1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Gentofte
UDLØBET

Gentofte Kommune

Få indflydelse på fremtidens børneliv: Bliv institutionsleder i Grønnebakken

Fuldtid

Permanent

Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, Danmark

SE PÅ KORT
Gentofte Rådhus (Gentofte Kommune)
ID: 2707963
|
Indrykket for 89 dage siden

Vil du være med til at skabe trygge rammer for børns udvikling i et hus, hvor vi passer på hinanden og trives i en struktureret hverdag? Brænder du for et job, hvor gode kollegaer og tæt, tillidsfuld faglig sparring er en del af dagligdagen? Grønnebakken søger en visionær og engageret institutionsleder, der brænder for at skabe en hverdag, hvor børn og voksne trives og udvikler sig i trygge rammer.

Lidt om Grønnebakken

Vi er en integreret kommunal daginstitution i Hellerup med godt 100 børn fordelt på tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper og 24 engagerede medarbejdere. Foruden vores kommende institutionsleder, har vi en souschef og en afdelingsleder i børnehaven, der tilsammen danner et tillidsfuldt ledelsesteam.

Omsorg, dannelse, leg og læring er de fire grundpiller i Grønnebakken. Vi ved, at stærke relationer mellem børn og voksne er nøglen til trivsel og udvikling. Derfor arbejder vi med små aldersblandede grupper, hvor hvert enkelt barn får den opmærksomhed og støtte, de har brug for. Vores personale er erfarne og yderst kompetente, og de er altid klar til at tage imod nye udfordringer og muligheder med åbne arme. Vi er stolte af vores høje faglighed, som vi konstant udvikler gennem kurser og uddannelsesdage.

Hvad venter i Grønnebakken

Som institutionsleder hos Grønnebakken vil du få en central rolle i at skabe en hverdag, hvor børn og voksne trives og vokser sammen. Du vil stå i spidsen for vores pædagogiske udvikling, samtidig med at du sikrer en stabil og inspirerende daglig drift. Du vil sammen med ledelsesteamet være den drivkraft, der får Grønnebakkens pædagogiske vision omsat til praksis, og du vil samarbejde tæt med medarbejdere og forældre, hvor din evne til at lytte, inspirere og tage initiativ vil være afgørende.

I Grønnebakken er der fire medarbejdere tilknyttet hver stue - to pædagoger og to medhjælpere. Det giver stor mulighed for at dele børnene op i mindre grupper, og det skaber nærvær i relationerne. Medarbejderne kan hvile i, at det på den måde er muligt at planlægge og udføre et stykke pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Vi vægter ligeledes at medarbejderne har tid til forberedelse, hvorfor forberedelsestid ligger fast i morgentimerne eller middagsstunden. Og så prøver vi at understøtte en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv ved så vidt muligt at lægge vores møder i arbejdstiden i stedet for om aftenen. Det giver arbejdsglæde!

Det siger medarbejderne

”Vi er et hus, der har øje for hinanden, vi passer på hinanden og hjælper, hvor der er behov. Vi er en kollegagruppe, der er gode sammen, og som har et højt humør og er glade for at gå på arbejde.

Vores dag er bygget op på struktur og faste rammer med fokus på overgange, for dem er der mange af i løbet af en dag. Gode overgange skaber ro og mindsker kaos, og det giver mere plads til den enkelte.

Vi møder forskellige udfordringer i løbet af vores dag, og derfor er tid og mulighed for sparring med vores kollegaer vigtigt. Vi har også stor tillid til at vores ledelse stiller op til faglig sparring. Det er vigtigt for os at vide, at vi altid har et sted at gå hen.

Det er vigtigt for os at vores leder har tillid til os og til vores faglighed.”

Vores forestillinger om dig

Vi leder efter en institutionsleder, der kan sætte retning og inspirere vores dygtige medarbejdere. Du har erfaring med ledelse inden for pædagogik og en stærk evne til at motivere og skabe fællesskab omkring dig. Dit hjerte banker for børns udvikling, og du brænder for at skabe rammer, hvor børnene trives og vokser.

Vi ser gerne, at du er en visionær tænker, der tør udfordre status quo og finde nye veje, men også er struktureret og kan sikre en stabil og forudsigelig hverdag for både børn og medarbejdere, hvor der er plads til både fordybelse og leg. Du har stærke kommunikationsevner, og du formår at skabe en positiv dialog med både dit team og forældrene. Som leder hos os er det vigtigt, at du er empatisk, engageret og altid leder med hjertet.

At arbejde i Gentofte

I Gentofte Kommune er alle institutionsledere og daglige ledere en del af ledernetværk. Både på tværs af institutioner og i et samarbejde med forvaltningen. Det er også vigtigt at fremhæve, at vi arbejder meget målrettet og nærværende for den gode onboarding af nye ledere og medarbejdere, så alle lander godt og sikkert i kommunen og en ny praksis.

Kom og vær med til at skabe noget helt særligt – vi glæder os til at møde dig!

I Gentofte Kommune har vi et meget stort fokus på den gode rekruttering. Derfor afholder vi et online møde d. 24. september kl. 15-15.30. Du kan helt frivilligt logge ind i mødet (både med eller uden billede) og høre mere om Grønnebakken og stille alle de spørgsmål du måtte have. Det har ikke betydning for vores rekruttering, om du deltager i det online møde eller ej. Mødet er helt frivilligt og den gode mulighed for spørgsmål. Klik HER for at deltage i mødet

Du kan også kontakte afgående institutionsleder Sanne Mørk på 29 16 27 11 / 39 61 21 50, hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme på et uforpligtende besøg i Grønnebakken. Og endelig kan du også kontakte pædagogisk leder i forvaltningen Michael Andersen på 30 57 19 01 for yderligere oplysninger.

Vi håber, at vi har fanget din nysgerrighed!

Forventet tidsplan

  • Ansøgningsfristen er d. 26. september
  • 1. samtalerunde forventes afholdt d. 1. oktober om eftermiddagen / aftenen på Gentofte Rådhus.
  • Inden 2. samtale skal kandidaterne gennem en personanalyse og have en tilbagemelding fra en konsulent fra HR. Selve spørgeskemaet tager ca. en halv time at gennemgå, og det foregår via et tilsendt link. Der vil være tilbagemelding med HR fredag den 4. oktober mellem kl. 9.00 og 14.00. Samtalen tager en time og foregår på rådhuset.
  • 2. samtalerunde forventes afholdt 8. oktober om eftermiddagen / aftenen, også på rådhuset.
  • Tiltrædelse er 1. december 2024 eller snarest derefter.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest.

Vi arbejder digitalt i Gentofte Kommune. Derfor modtages ansøgninger udelukkende via den digitale ansøgningsformular.

Ansættelse sker efter overenskomst og aftale om Ny Løn, samt efter lokal forhåndsaftale.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Michael Andersen

Dagtilbud - Pædagogisk leder

[email protected] 

Mobil: 30571901

Ansøgningsfrist: 26. september 2024 klokken: 23:59

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Vi er en fleksibel arbejdsplads, og andet timetal kan eventuelt aftales.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Institutionsleder
Gentofte
Institutionsleder
Hovedstaden
Pædagogisk leder
Gentofte
Pædagogisk leder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Børnehusene ved Skoven, Afdeling B

    Uddannet pædagog eller meritpædagogstuderende til Børnehusene ved Skovens Børnehave

    Fuldtid

    Rymarksvej 125, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du Guldmedalje i relationskompetence og er du god til at lege? Så mangler vi en uddannet pædagog eller meritpædagogstuderende i Børnehusene ved Skovens Børnehave. Hos os får du mulighed for at sæt... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    2870 Dyssegård, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Har du lyst til at arbejde i et engageret team med høj faglig stolthed? Bliver du motiveret af at gøre en forskel i andres liv? Så kan du blive en del af IBOS’ medarbejderteam på et velfungerende bost... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Tuborgvej 7, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Drømmer du om små og store børnefællesskaber, hvor vi bevidst arbejder med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i et pædagogfagligt, hyggeligt og omsorgsfuldt læringsmiljø? Hvis det lyder som ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job