På Ødsted Skole laver vi skole og fritid med barnet i centrum. Vil du fællesskabet, vil du lege sammen med os? og tør du at sætte dig selv, og dine kvalifikationer i spil, så kom til Ødsted
Om jobbet
Vi søger en pædagoguddannet SFO-leder, der med en god og solid faglighed i rygsækken, kan balancere såvel den pædagogiske, som den administrative ledelse. Du vil få ansvar for fritidsdelen, førskole og børnehaveklasse, ligesom du også vil have funktionsansvar for pædagogernes deltagelse i skoledelen. Stillingen indeholder både ledelses- og børnetid. Den endelige fordeling aftaler vi, når vi kender dine kvalifikationer, og ved hvad du kan byde ind med i stillingen. Erfaring med, eller kendskab til, AKT-arbejde og måske også mellemformer vil være rigtig dejligt, men er ikke noget krav. Vi har store drømme i Ødsted og mange ideer, så vi vil elske at få ansøgninger fra en som både kan, tør og vil drømme sammen med os. Men også en som har begge ben på jorden, kan holde hovedet koldt når det gælder, og som kan prioritere og være nærværende, synlig og tydelig.
Vi drømmer også om en person, som kan se værdi i en legende tilgang til både store og små og som forstår, at ledelse kan være fyldt med paradokser og som tør være i det.
Om os
Du vil sammen med skole- og viceskoleleder udgøre det nye ledelsesteam på Ødsted Skole. Vi lægger på skolen vægt på fællesskabet som en grundsten for den gode skole, og det udviklende lærings- og arbejdsliv, hvilket også vil afspejles i det dynamiske og ambitiøse ledelsesteam, som du vil blive en del af.
Vi tilbyder dig
En udfordrende hverdag fyldt med grin, leg og sjov. En hverdag hvor vi mener og gør det vi siger, og hvor ordentlighed er et must.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt, til ansættelse den 1. august 2024.
Ansøgningsfristen
Send os din ansøgning så vi har den senest mandag den 17. juni 2024. Der holdes ansættelsessamtaler ugerne 25 og 26. Der benyttes profilanalyse i forbindelse med ansættelsen.
Har du lyst til at vide mere?
Det vil glæde os at vise vores skole- og fritidstilbud frem for dig, så kontakt os endeligt for et besøg. Ring til skoleleder Henrik Andersen, eller viceskoleleder Mette Autzen på skolens telefon 7681 3980 for at aftale nærmere, eller skriv til
[email protected], så vil du blive kontaktet for en aftale.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.