1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Assens
UDLØBET

Assens Kommune - Haarby Skole

SFO-koordinator og pædagog til Haarby Skole og SFO

Fuldtid

Permanent

Sportsvej 16, 5683 Haarby, Danmark

SE PÅ KORT
Assens kommune
ID: 2711720
|
Indrykket for 101 dage siden
Er du god til at have overblik og påtage dig tovholderrollen? Motiveres du af en varieret dagligdag i både skole og SFO? Er du god til at samarbejde? Kan du godt lide kombinationen af administrative, praktiske og pædagogiske opgaver? Og kunne du tænke dig at blive en del af et godt lærings- og arbejdsmiljø? Så står vi klar til at byde dig velkommen!

Vi søger nemlig en pædagog, som kan varetage koordinatorfunktionen i vores SFO.

Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse 1. december 2024 og evt. tidligere.

Hvem er vi

Haarby Skole er ”byens skole”, og vi samarbejder aktivt med byens foreninger, virksomheder og kulturliv.

Skolen er afdelingsopdelt med to spor på alle klassetrin på nær ét. Vi har 350 elever og en SFO med ca. 90 børn.

Vi er nabo til byens børnehave og Haarby Hallerne, som rummer både svømmehal, fitness og idrætshaller. Hallen er forbundet med skolen via et udendørs aktivitetsområde.

Vi har derfor gode mulgheder for at kombinere læring, leg og bevægelse, hvilket vi lægger stor vægt på.

Vi har nemlig et særligt fokus på sundhed, bevægelse, trivsel og miljø.

Skolen ligger også tæt på skov og strand, ligesom vi i 35 år har haft vores egen skolecafé. 

Skolens værdier er: Fællesskab, Respekt, Ansvarlighed, Trivsel samt Faglighed og Læring, og disse udgør grundlaget for vores undervisning og samarbejde.

På Haarby Skole vil du derfor blive en del af et godt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er fagligt ambitiøse og vægter de nære relationer, trivsel og udvikling i tæt samarbede med børn, forældre og kollegaer.

Empati, nysgerrighed og humor er en stor del af vores hverdag.

Om jobbet

Som SFO-koordinator og pædagog på Haarby Skole vil du stå i spidsen for den daglige koordinering i vores SFO i tæt samarbejde med ledelsen og teamet omkring SFO'en.

Du vil være del af vagtplanen i SFO'en, ligesom du også vil varetage undervisning i Indskolingen, alt efter dine interesser og kompetencer.  

Du deltager også i fagdagene på skolen og det forventes, at du er tovholder på særlige arrangementer i SFO'en, f.eks. diskofest, forældreaften, overnatning mm.

Dine opgaver dækker således bredt inden for både de pædagogiske, praktiske og administrative områder, ligesom ledelsen også vil inddrage dig i dialoger omkring det mere strategiske og visionære arbejde med den løbende udvikling af SFO'en. 

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet pædagog og er fagligt velfunderet
  • betragter arbejdet som koordinator og pædagog som en vedvarende læreproces
  • har interesse i opgaver inden for både det pædagogiske, administrative, praktiske og strategiske område 
  • er god til at danne dig et overblik og tør tage teten i samarbejdet med dine kollegaer  
  • værdsætter og arbejder bevidst med nærværende relationer til både børn og voksne
  • kan planlægge og stå for undervisning i indskolingen
  • er god til at inddrage og samarbejde med forældre omkring deres barns trivsel og udvikling
  • har et positivt menneskesyn og ser muligheder frem for begrænsninger
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • er reflekterende over egen såvel som andres praksis og tør dele det
  • ser dig selv som medansvarlig for et godt arbejdsmiljø
  • har en høj social kapital og tør gå i dialog – også om det, der er svært

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted. 

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen eller gerne vil besøge skolen, er du velkommen til at kontakte konstituerede viceskoleleder Lars Hanghøj på tlf: 20 48 58 97 eller skoleleder Birgitte Dilau Sørensen på tlf. 24 89 38 13. 

Der er ansøgningsfrist søndag den 29. september kl. 23.59. 

Ansættelsessamtalerne afholdes mandag den 7. oktober fra kl. 16.00. Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du få besked via mail, så husk at tjekke din mail. 

Er du nysgerrig på, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads, er du velkommen til at følge os på LinkedIn eller Facebook.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Syddanmark
Pædagog
Assens
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Assens

Andre job der minder om dette

    Høkassen, Vuggestue og gårdbørnehave

    Engageret leder til unik Rudolf Steiner-inspireret gårdbørnehave og vuggestue

    Fuldtid

    Nedermarken 8, 5560 Aarup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Pilehaven 93, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Hvorfor kommer der lakridskugler ud af geden? Kan man egentlig godt hedde Evigglad? Hvad siger en ræv? Kan du svare nogenlunde kvalificeret på disse spørgsmål? Og vil du med på opdagelse i naturen, sa... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Fuldtid

    Skelvej 36A, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du uddannet matematiklærer med specialpædagogisk erfaring, gerne inden for autismeområdet? Er du en professionel holdspiller, der sammen med kolleger finder de bedste løsninger for eleverne? Og vil... Læs mere
    Assens kommune
    Assens kommune

    Fuldtid

    Kaj Nielsens Vej 10, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Brænder du for at styrke flersprogede elevers sprog, faglighed og trivsel? Og vil du at være med til at videreudvikle vores modtagetilbud? Så er det måske lige dig, vi søger! Hos Glamsbjergskolen opre... Læs mere
    Assens kommune
Søg efter andre job