Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til vores Forsikringsteam, som håndterer alle kommunens forsikringer.
Som forsikringskonsulent indgår du i et makkerskab med din kollega, som er en meget erfaren forsikringskonsulent. Forsikringsteamet er en del af Haderslev Kommunes centrale stab for Økonomi og Løn, der består af omkring 50 dygtige og engagerede medarbejdere.
Selvstændigt ansvarsområde
Sammen med din kollega, vil du som forsikringskonsulent blive ansvarlig for såvel individuelle opgaver/områder, samt de opgaver I fordeler imellem jer.
Dine primære arbejdsopgaver vil typisk være:
• Behandling af forsikrings- og arbejdsskader
• Håndtere forsikringsspørgsmål fra medarbejdere og ledere
• Vedligeholdelse og ajourføring af vores skadessystem.
Til dagligt vil der være administrative opgaver som skal løses, f.eks. fakturering, skadesbehandling, forebyggelsesopgaver samt afholdelse af interne oplæg for kollegaer.
Vi forestiller os, at du:
• har naturlig flair for at arbejde med tal
• er systematisk og detaljeorienteret i dit arbejde
• kan arbejde selvstændigt og proaktivt med udfordringer
• ved af erfaring, at du evner at samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer i en organisation
• kan formidle letforståelige svar på komplekse spørgsmål til kollegaer og ledere, som ikke har samme
faglige indsigt som dig
• har erfaring med at arbejde med IT-systemer og digitale løsninger
• er serviceminded, beslutningsdygtig og kan prioritere din arbejdsdag
• vil bidrage til vores gode arbejdsmiljø og trivsel
• har erfaring med skadesbehandling fra forsikringsbranchen og er indstillet på at gennemføre nødvendig
uddannelse for at videreudvikle dig.
Vi bruger Insubiz, Acadre og Outlook/Microsoft Office som de primære systemer. Forhåndskendskab til disse er ikke en forudsætning, men vil være en fordel.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på fuld tid.
Tiltrædelse senest den 1. maj 2025.
Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt gerne afdelingsleder i Økonomi og Løn, Bettina Rothausen Pedersen på [email protected] eller 29 12 03 62.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 14. februar 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes den 24. februar 2025.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir