Vil du være med til at styrke børns udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber?
Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor nærhed til den pædagogiske praksis og udvikling er i fokus? Så er PPR Nordfyn stedet for dig!
Vi søger to engagerede PPR-konsulenter til at blive en del af vores dynamiske team I PPR. Ved at blive en del af PPR, får du en enestående mulighed for at være med til at styrke børns udvikling og trivsel i deres nærmiljø. Du vil spille en afgørende rolle i at styrke vores opgaveløsning ved at bidrage med din viden om børns udvikling, dine administrative evner og lyst til at indgå i udviklingen af PPR´s opgaveportefølje.
Vi søger to PPR-konsulenter, der kan understøtte det administrative arbejde i forbindelse med udarbejdelse af Pædagogiske Psykologiske Vurderinger (PPV), henvisninger m.m., samt bidrage med egen faglighed ift. afdækning af relevante indsatser. Alt efter din faglige baggrund, vil du bidrage med observationer i børnenes daglige omgivelser på skoler og daginstitutioner for at sikre relevante, praksisnære indsatser. Ligeledes vil der være mulighed for at deltage i udvikling og afholdelse af gruppebaserede tilbud.
Hvem er du?
Hvorfor vælge PPR Nordfyn?
Hos os får du chancen for at arbejde tæt på der, hvor det virkelig sker – i den pædagogiske praksis. Vi har valgt at placere vores arbejdspladser på 5 skoler netop dér for at styrke sammenhæng mellem børnenes nærmiljø og PPR til gavn for børnene på Nordfyn. Du vil blive tilknyttet et af de 5 skoledistrikter sammen med dine andre kollegaer fra PPR, som ud over kommende PPR-konsulenter består af psykologer, specialpædagog og logopæder.
Vi har i PPR fokus på en fælles opgaveløsning, hvilket betyder, at vi byder ind på opgaver på tværs af distrikter og hjælper hinanden bedst muligt i mål og er derfor løbende i dialog med hinanden og distrikternes ressourcecentre om vores prioriteringer.
På Nordfyn er PPR en del af en samarbejdsmodel inden for Børn og Ungeområdet. Modellen omfatter en indsatstrappe, hvor PPR primært involveres i de øverste trin. Det betyder, at distrikternes Ressourcecenter på dagtilbud og skoleområdet først søger råd og vejledning hos et tværfagligt Videnscenter, før PPR bliver inddraget. Hvis den indledende rådgivning ikke er tilstrækkelig, og der er behov for en individuel undersøgelse og/eller vurdering udarbejder PPR denne.
Ud over dette undersøgelsesarbejde indgår PPR i samarbejdet med både SELFO teamet, Fremskudt Funktion samt yder lettilgængelig og gruppebaseret behandling i samarbejde med Regionen og andre relevante aktører.
Hvad tilbyder vi dig?
Fagligt fællesskab: Vi er et tværfagligt team, der består af PPR-konsulenter, specialpædagog, logopæder og psykologer, der alle glæder sig til at byde dine nye ideer og perspektiver velkommen.
Fleksibilitet: Vi sørger for, at dine opgaver tilpasses din familie- og livssituation, så arbejdslivet i PPR Nordfyn passer ind i din hverdag.
Spændende opgaver: Med den rette erfaring og uddannelse vil du, ud over de beskrevne opgaver, kunne være en del af en spændende proces med at etablere lettilgængelig behandling i kommunen og udvikle relevante gruppeforløb til gavn for børn og familier på Nordfyn.
God modtagelse: Vi glæder os til at tage imod netop dig og vil tilpasse vores introforløb, så det passer din fortrukne læring stil.
Vær med til at forme fremtiden for børn og unge i Nordfyns Kommune!
PPR Nordfyn er en arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i at bringe viden i spil tæt på praksis. Vi arbejder tæt sammen med de voksne omkring børnene, og med andre dygtige fagligheder for at skabe den bedste indsats.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Stillingerne på er 37 timer/uge.
Ansættelsesdato er den 1. oktober 2024.
Ansøgning og kontakt:
Er du klar til at blive en del af vores engagerede team? Så send venligst din ansøgning via søgefunktionen i dette opslag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest fredag den 16. august 2024 kl. 12.00.
Har du spørgsmål i forbindelse med din ansøgning, er du velkommen til at sende en SMS til tlf. 24 60 29 81 - PPR-leder Pia Junker, og du vil blive kontaktet.
Samtaler forventes at blive afholdt den 21. august 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir