Kunne du godt tænke dig at arbejde med arkivering og håndtering af vigtig samfundsdokumentation, så har vi et spændende job som studentermedhjælper i Guldborgsund Kommunes arkivfunktion, Stadsarkivet.
Stadsarkivet er et offentligt arkiv placeret i afdelingen Informationshåndtering, Stadsarkiv & Jura i Center for Politik & Personale. Afdelingen håndterer opgaver i relation til korrekt informationshåndtering, jura, informationssikkerhed, herunder GDPR, samt digital bevaring fra IT-systemer og bevaring af papirdokumentation.
Afdelingen består af 12 medarbejdere og ledes af stadsarkivaren. Selve Stadsarkivet består, ud over stadsarkivaren af en arkivar og en studentermedhjælper (dig). I dagligdagen vil du have et tæt samarbejde med arkivaren.
Du vil løbende blive trænet/undervist i brug af de benyttede it-systemer og programmer og vil dermed få kendskab til en række af de IT-systemer/løsninger, som en dansk kommune benytter. Jobbet vil derudover give dig studierelevant kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation, herunder til arkivlovgivningen, persondataforordningen (GDPR), forvaltningslovgivningen og informationshåndtering hos den største offentlige arbejdsgiver på Lolland-Falster.
Ansættelse og aflønning som studentermedhjælper efter gældende HK-overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til afslutning af uddannelse.
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt, og dit arbejdssted er Guldborgsund Rådhus, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.
Stillingen ønskes besat fra 1. september 2024.
Arkivar Carsten Rylander på mobil 25182642 eller stadsarkivar og afdelingsleder for Informationshåndtering, Stadsarkiv & Jura Christian Frederiksen på tlf. 25180318.
Onsdag 31. juli 2024 kl. 23.59.
Forventes afholdt i uge 32 og 33.
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dine eksamenskarakterer/udskrifter. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.
I disse år rykker stadigt flere teltpælene op og flytter til Guldborgsund, hvor vi i øvrigt også har babyboom.
Som medarbejder i Guldborgsund træder du ind på en arbejdsplads med knapt 6.000 kolleger, hvor vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave, som handler om at styrke borgerne i at mestre egen tilværelse, og hvor fællesskab er et vigtigt element.
Vi vil gerne afspejle samfundet omkring os, så derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge til Guldborgsund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir