Vores mangeårige leder af daghjemmet går på efterløn, og vi søger derfor en ny engageret leder til at tage over.
Om os:
Plejehjemmet Strandmarkshave er et engageret og omsorgsfuldt sted, der tilbyder en tryg og stimulerende hverdag for vores brugere. Vores mål er at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte. Du vil få ansvaret for vores daghjem og værested. Vi har 35 borgere i dagligt fremmøde i daghjemmet og 10 borgere i fremmøde i værestedet på alle hverdage.
Du vil få personaleansvar for 11 medarbejdere.
Strandmarkshave består udover daghjemmet og værestedet af 3 plejeafdelinger, eget produktionskøkken, administration, teknisk service samt vores satellitenhed Torndalshave.
Jobbeskrivelse:
Vi søger en dedikeret og erfaren leder til vores daghjem og værested for demente. Som leder vil du have ansvaret for den daglige drift, personaleledelse og udvikling af vores socialpædagogiske praksis. Du vil også koordinere Strandmarkshaves fælles aktiviteter sammen med aktivitetsmedarbejderne fra både daghjemmet og plejeafdelingerne. Derudover er du kontaktperson og bindeled til Strandmarkshaves frivillige.
Ansvarsområder:
Kvalifikationer:
Arbejdstid:
37 timer ugentligt, fortrinsvis dagvagt, men enkelte arrangementer ligger om aftenen eller i weekender.
Vi tilbyder:
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning og CV via www.hvidovre.dk under job i kommunen senest tirsdag den 18. marts 2025. Ansøgningssamtaler afholdes den 20. marts og 26. marts 2025. Mellem samtale 1 og 2 skal du gennemgå en persontest, som vores HR afdeling står for.
Du kan læse mere om os her: Vores hjemmeside adresse Forside og vi har også en side på Facebook, der viser lidt om, hvad der sker på Strandmarkshave.
Om Center for Sundhed og ældre
Center for Sundhed og Ældre har omkring 1.200 medarbejdere, og har ansvar for drift og udvikling af Hvidovre Kommunes tre plejehjem, Hjemme- og Sygeplejen, Midlertidig Døgnrehabilitering, Genoptræningen, Myndigheden, Udvikling og Administration samt Sundhedscenteret.
Du bliver en del af et aktivt ledelsesfælleskab på tværs af centeret, som har en stærk ambition om samarbejde, fælles læring og udvikling. I løbet af året vil du blive inviteret til ledertemadage og et lederseminar sammen med alle 50 ledere, og du kommer til at indgå i et tværgående ledernetværk, som mødes fire gange om året.
Praktiske oplysninger
Referencer: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal der med dit samtykke kunne indhentes reference hos din nuværende arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt du vil blive tilbudt stillingen.
Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.
Kontaktpersoner:
For yderligere oplysninger kontakt plejehjemsleder Kim Knudsen tlf. 2936 7360 [email protected] eller nuværende leder af daghjemmet Hanne Randrup.
Vi ser frem til at høre fra dig!
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir