Vi søger en dygtig og engageret kollega til vores team af byudviklere. Solrød er en kommune i vækst, og med engagerede borgere og et ambitiøst byråd er der masser af spændende opgaver at tage fat på. Vil du være vores nye kollega og bidrage til Solrøds fysiske udvikling?
Om jobbet
Stillingen er placeret i Center for By og Bæredygtighed, hvor vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på fire afdelinger. Du bliver en del af afdelingen for Byudvikling, som varetager alle kommunens plan- og byudviklingsopgaver samt kommunens byggesagsbehandling og landzoneadministration.
Du får en vigtig rolle i vores team af byudviklere, hvor samarbejde, faglighed og fokus på borgere og virksomheder er i centrum. Vi er en lille kommune med store ambitioner, så der er gode muligheder for at prøve kræfter med forskellige typer af opgaver og udvikle sig fagligt. Dine opgaver vil variere, men vil hovedsageligt omfatte:
Vi ser gerne, at du
Vi tilbyder dig
Løn
Lønnen fastsættes i henhold til overenskomsten for den relevante uddannelse og efter dokumentation for uddannelse. Der kan evt. forhandles tillæg på baggrund af personlig erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Byudvikling Filip Hedegaard-Kristensen på tlf. 23 82 87 54 eller [email protected].
Ansættelsesforløb
Ansøgningsfrist: Søndag den 27. oktober 2024 kl. 12:00.
Første samtaler forventes afholdt i uge 45 og anden samtaler i uge 46.
Tiltrædelse: 1. januar 2025 – eller efter aftale.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir