1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Roskilde Kommune - Børnehuset Vindinge

Pædagogisk leder søges til Vindinge Børnehus

Fuldtid

Permanent

Stærkendevej 15, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Roskilde Kommune
ID: 2799116
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du på jagt efter en spændende ledelsesopgave, hvor du vil komme til at stå i spidsen for et større børnehus med høj kvalitet og faglighed?

Vindinge Børnehus er en integreret institution med 144 børn i alderen 0-6 år fordelt på 4 vuggestue- og 4 børnehavegrupper, som er fysisk fordelt i to huse på samme martikel.

Vindinge børnehus er veletableret, og den overordnede struktur og organisering er på plads, hvilket ligeledes gør sig gældende for det fælles børnesyn.

Personalegruppen er sammensat af en god blanding af ansatte, der har kortere og flere års erfaring. Personalegruppen er kendetegnet ved højt humør og fagligt engagement.

Vindinge Børnehus er en uddannelsesinstitution som modtager både PA elever og pædagogstuderende, derudover er der ansat to dygtige teamkoordinatorer, som understøtter organiseringen af dagen, og bidrager til at sikre kontinuerlig pædagogisk udvikling.

Læs mere om Vindinge børnehus på deres hjemmeside: Vindinge Børnehus - Roskilde Kommune

Ledelsesopgaven:

Vi søger en tydelig og handlekraftig leder, som har erfaring med ledelse og som kan lede både tæt på og lidt på afstand. Du har et stærkt fagligt ståsted med det ressourceorienterede børnesyn som omdrejningspunkt.

I Vindinge Børnehus er vi optaget af børns leg og inddragelse af børneperspektivet. Som leder får du en vigtig ledelsesopgave i at understøtte og videreudvikle den pædagogiske praksis, herunder at arbejde med forankring af børnehusets nye struktur samt Roskildes kommunes vision omkring stærke fællesskaber for alle børn og unge.

Vi forestiller os at:

  • Du er ambitiøs og helhedsorienteret og har fokus på at videreudvikle et professionelt og godt arbejdsmiljø.
  • Du har et godt strategisk blik, og er god til at prioritere og uddelegere opgaver, så personalets kompetencer sættes i spil og udvikles.
  • Du har en engagerende ledelsesstil og finder det naturligt at inddrage personalets ideer og ønsker, og herudover formår du at sætte tydelig retning.

Du bliver en del af et solidt fagligt ledelsesfællesskab i område Syd som består af en områdeleder og 8 pædagogiske ledere, der spænder bredt i deres ledelsesmæssige baggrund og erfaring. Vi er et velfungerende ledelsesteam, hvor vi prioriterer sparring, udvikling og feedback. Vi arbejder sammen om at øge vores mod, højne vores faglighed, bruge hinandens ressourcer bedst muligt, og derigennem styrke vores samspil – alt sammen til gavn for områdets børn. Vores ledelsesfælleskab betyder, at du aldrig kommer til at stå alene.

Modtagelse og en god opstart er et stort opmærksomhedspunkt for os. Som ny leder i Roskilde Kommune tilbyder vi bl.a. tæt dialog med din områdeleder i den første tid, en fast mentorordning med en ledelseskollega, introduktion af tilsynsramme og større fælles indsatser på tværs af kommunen, og du vil naturligvis modtage introduktion til relevante it-programmer. Vi opfatter det som en fælles opgave på tværs af områder og forvaltning, at tage godt imod dig og klæde dig bedst mulig på til din nye opgave.

Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi anvender viden om, hvad der virker og følger op på resultater gennem læringsdialoger i ledelsesstrengen. Du kan finde mere om Roskilde kommune her: www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her https://roskilde.dk/borger/familie-og-boern/boerne-og-ungepolitik

I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi blandt andet vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd.

Kontaktinformation og frister

Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge os, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Katrine Bak på 51 19 64 46 eller pædagogisk leder i BHU Hjortkær Sine From på 20 53 26 96

Ansøgningsfristen er den 17. januar 2025
Ansøgningen sendes via søg-knappen i annoncen.

1. samtale holdes den 21. januar 2025 og 2. samtale holdes den 29. januar 2025

Går du videre til 2. samtale, vil der mellem de to samtaler blive udarbejdet en PTP-profil med en af vores HR-konsulenter. Det er derfor vigtigt, at du mellem samtalerne kan afsætte tid til et møde med konsulenten.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL. Der indhentes referencer, samt straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Sjælland
Leder
Roskilde
Pædagogisk leder
Sjælland
Pædagogisk leder
Roskilde

Andre job der minder om dette

    headspace Roskilde

    Centerchef

    Fuldtid

    Basgangen 5, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bakkesvinget 67C, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vil du være en del af en kommunal ungeindsats, hvor vi sammen sætter fokus på at vejlede, guide og afklare de unge videre mod uddannelse og erhverv? Og hvor vi har respekt for hinandens faglighed og a... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Smedegade 21, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Er du på jagt efter en spændende ledelsesopgave, hvor der er behov for systematiske og relationelle evner? Drømmer du om at være med til at genopbygge kulturen i et børnehus og have et stærkt ledelses... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Dronning Margrethes Vej 28, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Da vi gerne vil have fokus på faglighed i ældreomsorg og pleje samtidig med mulighed for udvikling i ledelsestilgangen og mulighed for nærværende ledelse i hjemmeplejen, har vi i Roskilde kommune valg... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job