Er du dedikeret omkring madlavning og elsker at skabe sunde, velsmagende måltider? Vil du være med til at forme børns madvaner og give dem en fantastisk madoplevelse hver dag? Så er det dig, vi søger som vores nye kostfaglige eneansvarlige i Oasen!
Om osI Oasen er vores mission at skabe madglæde og tilfredsstillelse for både øjne og maver. Vi serverer sund og nærende mad, der giver børnene energi til hele dagen og bidrager til udviklingen af sunde mad- og spisevaner. Vi arbejder med økologiske og sæsonaktuelle råvarer og laver maden fra bunden med kærlighed og passion.
Oasen er en skøn aldersintegreret institution med 100 børn i alderen 0-6 år. Vi bor tæt ved Vejle Fjord i den mindre by Brejning omgivet af skove og tæt på stranden.
Her hos os er der plads til, at du kan udfolde dig, sætte dine egne spor og bruge dine styrker og kompetencer. Vi er åbne og engagerede i vores arbejde og stolte af den store sociale kapital, vi har i personalegruppen. Du vil opleve godt humør og høre latter, for vi nyder at være sammen. Vores køkken, som ligger i hjertet af huset, er et naturligt samlingspunkt. Vi værdsætter vores arbejde højt, og køkkenet og kosten er en central del af huset.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Planlægning og tilberedning af daglige måltider til børnene.
- Udarbejdelse af ugentlige menuplaner baseret på økologiske og sæsonaktuelle råvarer.
- Sikring af, at maden lever op til Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.
- Tilpasning af måltider til børn med allergier eller særlige kostbehov.
- Kreativ anvendelse af overskydende råvarer for at minimere madspild.
- Introduktion af en bred variation af smage, farver og konsistensen til børnene.
Vi søger dig som:- Har en uddannelse inden for ernæring og sundhed, kok, eller lignende.
- Har erfaring med madlavning til børn og en passion for sund og økologisk mad.
- Er kreativ og nytænkende i køkkenet.
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt.
- Er engageret i at skabe en positiv madoplevelse for børnene.
Vi tilbyder dig
- En superdygtig og erfaren kollega med speciale i surdejsbagning
- En spændende og alsidig hverdag i en daginstitution, hvor sundhed og madglæde er i fokus.
- Mulighed for at sætte dit eget præg på madlavningen og menuplanerne.
- Et engageret og støttende arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
- Ansættelsesdato 1. marts 2025 eller før
- Ugentligt timetal 30-37 timer
- Arbejdssted Oasen
- Forventet ansættelsessamtaler 30. januar 2025
Ansøgningsfrist
27. januar 2025
Har du lyst til at vide mere?
Så kan du læse mere om os på
www.oasen.vejle.dkeller ringe til vores leder Ebba Dohn på tlf. 51 22 12 18.
Du er meget velkommen til at komme på rundvisning.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.