Vi søger en erfaren kommunikationsrådgiver, som agerer strategisk og ubesværet på tværs af medier. En rådgiver, der både kan udvikle en strategi, og som formår at omsætte strategi til praksis, så vores kommunikation flytter dagsordener og får mennesker til at engagere sig.
God kommunikation er højt prioriteret i Kolding Kommune, og vi er i gang med at udvikle og professionalisere vores måde at arbejde på, så kommunikationsafdelingen på bedst mulig vis kan understøtte resten af organisationen med faglig stærk rådgivning og målrettet håndværk.
I samspil med vores ca. 8000 kolleger skal vi sikre kvalificerede og sammenhængende kommunikationsindsatser, der styrker kommunens omdømme blandt borgere, medarbejdere, erhvervsliv, uddannelses- og kulturinstitutioner og en lang række andre interessenter.
Det er en spændende proces, vi er i gang med, og som vores nye kollega får du stor indflydelse på vores fremadrettede organisering af kommunikationsarbejdet. Vi er i gang med en ny kommunikationsstrategi, vores kanaler skal videreudvikles, og kollegerne i forvaltninger og fagkontorer skal have undervisning og træning. Din faglighed vil altså helt sikkert komme i spil på alle niveauer i organisationen.
Opgaver og ansvarsområder:
Vi forventer, at du har:
Vi søger en kollega, som:
Fra 1. september bliver kommunikationsafdelingen en central stab under vicedirektøren i By- og Fællesforvaltningen. Den nye kommunikationsafdeling bliver et kraftcenter, der arbejder netværksbaseret ud mod forvaltningerne. Vi er ti kolleger med forskellige faglige baggrunde, og vi arbejder bredt med kommunikation, formidling og visuel identitet. I den kommende tid har vi særligt fokus på at konsolidere vores team og udvikle os sammen, så vi bliver en afdeling, der understøtter organisationen professionelt og strategisk, mens vi har det sjovt, udfordrer os selv og hinanden og samarbejder på kryds og tværs.
Visionen for Kolding Kommune er 'sammen designer vi livet', og byrådet har for nylig godkendt vores nye grundfortælling, som udfolder visionen, kommunens identitet, unikke styrkepositioner og ambitioner. En fælles fortælling, der bliver fundamentet for vores fremadrettede arbejde med kommunikation og strategi.
https://www.kolding.dk/om-kommunen/kommunens-grundfortaelling
Om stillingen
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. november 2024. Løn forhandles efter gældende overenskomst med udgangspunkt i indplacering som chefkonsulent.
Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning senest den 8. september kl. 23.59.
Vi holder første samtale den 16. september og anden samtale den 20. september 2024.
Mellem de to samtaler vil der blive gennemført en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af HR. Ved anden samtale vil der indgå en case.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kommunikation, Rikke Straarup. Send sms til 20232884 eller mail til [email protected] for at aftale tidspunkt.
Kolding Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir