Er du en god sparringspartner, elsker du at nørde faglighed og har du interesse for spiseforstyrrelser? - så læs med!Vi er på udkig efter en ny kollega til vores velfungerende team. Vi arbejder med spiseforstyrrelsesdiagnoser og diverse komorbiditeter inden for en §85 ramme, og vi elsker vores arbejde. Så trives du med høj kompleksitet, høj grad af selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen, elsker du at lære og nørde, så er du måske vores nye kollega. Om jobbet
Du vil i stillingen komme til at arbejde med mange faglige facetter inden for spiseforstyrrelser og selvskade. Dine primære opgaver bliver:
- socialpædagogisk arbejde med borgere med spiseforstyrrelse
- individuelle samtaleforløb med borgere i alderen 12 og op efter
- familie og pårørende samtaler
- sparring/undervisning af fagpersoner og pårørende om spiseforstyrrelser og selvskade
Vi arbejder med voksne borgere fra 18 år og opefter, der er visiteret via Vejle Kommunes Myndighedsafdeling og børn/unge mellem 12 og 17 år visiteret fra Vejle Kommunes Familie- & Handicapafdeling.
Vi er en arbejdsplads i udvikling med plads til kreativitet og engagement, og du vil få mange gode kolleger, som du kan sparre med. Vi arbejder ud fra et systemisk, narrativt og kognitivt afsæt med en stor metodemæssig værktøjskasse, som vi hele tiden udvikler på.
Vi arbejder ud fra strategiplanen ”Sammen om livsmestring”, der kan tilgås fra opslaget her. Strategien viser vejen til at skabe social værdi for de mennesker, vi samarbejder med og som vi understøtter i deres livsmestring, samt ønsker, håb og drømme for livet.
Vi ønsker os, at du har:
- en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse eventuelt kombineret med en relevant efteruddannelse
- erfaring med individuelle samtaler og gerne gruppeforløb
- formidlingserfaring/undervisningserfaring eller har lyst til at lære det
- erfaring med pårørendearbejde
- lyst til at arbejde på forskellige platforme både fysiske og virtuelle
- erfaring eller interesse inden for arbejdet med familiedynamikker
Om os
Vejle Kommunes Team for spiseforstyrrelse er en indsats for alle borgere med en diagnosticeret eller erkendt spiseforstyrrelse uanset niveauet af problematikken (anoreksi, bulimi, BED eller anden spiseforstyrrelse).
Teamets specialiserede og socialpædagogiske indsats tager udgangspunkt i borgerens hverdag og hverdagsliv, håb og drømme.
Målet er generelt, at spiseforstyrrelsen får mindre plads i den enkeltes liv. Og dermed at borgeren ikke fastholdes i identiteten som spiseforstyrret.
Teamet tjener endvidere det formål at understøtte tidlig opsporing af risikoadfærd via sparring og dialog med andre fagpersoner i kommunen, gennem undervisning.
Vi tilbyder dig
- et job med mening, ansvar og mange menneskelige relationer.
- mulighed for at være en del af en professionelt drevet organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor du har mulighed for at udvikle dine kompetencer.
- Mulighed for at arbejde socialpædagogisk med spiseforstyrrelser og familiedynamikker
- en spændende hverdag i et tværfagligt miljø med faglig støtte og supervision.
Ansættelsesvilkår
Teamet yder støtte til borgere i hele Vejle Kommune. Du skal derfor have kørekort. Der køres som udgangspunkt i centrets biler.
Du bliver lønplaceret efter gældende overenskomst.
Din arbejdstid er tilrettelagt efter borgernes behov, derfor kan der forekomme aften- og weekendarbejde – og ellers ligger din mødetid i hverdage mellem 7 og 17.
Der er tale om 1 fast stilling på 37 timer ugentligt med start fra 1. august eller efter aftale. Stillingen har base og udgangspunkt i Papirfabrikken på Gulkrog i Vejle.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 20. juni.
Samtalerne vil foregå d. 26. juni i Sundhedshuset, Vestre Engvej 51, 4. sal, 7100 Vejle.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du lyst til at vide mere?
Så kan du kontakte afdelingsleder Janne Kring på mail:
[email protected] eller telefonnummer: 21 73 35 83.
Du kan også se mere om os i videoen her:
https://dreambroker.com/channel/snc64xis/6wpi89l6?quality=1080pEller se mere på vores LinkedIn-side:
https://www.linkedin.com/company/center-for-social-rehabiliteringDu kan også se Vejle Kommunes personalepolitiske værdier her:
https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/om-at-vaere-ansat/personalepolitik/ ligesom du også her kan se vores
strategiplanVi benytter eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.