I Hvidovre Kommune er vi fælles om børnene og tager fælles ansvar for at understøtte, at børns trivsel og læring kan gå hånd i hånd. Vi har fokus på udvikling i konteksten omkring børn og unge og udvikler PPR indsatser, der styrker en brobygning mellem special- og almenpædagogik - for herigennem at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i de pædagogiske læringsmiljøer.
I PPR er vi foruden logopæder også psykologer og specialpædagogiske vejledere og dertil en administration og en ledelse. Du vil blive en del af en kompetent og engageret tværfaglig gruppe af PPR-medarbejdere, hvor udvikling, fagligt fællesskab og arbejdsglæde er en vigtig del af hverdagen.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig trives med aktivt at bidrage til et tæt og gensidigt forpligtende tværprofessionelt samarbejde med dine kollegaer i PPR samt i den øvrige del af organisationen. Du skal have blik for at tilrettelægge opgaveløsningen responsivt, så den matcher de aktuelle behov i dagtilbud og skoler samt at inddrage andre relevante fagligheder.
Vi arbejder tæt sammen med andre faggrupper både i og uden for vores egen organisation og vægter det tværfaglige samarbejde højt for at skabe gode rammer for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Vi arbejder med facilitering af indsatser, vejledning og rådgivning af netværket af voksne omkring børnene samt med undersøgelsesforløb og pædagogisk-logopædiske vurderinger, der kan understøtte udvikling i konteksten omkring børnene.
Vi har en ambition om at være med helt inde i læringsmiljøerne i dagtilbud og på skoler. Målet er at være en aktiv del af holdet omkring rettidige, udviklende og understøttende indsatser i læringsmiljøer for alle børn og unge i Hvidovre.
Vi prioriterer et højt fagligt niveau og lægger vægt på, at vi sammen kan udvikle os, lære nyt og sparre med hinanden. Vi leder efter dig, der er uddannet audiologopæd/tale-hørekonsulent, har fokus på de sproglige læringsmiljøer og arbejder med et systemisk syn på børn og familiers udviklingsmuligheder. Metodisk arbejder vi bl.a. ud fra det canadiske Hanen-program Learning Language and Loving It, som vi alle, samt kommunens pædagogiske vejledere, er blevet certificeret i.
”Vi samarbejder på tværs af fagligheder, så vi sammen ser hele barnet og får lettere ved at målrette indsatsen.” Charlotte, logopæd.
I stillingen vil du komme til at have opgaver både i dagtilbud og på skoler. Du vil hos os opleve en varierende og spændende hverdag, hvor der er stor indflydelse på egen opgaveløsning. Du skal selv tilrettelægge meget af dit arbejde og derfor skal du trives med at have overblikket over dine arbejdsopgaver og have ansvaret for dem. Vi lægger vægt på, at vi kan agere roligt og tillidsskabende i de komplekse opgaver og situationer, som vi samarbejder med dagtilbud og skoler om og vi giver og søger feedback på vores opgaveløsning.
Vi søger dig, der:
Konkret består vores PPR af 12 logopæder, 18 psykologer, 6 specialpædagogiske vejledere, 4 administrative medarbejdere, faglige ledere og en PPR-leder. Vi er forankret i Center for Skole og Uddannelse (SKO) og har derudover et tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i Center for Børn og Familier (BOF).
Stillingen er på 37 timer og der arbejdes efter årsnorm.
Vil du vide mere, er du velkommen til at skrive en mail til leder af PPR Helle Birkvad Rasmussen [email protected]. Du vil herefter blive kontaktet.
Løn og ansættelse er ifølge gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: d. 12. juni 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende efter ansøgningsfrist.
Ansættelse: 15. august 2024
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt vi vil tilbyde ansættelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir