Vi bidrager til, at Guldborgsund Kommune er et godt sted at leve og bo - også for mennesker i sårbare og svære livssituationer. Vi håber, at du vil være med til dét arbejde, og at du derfor vil gribe muligheden for at blive en af vores nye kollega på det specialiserede socialområde.
Vi har store ambitioner for visitationen på det specialiserede voksenområde i Guldborgsund Kommune og står midt i en spændende udvikling, hvor vi løfter vores afdeling i fællesskab.
Vi har helt konkret aktiveret en udviklingsplan, der blandt andet går i retning af mere teambaseret opgaveløsning – og vi håber, at du kunne have lyst til at være med på holdet.
Du vil blive en del af et dedikeret team, hvor vi både har det sjovt, støtter hinanden i den daglige opgaveløsning og løbende folder potentialerne ud. Sammen.
Om du slentrer, løber, cykler eller kører på arbejde, så møder du ind til en dag i fællesskabets tegn. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det slet ikke! Det er hverdagen hos os i Center for Trivsel & Social Indsats.
Til gengæld kan vi ikke garantere, at alle dage ser ens ud. Vi møder blandt andet opgaver, der kommer ind fra højre, og ændrede behov hos den enkelte borger, som vi samarbejder med.
Fleksibilitet er derfor et nøgleord hos os. Fleksibilitet betyder for eksempel også, at du har mulighed for at tilrettelægge dit arbejde, så det passer ind i din hverdag.
Vores primære opgaver knytter sig til sagsbehandling for voksne med betydeligt nedsat funktionsniveau bl.a. socialt udsatte, psykisk syge, udviklingshæmmede og fysisk handicappede.
Vi arbejder ud fra Servicelovens §§85, 95, 96, 97, 98, 100, 102, 103, 104, 107, 108, 109, 110 samt ABL §105/SEL §85.
"Som medarbejdere i Social Service, Strategi & Samarbejde oplever vi, at vi bliver set og hørt, og at vi kan være med til at sætte vores præg på de løsninger, vi finder frem til i fællesskab.”
Social Service, Strategi & Samarbejde er en del af kommunens Center for Trivsel & Social Indsats.
Enheden består af visitatorer i Team Social og Team Special, som varetager myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde og det specialiserede hjælpemiddelområde. Enheden består også af tværgående konsulenter, der blandt andet understøtter det politiske niveau og organisationsudvikling i det samlede center. Vi er godt 35 kolleger i den samlede enhed.
Vi vægter dialog, helhedssyn, tidlig og rettidig indsats, samskabelse og realisering af potentialer højt. Vores kerneopgave er at støtte alle borgere i at mestre egen tilværelse bedst muligt og have mulighed for at indgå i relevante fællesskaber.
Du kan læse mere om Center for Trivsel og Social Service på vores hjemmeside vierfaelles.dk.
Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til:
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuldtid.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente referencer efter forudgående aftale med dig.
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV senest torsdag d. 15. august 2024. Samtaler gennemføres onsdag d. 21. august 2024. Vi vil rigtigt gerne have, at du kan starte hos os hurtigst muligt - senest d.1. oktober 2024.
Vil du være med til at løfte kerneopgaven i tæt samarbejde med medborgerne på det specialiserede socialområde? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir