesseret i at høre mere. Teamleder Christian Lundberg vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 68 15. Hvis du ikke kommer igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.
Hvis du bliver ansat, vi du have din daglige gang på Rådhuset, som ligger kun 10 minutters gang fra offentlig transport på Helsinge St.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. maj 2025 eller efter aftale. Vi har flekstid, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 17. marts 2025. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi vil holde løbende samtaler under ansøgningsperioden.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Ansøgningsfrist: 17. marts 2025