1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Odder
Nyt job

Odder Kommune, Fælles Drift og Service

Projektleder med interesse for analyser og energiledelse til Odder Kommune

Fuldtid

Permanent

Højmarkvej 10, 8300 Odder, Danmark

SE PÅ KORT
Odder Kommune
ID: 2838107
|
Indrykket i dag

Projektleder med interesse for analyser og energiledelse til Odder Kommune

Kommunale Ejendomme i Odder Kommune søger en dygtig projektleder med bygherrekompetencer og interesse for energioptimeringer til renoverings- og vedligeholdelsesopgaver af kommunens ejendomme.

Hvad får du

Du bliver en del af Kommunale Ejendomme, som varetager alle anlægs-, drift- og vedligeholdelsesopgaver på kommunens ejendomme.

Af arbejdsopgaver som udføres i denne afdeling kan nævnes idé- og programoplæg, programmering af nybyggeri og ombygninger, bygherrerådgiveropgaver, sagsfremstillinger, skitsering, projektering, udbud, byggeledelse og fagtilsyn. Derudover varetager afdelingen alt strategisk arbejde omkring daglig drift af kommunens bygninger herunder energiledelse.

Som projektleder er dine primære opgaver:

  • Analyse af data og udarbejdelse af planer, hvor du får ansvaret for at igangsætte analyse af vores bygningsmasse med henblik på at vurdere potentiale for energioptimering herunder etablering af solceller på kommunens bygninger. Du skal desuden udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner, og evaluere på igangsatte energibesparende initiativer.
  • Varetagelse af kommunal ejendomsdrift, herunder drift og vedligehold
  • Varetagelse af anlægsopgaver inden for renoverings- og ombygningsprojekter, herunder økonomistyring
  • Sammen med afdelingen ansvarlig for udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner med videre
  • Benchmarking og analyseopgaver der kan danne grundlag for porteføljestyring, planlægning og sagsfremstillinger
  • Servicering af det politiske niveau

Vi kan tilbyde dig et inspirerende og travlt miljø med humor, engagement og faglige udfordringer.

Du bliver en del af en velfungerende afdeling med et inspirerende og godt fagligt miljø, og hvor samarbejde og faglig sparring er en selvfølge.

Hvad søger vi

  • Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør m.m.

Derudover søger vi dig, der:

  • har erfaring fra en lignende stilling eller synes, det er interessant at arbejde i en politisk styret organisation,
  • har evner og gerne erfaring som bygherrerådgiver,
  • har evner og gerne erfaring med energiledelse og kendskab til EnergyKey vil være en fordel,
  • har evner og gerne erfaring med planlægning og gennemførelse vedligeholdelsesprojekter, herunder varetagelse af udbuds- og udførelsesprocessen som offentlig bygherre,
  • har kendskab til tilbudslovgivningen og byggelovgivningen,
  • har erfaring som bruger af Revit,
  • er kvalitetsbevidst og ønsker at aflevere et godt produkt til den rigtige pris,
  • har gode formuleringsevner både på skrift og i tale,
  • er en god teamplayer, men også har stor selvstændighed i opgaveløsningen,
  • forstår at samarbejde med brugerne af vores bygninger

Vi lægger lige så stor vægt på dine samarbejdsevner og indstilling, som på hvilken uddannelse du kommer med. Nyuddannede opfordres også til at søge stillingen.

Om os

Kommunale Ejendomme er en del af Teknik og Miljø. Vi er en arbejdsplads med en åben og uformel omgangstone, og du vil få dygtige og imødekommende kolleger.

Bygningerne under Kommunale Ejendomme er opdelt i 4 distrikter med hver deres teamkoordinator, som varetager den daglige koordinering af arbejdsopgaverne for det tekniske servicepersonale. Rengøringsopgaverne varetages samlet for alle fire distrikter af en rengøringskoordinator.

Mere viden

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og vi har fleksibel arbejdstid. Ansættelsen sker eftergældende

overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer og principperne i Ny Løn.

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder for Kommunale Ejendomme Claus Colding, tlf:2090 2027, mail: [email protected], hvis du vil vide mere om jobbet.

Ansøgning

Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag

senest tirsdag d. 11. marts 2025.

Vi forventer at afholde første samtale mandag d. 17. marts 2025 og anden samtalemandag d.

21. marts 2025. For kandidater, der går videre til anden samtale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Odder
Projektleder
Midtjylland
Bygningskonstruktør
Odder
Bygningskonstruktør
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Fælles Drift & Service

    Projektleder med interesse for analyser og energiledelse til Odder Kommune

    Fuldtid

    Højmarkvej 10, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket i dag

    Udløber snart

    Fuldtid

    Rådhusgade 3, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Bliv en nøgleperson i Odder Kommunes digitale fremtid Vi søger en medarbejder, der vil sikre, at Odder Kommune er i front med digitalisering og ny teknologi. Du får en vigtig rolle i at skabe smartere... Læs mere
    Odder Kommune

    Deltid

    Odder

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Strandvejen 3, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job